30
Matematisk Geografi.
alle Punkter paa Jordens Overflade ud til et Plan, der tangerer Kuglen; men jo
mere Egnene ligger fra Centrum, jo mere bliver de fortrukne i Længden. Den kan
ikke udstrækkes over mere end Ve af Overfladen uden altfor store Fejl og bruges
derfor næsten ikke (hovedsagelig kun til Stjernekort).
Ved den stereografiske Projektion befinder Øjet sig i Midten af
den Halvkugles Skal, som ikke skal tegnes, og Tegneplanet er da et Plan,,som
halverer Jorden. Ogsaa ved denne Metode bliver Parallel- og Meridiankredsenes Af-
stand større, jo mere man kommer ud til Kortets Rand, dog ikke saa meget som ved
den forrige, Maalestokken ved Randen er dobbelt saa stor som ved Midten; men
paa den anden Side er der den store Fordel, at alle Kredsene, som alle er Buer,
vedbliver at danne rette Vinkler i deres Skæringspunkter. Den bruges meget til geo-
grafiske Kort og kan til Nød udstrækkes ud over Halvkuglen.
Ved den ortografiske Projektion tænker man sig Øjet lodret over
Centralprojektion
Stereografisk Projektion
Ortografisk Projektion.
Tegneplanet i uendelig Afstand. Herved formindskes Afstandene af Parallel- og
Meridiankredsene, jo mere man nærmer sig Kortets Rand, men Relieffet i Kortet
træder mere frem. Parallelkredsene bliver lige Linjer, Meridianerne buede, undtagen
den midterste (denne Fremgangsmaade bruges mest veel Fremstillingen af N^ane-
kort).
Centrum i disse Planiglobekort kan ligge forskellige Steder, dels i en af Po-
lerne (den nordlige og sydlige Halvkugle), Polar projektion er; dels et Sted
i Ækvator (den vestlige og østlige Halvkugle), Ækvatorial projektioner;
dels i et vilkaarlig valgt Punkt paa Jordens Overflade (Land- og Vandhalvkuglen);
i sidste Tilfælde kaldes det Horisontalprojektion, fordi Tegneplanet kun
bestemmes ved Horisontplanet for det Punkt, der er valgt til Centrum.
En anden Projektion, Globularprojektionen, er meget brugt, fordi
den er forholdsvis let at fremstille. Uden at følge det perspektiviske Princip som
ved de tidligere omtalte, afsætter man her Ækvator og den midterste Meridian som
to lodrette lige Linjer, og alle de andre Parallelkredse (med den konkave Side vendt
til Polerne) og Meridiankredse (med den konkave Side vendt til den midterste Meri-
dian) bliver Buer, som deler Ækvator og den midterste Meridian i lige store Dele