Kort pr o jektioner.
31
(meget brugt ved Fremstillingen af den vestlige og østlige Halvkugle). Ved Kon-
struktionen deler man Ækvator og den midterste Meridian hver i 18 (180), Perife-
rien i 36 (360) Dele, og gennem disse Punkter lægger man Gradenettet (se Fig.
p. 7).
4) Vi har anført, at man ved den stereografiske Projektion kan fremstille mere
end en Halvkugle, ogsaa den Flamsteedske Projektion kan udstrækkes betydelig;
men jo længere man kommer ud ved Randen, jo mere forvrænges Landmasserne.
Man bruger derfor ved Fremstillingen af større Dele og især af hele Jorden M e r-
cators Projektion (opfundet af den tyske Geograf Gerhard Kremer, lat. Mer-
cator (f 1594). Man tænker sig Jordens Overflade som en Cylinder, der tangerer
Jorden i Ækvator. Baade Meridian- og Parallelkredsene fremstil-
les her som lige Linjer, der skærer hinanden under rette
Vinkler. Men herved bliver Længdegraderne ens over hele Kortet, uagtet de
skal aftage hen mod Polerne, og man retter da denne Fejl ved at fjerne Parallel-
kredsene fra hinanden, jo længere man kommer fra Ækvator. Derved opnaar man
at bevare hver enkelt lille Del af Billedet for sig korrekt, men Kortet som et Hele
bliver meget ukorrekt, da Partierne ved Nord- og Sydranden bliver forstørrede mere
og mere (man sammenligne saaledes paa Kortet Lande som Sydamerika og Grøn-
land, der tilsyneladende er lige store), og man maa derfor betjene sig af forskellige
Maalestokke paa de forskellige Bredder; under 60° Bredde er Maalestokken dob-
belt saa stor som ved Ækvator, under 75V2 0 4 Gange saa stor, og Egnene i Nær-
heden af Polerne kan slet ikke fremstilles (»aa denne Maade, da Breddegraderne
her til sidst vilde blive uendelig store (smign. Figuren til Centralprojektionen). Mer-
cators Projektion bruges næsten altid til Søkort, ogsaa for mindre Omraader, da
Skibets Vej her kan afsættes i lige Linjer. Ved Konstruktionen tegnes først Meridia-
nerne med vilkaarlig, ens indbyrdes Afstand; derpaa den midterste Parallelkreds,
altsaa Ækvator ved Fremstillingen af hele Overfladen, vinkelret paa Meridianerne,
og endelig afsættes de øvrige Parallelkredse med saadanne Afstande, at Kortnettets
Firkanter saa vidt muligt bliver ens med Globens.