Sydafrikas Jordbundsforhold. Centralafrika og det østafrikanske Højland. 385
I den sydlige Del stiger Landet i brede Terrasser op fra Kysten til Østaffaldet,
der er fjærnet c. 300 km fra det indiske Ocean. Floderne, der her udmunder i Ocea-
net, er alle Kystfloder undtagen Rufidji, der kommer fra det indre af Plateauet og
er sejlbar i sit Nedreløb; den betydeligste af Kystfloderne er Rovuma, der ikke er
sejlbar, men langs dens Dal gaar en af de mest kendte Veje fra Kysten ind til Niassa
Søen. Selve ØstafTaldet falder i enkelte Grupper af mindre Højlande, Bjærge og
Bjærgkæder, saaledes lige N. for Zambesi Morumbabjærgene, c. 1200 ni, og Bjær-
gene op ad til Sjirva Søen, som Milandjibjcergene, der hæver sig til 2800 ni; nord-
ligere ligger Uhehes Højland, indtil 2400 m, og Usagaras Højland med Ruheho-
bjærgene, indtil over 2000 m, Bjærglandet Ugueno osv.; ved Niassa Søens Nordøst-
og Nordrand hæver Bjærgene sig til 3000 ni og mere i Livingstonebjærgene og
Kondebjærgene (den udslukte Vulkan Rungve er c. 3200 ni), i det hele et vildt,
kløftet Højland, der fra den dybtliggende Sø tager sig ud som et imponerende Bjærg-
land. N. for Rufidji nærmer ØstafTaldet sig mere Kysten, saaledes i det indtil 2000 m
høje, smukke Bjærgland Usambara. En Del nordligere ligger paa ØstafTaldet nogle
isolerede mægtige udslukte Vulkankegler, nemlig Dobbeltbjærget Kilimandsjaro, c.
6000 m, Afrikas højeste Bjærg, og noget nordligere Mount Kenia, over 5200 in;
begge naar de over Snegrænsen, der er c. 5000 m, men Gletscherne, der navnlig er
betydelige paa Kilimandsjaro, naar ned til under 4000 m. NV. for Kenia ligger i
Landskabet Kavirondo ved Victoria Søens Nordøstside det vulkanske Højland Lai-
kipia med Toppe paa 4000 ni og derover, saaledes den udslukte, smukke Vulkan
Elgun, c. 4330 m.
Inden for Østaffaldet, der for en stor Del er skovbevokset, ligger det i Gen-
nemsnit 1000 å 2000 m høje Højland, der overvejende bestaar af Savanner. Imod
S. ligger i den østlige af de store Indsænkninger Niassa Søen, c.. 26,500 km2,
c. 480 m o. H., og Sjirva Søen, c. 2100 km2, c. 500 m o. H., fra hvilken Ind-
sænkningen gaar mod S., gennemstrømmet af Sjire, der danner Afløbet for
Niassa og over store Katarakter naar Zambesi. NV. for Niassa Søen i den
vestlige Indsænkning ligger Tanganyika Søen, c. 35,000 km2, c. 780 ni o. IL,
der gennem Lukuga (se p. 394) har Afløb til Kongo; den er dybt nedsænket i
det omgivende Plateau, der er højest mod S., c. 1600 ni, hvor det begrænses af
Yomalemabjcergene, som mod V. fortsættes i Urungubjærgene S. for Tanganyika
Søen; mod N. sænker Plateauet sig til den lille Rukva Sø, c. 800 ni o. H., men 0.
for denne stiger Plateauet atter i Ukingabjcergene og Uhehes Plateau, hvor den
ovennævnte Rufidji har sit Udspring. Bedre kendt er Egnen mod N. mellem Tanga-
nyika- og Ukereve Søen samt ØstafTaldet. det saakaldte Uniamvesis Plateau, som
ofte er blevet berejst, og over hvilket vigtige Karavanveje fører fra Kysten ind til
Søerne; den mest kendte er den ovennævnte N. for Rufidjis Dal, der fører over
Højlandene Usagara og Ugoge. I Indsænkningen ligger N. for Tanganyika Søen den
særlig smukke Bjærgsø Kivu, c. 1480 m o. H., der staar i Forbindelse med Tanga-
nyika Søen ved Russisifloden, og V. for hvilken findes det vulkanske Højland Ki-
runga (eller Virunga), der har Toppe paa over 4500 m og danner Vandskellet mel-
lem Kongos og Nilens Flodsystemer. Nordligere følger Albert Edvard Søen eller
Muta Nsige, c. 6000 km2, c. 950 m o. H., der ved Semlikifloden er forbundet med
den nordligere Albert Nyanza eller Mvutan Nsige, c. 4500 km2, c. 660 m o. H. Sem-
liki er omgivet af mægtige vulkanske Bjærgpartier, deriblandt Ruvenzoro, som efter
Hertugen af Abruzzernes Maaling skal være c. 5800 m og altsaa Afrikas næsthøjeste
Punkt. V. for disse Søer og N. for Uniamvesis Plateau findes den største af Søerne,
Victoria Nyanza eller Ukereve, c. 68,000 km2, c. 1110 in o. H., der med sin mere
afrundede Form, de stærkt indskaarne Kyster, den rige Ødannelse og mindre Dybde
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog 25