(ikke over 100 m, medens Tanganyika er indtil 650 og Niassa indtil 680 m) synes at
have en anden Karakter og snarere at være en Rest af et stort Ferskvandsomraade.
Landet V. for Ukereve mellem denne og de ovennævnte Søer er et Bjærgland med
rigt afvekslende Former (Gambaragara eller Gordon Bennet Bjærgene skal være
indtil c. 4600 ni), der særlig afvandes af Nilens Kildeflod Kagera (se p. 389). Mod
N. sænker det sig til Unjoros Højland ved Albert Nyanzas Østkyst; ved Søens Vest-
kyst ligger de blaa eller Bakers Bjærge, c. 2000 m. N. for Søerne falder Højlandet af
i brede Terrasser, der fremkalder de mange Katarakter i den øvre Nil; først ved
Lado, c. 460 m o. H., bliver Floden sejlbar.
0. og NØ. for Ukereve fortsættes Plaleaudannelsen i Gallalandene og Somali-
halvøen, der først i den allerseneste Tid er bievne nogenlunde kendte. De størsle Høj-
der findes mod NV.r
hvor Assuribjcergene hæ-
ver sig til c. 3600 m, og
henad til Bugten ved
Aden, hvor Tsjertsjer-
bjærgene eller Djebel
Ahmar er c. 3000 m. Af
Floderne, der gennem-
strømmer disse Højslet-
ter, som sænker sig mod
SØ., nævens Sabaki, Ta-
na og Djuba, der alle lø-
ber til det indiske Oce-
an; den første udsprin-
ger N. for Kilimandsjaro^
den anden i Keniaegnen,
medens Djuba kommer
fra Assuribjærgene; en
fjerde Flod, Vebi Sje-
beli, kommer ogsaa fra
N. (Landskabet Harar),
men taber sig i en Sump inden for Kysten noget NØ. for Dj ubas Munding, inden den
har naaet Havet.
Mod NV. og N. begrænses disse Højsletter af en dyb Indsænkning, der begyn-
der N. for Ukereve, og hvori ligger flere Søer, som den lille Bafingo Sø og den
c. 9000 km2 store Rudolf Sø, c. 380 ni o. H.; Søen er uden Afløb, men optager fra N.
den fra Kaffalandet kommende Omoflod. Mod NV. fortsættes Indsænkningen langs
det abessinske Højlands Sydøslrand med flere Søer, som Stefanie- og Dronning
Margarita Søen, samt Floden Havasj, der løber mod NØ. og taber sig i de tørre
Stepper ved Kysten.
N. for denne Indsænkning og med Landskaberne Kaffa og Enarea (Gennem-
snitshøjde af mere end 2000 m) som Overgang ligger Afrikas mægtigste Højland,
Abessinien eller Habesj, der er c. 240,000 km2. Fra Enareas Nordende udgaar mod-
0. et Bjærgdrag, som i Landskabet Sjoa drejer mod N. og gaar omtrent langs den
40. Meridian til 15° n. Br., hvor det vender lidt mod NV. parallelt med Kysten. Disse
Abessiniens østlige Randbjærge har en Kamhøjde af over 3000 m og stiger som en
Mur uden Tværdale op fra Kystlandet; kun mod N., hvor Kamhøjden taber sig
noget, findes der enkelte snævre Passer, som Tarantapasset over Halai, c. 2560 m,
ned til Annesley Bugten eller til Massaua ved Arkekobugten. Vestranden af Høj-