I
388
Afrika.
for den anden Terrasse, Karroo, dannes af to med Kysten jarallelle Kæder, der mod
0. næsten løber sammen; den 60 km brede og 5—600 n høje Strækning mellem
disse to Kæder, lille Karroo, kan betragtes som en Forfcrrasse til Karroo. Disse
Kæder bestaar af rødgraa Sandsten. Den ydre Kæde hævei sig til c. 14—1500 m og
derover og bestaar af en Mængde særskilte Partier med maige Navne, saaledes mod
V. Olifant- og Drackensteinberge, mod S. Lange-, Outenbue-, Kouda- og 11 inter-
hockberge (2080 m). Stejl som en Mur hæver den indre Kæde, sædvanlig kaldet
under eet Zwarte Berge (sorte Bjærge), sig op fra Forterrasien med en Gennemsnits-
højde af 15—1800 m, men med enkelte Toppe paa over 2(00 m, som Seven Weeks
Poort, 2325 ni, i Kleene Zwarte Berge. Efter at være komnet over Zwarte Berge el-
man paa Store Karroo, en c. 25,000 km2 stor Flade meden Gennemsnitshøjde af
c. 1100 m mod V., 850 mod 0., 90—120 km bred. Den okerfarvede Jordbund be-
staar af Sand og Ler, blandet med Jærn; i næsten 9 Maander er det en tør, plante-
løs Flade, kun Mimosen gror sparsomt ved de næsten ucørrede Floder, og Jord-
bunden er dækket af et Lag Støv af de fortørrede Planir; men i Regntiden for-
vandles Sletten til et bølgende Græshav med det frodigste Blomsterflor, hvor store
Hjorde af Antiloper, Giraffer, Quaggaer (en Slags Zebraer og Strudse færdes. Kun
faa Steder, som ved Beaufort, findes der Oaser, der boder sig hele Aaret. Ved
Karroos Nordrand hæver sig atter Randbjærge med c. 18)0 m Kamhøjde; de be-
gynder mod V. som Roggeveld og fortsættes som Nieuwevell (et Navn, der tit bruges
for hele Systemet), Koudveld (Kalteveld) og Sneuwberge Snebjærge). I den sidste
Del har de mest Karakteren af en sluttet Bjærgkæde; her igger Kaplandets højeste
Punkt Kompasbjærget eller Spitzkop, c. 2600 m. Fra dettt Knudepunkt udgaar en
Kæde mod 0. ud til Havet med Store Winterberg, c. 2380 n, medens en anden gaar
mod NØ. under Navn af Zuur Berg, Stormbjærgene (1830 m), Kathlamba- (Quath-
lamba) eller Dragebjcergene, saaledes fortsættende Terrassedannelsen helt op til Lim-
popos Dal, omtrent til Vendekredsen. De har samme stejle Karakter med Kloofs
som de sydlige Randbjærge, men er ikke saa lidt højere, og navnlig i deres midterste
Del, hvor det højeste Punkt, Cathkin Peak eller Champagne Castle, 3660 m, ligger,
bryder Graniten og Gnejsen ofte gennem Sandstenslagene; desuden nævnes Mont
aux Sources og Giants Castle, begge c. 3350 m; fra Mont aux Sources gaar mod SV.
Matullib færg ene (indtil c. 3000 m), mellem hvilke og Dragebjærgene Oranjes Kilde-
flod findes; N. for Cathkin Peak gaar Vejen fra Port Natal ind til Oranjefloden over
det c. 1720 m høje De Beers Pas. I Dragebjærgenes nordlige Udløber hæver Mauch-
spids sig til 2660 m. N. for Tugelafloden og S. for Limpopo danner de af Porfyr be-
staaende Libombobjcerge en Fortsættelse.
NV. for disse Randbjærge ligger Sydafrikas egentlige Højland. Lige N. for
Nieuweveld er det en 16—1800 ni høj planteløs Højslette med enkelte Sandstens- .
og Porfyrbjærge, som Karreebjcergene, men efterhaanden sænker den sig ned til et
øde Strøg om Oranje, som dog er godt kendt og koloniseret paa Grund af de rige
Diamantgruber. N. for Oranje strækker sig Kalahariørknen, henved 1 Mill, kill2, en
vandløs Flade, der kun i Regntiden dækkes med nogen Vegetation; dei’ er meget
faa Oaser. Den bliver mere og mere jævn og mindre tør, eftersom man kommer
mod N., og ender, c. 900 m høj, noget S. for Ngami Søen, der tillige med en Del
andre Saltbækner som Soa- og Makarri-karri Søen danner den dybeste Indsænkning
i Sydafrika. N. for disse Søer faar Landskaberne mere Karakter af Prærier, kun mod
NV., ved Kunene, findes Ørkner. Vestranden for Kalahariørknen dannes af Bjærg-
landene Nama til c. 24° s. Br., Damara med Højder paa indtil 2000 m og derover
(Auasb færg ene), og Kaoko; men disse Vestterrasser er ikke saa sammenhængende
som Syd- og Østterrasserne; kun S. for Oranjefloden i det kobberrige lille Nama er de