Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Dyreverden. Politisk Inddeling. 403 k a s Deling“ omtrent nu er tilendebragt, fremkaldt ved de evropæiske Stor- magters Stræben efter at udvide deres Kolonialbesiddelser, dels for at skaffe nyt Marked for deres Handel (maaske ogsaa for at faa Afløb for deres overhaand- tagende Befolkning), dels og især for at styrke deres politiske Position. Medens det før kun var Kysterne og de nærmeste Egne, som var berørte af Kolonisationen, og de store indre Landmasser laa saa godt som uænsede hen, ligesom de nogen- lunde ordnede Statsomraader i Nord-og Sydafrika indadtil havde ganske udflydende Grænser, er det nu helt anderledes. Magterne har ved Traktater og Overenskomster mellem sig selv indbyrdes eller med de afrikanske Statsoverhoveder og Høvdinger lagt Haand paa det meste af Verdensdelen som Kolonier. Protektorater eller „Interesse- sfærer“ — om ogsaa Grænserne mange Steder er vilkaarlige, kun fastslaaede paa Papiret, og Herredømmet ofte kun nominelt —, saa at der nu kun er to virkelig uafhængige Stater tilbage, Abessinien og Liberia, og deres Dage kan vel ogsaa snart tælles. Det er Frankrig og England, der har taget Løvens Part; del førstes Magt- omraade er nu henved V3 af hele Verdensdelen, og Englands (med Ægypten) er ikke meget mindre, men med en større Befolkning, Tyskland har henved Vio og Belgisk Congo omtrent noget lignende, saa kommer Portugal med en ret betydelig Rest af fordums Storhed og Italien, ogsaa med et ret anseligt Omraade. I det store kan der tales om et fransk Nordvestafrika og et engelsk Nordøst- og Sydafrika. Inden der gaas over til Beskrivelsen af de enkelte Lande, gives her en summarisk Oversigt over Størrelsen af de forskellige Besiddelser. Franske Besiddelser ■— Fransk Somalikyst, Tunis, Algier, Marokko, Interesse- sfæren i Sahara, Fransk Vestafrika, Fransk Ækvatorialafrika, Madagaskar med Comorerne, Réunion med Dependenser — er c. 9,6 Mill, km2 med godt 36 Mill. Indb. Engelske Besiddelser — de ægyptiske Lande med Interessesfæren i Sahara, Britisk Gambia, Sierra Leone, Guldkysten, Nigeria, den sydafrikanske Union med Svasiland, Basutoland, Betsjuanaland, Rhodesia og Nyassalånd, Britisk Østafrika og Somaliland, St. Helena og Ascension, Mauritius med Dependenser, Seychellerne med Dependenser — er c. 9.2 Mill, km2 med c. 47 Mill. Indb. Tyske Besiddelser — Togoland, Kamerun, Tysk Sydvestafrika og Tysk Øst- afrika — er henved 2,7 Mill, km2 med c. 11 Mill. Indb. Belgisk Congo er c. 2,4 Mill, km2 med c. 15 Mill. Indb. Portugisiske Besiddelser — Portug. Guinea, Angola, Mozambique, Capverdiske Øer, St. Thomé og Principe — er over 2 Mill, km2 med c. 9,4 Mill. Indb. Italienske Besiddelser — Erythrea, Libyen (Tripolis) og Italiensk Somaliland — er c. 1,5 Mill, km2 med c. 1.6 Mill. Indb. Spanske Besiddelser — Spanske Presidios, Spansk Marokko, Spansk Sahara (Rio de Oro), Spansk Guinea, Fernando Po med Dependenser — er c. 372.000 km2 med over 600,000 Indb. Af de uafhængige Staler er Abessinien c. 1,120.000 km2 med c. 8 Mill. Indb. og Liberia 95.400 km2 med c. 1,5 Mill. Indb. § 8. Ægypten med ægyptisk Sudan. Vicekongeriget Ægypten med ægyptisk Sudan, der nominelt staar under det tyrkiske Rige, men i Virkeligheden er uafhængigt af det og beherskes af England, er begrænset mod N. af Middelhavet. Mod S. naar det helt over den hvide Nil og Bifloden Bahr el Arab indtil mellem Søerne Victoria og Albert Nyanza, men Græn- 26*