418 Afrika.
dele n, der særlig drives af Frankrig og England, er i stor Frmgang; 1910 var Vær-
dien afindførsle n c. 105,5, af U d f ø r s 1 e n 120,4 Mill. Ts.; de vigtigste Udfør-
selsartikler var Fosfater (c. 32,3 Mill. Frs.), Olivenolie (17,i) Korn (12,2), Vin 7,6),
desuden Erts, Fisk. Kvæg, Huder, Halfagræs m. m.; 1910 ndløb der i Havnene
12,297 Skibe med c. 4,15 Mill. Tons Varer; af Jærnban e r ar der 1912 1326 km,
deraf flere ind til Algier, en mod N. til Biserta og en mod S. I Susa, al 1 el e g i a f-
linjer 4604 km.
Kegentskabet Tunis, som det kaldes, deles i 13 Distriktf og styres af en Bey,
der har Titel af „Besidder af Kongeriget Tunis“, under Ledel; af det franske Uden-
rigsministerium og en fransk Ministerresident. Hæren består, foruden af Beyens
Fra Oasen Nefta.
Æresgarde, af c. 11,000 Mand franske Besætningstropper. Finanserne er ved
Frankrigs dygtige Styrelse i god Orden; Budgettet for 1911 lød paa: Indtægtel c.
108,83, Udgifter 108,£2 Mill. Frs. I det hele har Frankrig, belært af Erfaringerne fra
Algier, bragt Landet frem ved en besindig og fornuftig Administration.
Hovedstaden Tunis ligger ved den flade Saltsø el Bahira, der ved en 11 km lang
Kanal staar i Forbindelse med Tunisbugten; ved Kanalen ligger Havnen og Bade-
stedet Goletta (c. 4000 Indb.); nu kan dog selv de største Dampere gaa op til Tunis
gennem Kanalen. Tunis, 164,600 Indb., hvoraf c. 43,000 Jøder og 69,500 Evro-
pæere, er omgiven af Mure, men beherskes fra de omgivende Højder. Trods de
krumme og snævre Gader i de gamle Kvarterer maa Byen kaldes godt bygget, af
Bygninger nævnes Beyens nye Palads (Kasbahen) og 5 store Moskeel, uden foi
Byen ligger Beyens Sommerresidens Bardo. Tunis er en betydelig Handels- og Fa-
briksstad, navnlig er de røde Huer, Saffian, Uld- og Silkevarer kendte. G. 15 km NØ.
for Tunis ligger Ruinerne af Karthago, deriblandt en storartet Vandledning. Eftei al
dét fønikiske Gammel-Karthago var ødelagt 146 f. Kr. af Romerne, rejste sig paa
samme Plads Ny-Karthago, en af det romerske Kejserriges betydeligste Byer, senere
Vandalernes Hovedstad; efter at Araberne havde ødelagt denne 698, rejste den sig
ikke mere. I Nærheden af Ghar el Malah, c. 4000 Indb., og den lille Havn Porto