Jordens Udviklingshistorie.
33
blev Dele af Skorpen staaende, me-
Horst. Gravforsænkning.
Kedelbrud.
fast eller flydende Tilstand. Efterhaanden afkøledes ogsaa denne Atmosfære, Vand-
dampene fortættedes og faldt ned som Vand, saaledes at den største Del af Jordens
Overflade dækkedes af et Hav, som dog ikke var meget dybt, thi alle vore nuvæ-
rende Have vilde kun kunne dække Jorden med et Lag paa omtr. 3—400 m Vand.
Kun hist og her ragede noget af Skorpen i Vejret, men om organisk Liv kunde der
endnu ikke være Tale, da Temperaturen var for høj, og Vandet var fyldt med for
mange fremmede Bestanddele. Jordskorpen kunde heller ikke endnu holde de ild-
flydende Masser Stangen, dertil var den for tynd. De indre flydende Dele brød frem
og forskød Lagene i Jordskorpen, der krympede sig sammen, efterhaanden som
den blev for stor til den ildflydende Kerne, som ved Afkølingen blev mindre. Skor-
pen „slog Folder“, og der opstod store Foldebjærge (saaledes Evropas vigtigste
Bjærgkæder), eller den bristede, og der fremkom Brudlinjer, paa hvis Sider Lagene
blev forskudte i Forhold til hinanden („Spring“) eller lagde sig i Afsatser („Trappe-
brud“); mellem parallelt løbende Brudlinjer
dens de tilgrænsende Lag sænkedes, og den
fremragende Del, „Horst“ (Bulk), dannede
Horst- eller Brudbjærge (som Vogeserne,
Bornholm) og de forsænkede Dele mellem
to eller flere Horster „Gravforsænkninger“
(Christiania Fjord, Rhindalen); andre Steder
ordnede Brudlinjerne sig i koncentriske Buer
og dannede „Kedelbrud“ (den ungarske
Slette, det sorte Hav), osv. Stofferne i Havet
begyndte at bundfælde, og Vandet tog Del,
med i Dannelsen af Lag og Furer i Jord-
skorpen. Vandet frembragte tillige Hulheder i Skorpen, og dette havde Sammenstyrt-
ninger og Forskydninger til Følge; og denne Vandets Virksomhed var baade kemisk
og mekanisk. Alle disse samvirkende Aarsager frembringer en mangeartet og ure-
gelmæssig Bygning af Jordskorpen. Man skelner navnlig mellem de eruptive
eller plutoniske Masser, o: Stenarter, som har været smeltede i Jordens Indre,
men er brudte frem gennem Skorpen, og de sedimentære (lagdelte) eller nep-
tuniske a: de af Vandet afsatte Stenarter; de skyldes de senere Perioder i Jor-
dens Udvikling og er aflejrede i mere regelmæssige Lag, dog ofte sprængte og
bragte ud af deres Leje af de plutoniske Masser1).
b. Denne Jordens Udvikling, der er gaaet for sig i uhyre lange Tidsrum,
maaske hundrede Millioner Aar, søger den unge Videnskab Geologien (dens viden-
skabelige Grundlægger er A. G. Werner, d. 1817) at følge ved at undersøge Jord-
skorpens Bestanddele og bestemme Sten- og Jordlagenes indbyrdes Alder gennem
de der fundne Forsteninger af Planter og Dyr. Den saakaldte historiske Geologi
inddeler Jordens Liv i flere Perioder, under hvilke der dannedes visse Grupper af
Lag eller Formationer.
Den første Periode er Urtiden eller den arkceiske Tid (af græsk archaios, ø: op-
rindelig), ogsaa kaldet den azoiske eller livløse Tid, før der begyndte at vise sig
>) I den nyeste Tid er der dog, særlig grundet paa, at de fleste Stjernetaager viser sig for os som
Spnaltaager, af flere Astronomer fremsat en ny Teori, Meteorhypotesen, hvorefter Solsystemet skal
have udviklet sig ved Sammenstød og Sammenhobning af utallige Sværme af Smaalegemer, Meteorer
der findes i Verdensrummet og Jordens Udvikling skal da være foregaaet helt modsat, idet den er
vokset langsomt fra Midten, hvor der paa Grund af Sammenpresningen og Trykket af Meteorerne er
d^ah»ften^r^fle^tllg^Vnme’fldJr efterha?nde" haJ forplantet sig udad.- Jorden har saaledes al-
drig haft nogen Udflydende Overflade, men de smeltede Masser fra det Indre pressedes efterhaanden
ud, og den vulkanske 5 irksomhed begyndte, ligesom Vanddampene fortættedes og brød fremsom
Grundvand og dannede Havet; efterhaanden som Jorden voksede, og den blev i Stand til at tiltrække
luftformige Dele, dannedes Atmosfæren uden om den. hækkc
H. Weitemeyer; Geografisk Haandbog.
3