Almindelig Oversigt.
9
Undersøgelser har maattet opgive den gamle Teori om to store Landrygge, som
væsentlig gik i øst-vestlig Retning og fortsattes langt ind i de mellemevropæiske
Lavland — nemlig den uralsk-baltiske Landryg, der fra Ural eller Petsjoras Kil-
der gik midt over Meliemrusland og fortsattes S. for Østersøen, og den uralsk-
karpatiske Landryg, som fra Volga mod SØ. fortsattes i nordvestlig Retning N. for
Karpaterne til Elbens højre Bred —, men snarere nu maa opstille to Plateauer eller
Højderygge, der i Mellem- og Sydrusland gaar i Hovedretningen fra N. til S. (det
vestrussiske Plateau og Volgahøjderne).
Ved Randene af det ovennævnte sydlige evropæiske Bjærgland ligger Sletter:
saaledes det lombardiske og det valakiske Lavland; og indesluttet af de enkelte
Bjærggrupper ligger min-
dre Lavlande eller Sletter,
som den provencalske,
øvrerhinske, østerrigske og
ungarske Slette.
Med runde Tal er Lav-
landet c. 6,5 Mill., Højlan-
det 3,3 Mill, km2; Højlan-
det forholder sig til Lav-
landet som 1 til 2. Tænker
man sig hele Evropa jæv-
net, vilde det have en Høj-
de af c. 300 ni.
Evropa, hvis nuværen-
de Form og indre Opbyg-
ning væsentlig stammer fra
yngre Perioder, især den
tertiære, ja endog den kvar- ___________________________________________________
tære, har i geologisk Europas Foldningssystemer.
Henseende haft en mange-
artet og kompliceret Udvikling, som endnu, endog i sine Hovedtræk, er lidet
opklaret. I Hovedsagen skelner man mellem en nordlig Del („det gamle
Eviopa ), hvor Formerne væsentlig skyldes Brud og Forskydninger, og en sydlig
Del („det unge Evropa“), hvor Bjærgdannelserne for det meste er fremkomne ved
Foldninger; Grænsen mellem de to Regioner gaar N. for Pyrenæerne, Alperne med
Jurabjærgene, Karpaterne med Transsilvanien og gennem Banaterbjærgene over
Balkan, hvorfra den fortsættes over Jailabj ærgene i det sydlige Krim til Kaukasus,
saaledes at disse Bjærgsystemer og alle, der ligger S. for dem, hører til Foldebjær-
gene, medens de nordligere, Mellemevropas, med Vestevropas, og Nordevropas, er
Brudbjærge. I den nordlige Del danner Nordevropa eller det skandinavisk-fmske
Granitplateau, der vistnok i Fortiden mod V. har staaet i Forbindelse (ved de „kale-
doniske Bjærge) med de skotske Bjærge, en Enhed for sig; det bestaar af Urfjæl-
clet og overvejende krystallinske Stenarter, hvor baade ældre og yngre eruptive Lag
spiller en mere underordnet Rolle. Mellemevropas Bjærge — som de bøhmiske,
Thüringerwald, de rhinske og Højfrankrig — ligesom Storbritanniens Bjærge er
vistnok Rester af ældre mægtige Bjærgsystemer, som har været Genstand for vold-
somme Omvæltninger og nu danner en Mangfoldighed af enkelte Kæder, Bruddale
og Plateauer med vulkanske Dannelser. Det store østevropæiske Lavland er der-
imod et Bækken, der har gennemgaaet en langt roligere Udvikling, og hvor de sedi-
mentære Aflejringer lige fra de ældre Perioder til den tertiære ligger regelmæssigt