20
Den pyrenæiske Halvø.
Col de Perthus.
Mod 0. snor sig den smukt byggede Vej, der forbinder Perpignan med Figueras;
paa fransk Territorium overskrider den Col de Perthus, 290 m, ved Fort Belle-
garde; det er den samme Vej, som Hannibal fulgte i Oldtiden. Mod V. gaar Hoved-
vejen fra St. Jean Pied de Port gennem det berømte Roncesvallespas, 1207 m, til
Pamplona- det var den Vej, som Folkevandringens Skarer fulgte. To Jærnbaner,
der aldeles omgaar Bj ærgene, forbinder Landene langs Kysten, den ene fra Per-
pignan til Gerona, den anden fra Bayonne til San Sebastian. En tredje paatænkes
midt over Bjærgenc forbi Pie
du Midi d’Ossau over Passet
Somport (summus portus) eller
Col de Canfranc, 1632 m, mel-
lem Oloron og Jaca.
Pyrenæerne er ikke særlig
rige paa Skove; mod V., hvor
der er størst Vegetation, vokser
Bøg og Eg, mod 0. Korkeg og
Oliven; Dyreverdenen er langt
rigere, der findes Gemser, Sten-
bukke, Losser, Bjørne og Ulve.
Bjærgene er kun lidet beboede;
paa Grund af de faa og snævre
Dale findes der kun ringe Ager-
dyrkning (Majs og Hvede); Sæ-
terlivet mangler helt i Pyrenæ-
erne, Bjæergværker er der heller
ingen aff. Kun paa mineralske
Kilder ær de særlig rige, især
paa Norcdsiden paa fransk Ter-
ritoriumi; her fører de mange
Badesteder et større Liv med
sig.
Bakkede Plateauer skiller Py-
renæerne fra de sydligere belig-
gende Bjærgterrasser i Navarra,
Højaragonien og Catalonien;
hvilke saaledés ikke, som det er
almindeligt, maa siges at være en ligefrem Fortsættelse af Pyrenæerne. Kun de catalo-
niske Kystbjærge er maaske en Forgrening af Østpyrenæerne, maaske bør de i egnes
til det iberiske Højland, med hvilket de orografisk er forbundne ved en lav Bjærg-
kam, der gaar parallel med Kysten. Det er et malerisk, stærkt kløftet Bjærgland
med frugtbare Dale; det træder ikke overalt ud til Kysten, men lader flere Steder
Plads til frugtbare Kystsletter, især omkring Barcelona. Af de isolerede højere
Bjærggrupper nævnes Monts errat, 1234 m, kendt for sine mærkelige Former og sit
Benediktinerkloster, og Monseny, 1618 m. Bjærgene er rige paa Metaller, Stenkul og
Salt (Saltbjærget ved Cardona). I den nordlige Del gennembrydes de af Floderne
Ter og Llobregat (Oldtidens Rubricatus), i den sydlige Del af Ebro.
Indesluttet af Bjærgterrasserne S. for Pyrenæerne, de omtalte cataloniske Kyst-
bjærge og det centrale Højlands Nordøstaffald, ligger det aragoniske Bækken, gen-
nemstrømmet af Ebro, c. 30,000 km2; det danner en omtrent ligebenet Trekant med
Grundlinjen mod de cataloniske Bjærge og deles i et øvre mindre Bækken, Tudelas