Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Historiske og politiske Forhold i Spanien. 29 søgt af Uroligheder som faa Lande i Evropa. Forfatningskampene under den tyran- niske Ferdinand VII, Tabet af de rige amerikanske iSolonier, der var en naturlig Følge af Moderlandets snæverhjærtede Politik (se i øvrigt I p. 153), og de frygte- lige Borgerkrige mellem Partierne efter Ferdinands Død (de liberale Christinos og de klerikal-absolutistiske Carlister), der har sin Hovedgrund i den forskelligartede Befolkning, alt dette har paatrykt Riget et Præg af Forfald, som det ikke har for- vundet. Efter 1868 skiftede Regeringsformen flere Gange mellem Republik og Kongedømme, indtil Alfonso XII 1874 kom paa Tronen, og der kom mere Ro; Car- listerne bukkede under, og efter den nye Forfatning af 1876 er Spanien virkelig blevet een Stat ved Indskrænkningen af Baskernes Privilegier (Aragonien havde allerede 1714 maattet opgive sin Særstilling). Men heller ikke i den nyeste Tid har det skortet paa indre Uroligheder og Splittelse, og inden det 19. Aarhundredes Ud- gang led Landet endnu et føleligt Tab, idet gentagne Oprør paa Cuba 1898 førte til en Krig med de nordamerikanske Fristater, som kostede Spanien de sidste Rester af dets store Kolonirige, Cuba, Portorico og Philippinerne. Efter den Tid har Re- geringen mere og mere bestræbt sig for at fremme Landets egne Hjælpekilder, saa at Spanien nu maa siges at være noget i Opkomst. Spaniens Areal med de tilliggende Øer (Islas adyacentes), Balearerne, Cana- rierne og Presidios ved Afrikas Nordkyst, er 504,500 km2; til Monarkiet hører des- uden nogle faa Kolonier i Afrika (se I p. 403), tils. c. 372,000 km2. Befolkningen udgør (1910) godt 19,9 Mill, (desuden i Kolonierne c. 600,000), c. 40 paa 1 km2, en Befolkningstæthed, der staar under Evropas Middeltal og kun overgaar Norges og Sveriges, Ruslands og nogle af Balkanstaternes. Daarligst befolkede er Højaragonien og Centralspanien, hvor der er Provinser, som kun har 15—17 paa 1 km2, samt andre Steder, som Egnene ved Guadiana i Estremadura, hvor der er helt affolkede Stræk- ninger („despoblados“); bedst befolkede er Kystlandskaberne, navnlig Catalonien, de baskiske Provinser, hvor enkelte Provinser har op mod 150 og derover paa 1 km2. At Landet er saa daarligt befolket ligger vel dels i den daarlige Opdyrkning, dels ogsaa i de senere Aars store Udvandring, navnlig til Frankrig og Nordafrika (Al- gier) —t 1910 udvandrede c. 192,000, 1912 c. 240,000 —, men ogsaa i tidligere Ti- ders Forsyndelser, saaledes Fordrivelsen af Maurerne og Jøderne. Som nævnt skal Landet paa Arabernes Tid liave haft c. 20 Mill. Indb., ved Begyndelsen af den nyere Tid var der c. 10, ved Aar 1700 kun 6 Mill., og først fra det 18. Aarhundrede begyndte Tallet at stige; 1787 var der noget over 10, 1887 c. 17,5 Mill.; men Til- væksten har kun været meget ringe, næst Frankrig har Spanien den mindste Til- vækst, dog er Forholdet blevet betydeligt bedre i Begyndelsen af det 20. Aarhun- drede; medens Fødselsoverskuddet 1891—1900 kun var 0,5i %, er det 1901—8 c. O,9o %• Af hele Befolkningen udgør Baskerne c. 2,5, Moriscos 0,3 og Gitanos C. 0,3 %. De fire Stænder staar nu alle lige for Loven. Adelen deles i den højere Adel, Grandes og Titulados — den første Titel er dels arvelig, dels kan den skænkes af Kongen, Titulados er Efterkommere af den gamle høje Adel, i hvis Familier kun den ældste Søn arver Titlen —, og den lavere, meget talrige og for en stor Del fattige Adel, Hidalgos (Hidalgo, o: hijo del algo, Søn af nogen). Den herskende Religion er den romersk-katolske; først efter 1868 er andre Religioner tilladte efter Loven; af hele Befolkningen, der i 1900 udgjorde 18,618,000, var de 18,596,000 Romersk-Katolikker, 8000 Protestanter og 14,000 andre Kristne og Jøder; de sidstes Antal var dog kun c. 1000. — Oplysningen staar meget langt tilbage. I 1860 kunde c. 75 % hverken læse eller skrive; vel er der i den senere Tid gjort meget for Skolevæsenet, der er indført Skoletvang og oprettet of-