30
Den pyrenceiske Halvø.
fentlige Almueskoler over hele Landet; medens der i 1832 kun var c. 700 Skoler,
var der 1909 c. 35,000 foruden over 8000 private, hvilke sidste for det meste er i
Gejstlighedens Hænder, medens Kirken siden 1870 officielt intet har at gøre med
Skolevæsenet; men endnu 1900 var der 58,9 % Analfabeter. Desuden er der en Del
højere Skoler, svarende til vore Middel- og højere Almenskoler (1909: 58), Fag-
skoler osv. og 10 Universiteter, der dog for største Delen kun bestaar af enkelte
Fakulteter, især Jura; det største og vigtigste er Madrids (c. 6000 Studenter).
Næringsveje. Skønt Landbruget er det vigtigste Erhverv, idet vel
henved V4 af Befolkningen beskæftiger sig med det, indtager det dog ikke en til
Landets Natur svarende Plads, hvortil Grunden maa søges dels i tidligere Tiders
slette Forvaltning, dels i de daarlige Samfærdselsmidler og Manglen paa Kapital,
dels ogsaa i, at en stor Del af Jorden er i Kirkens og Adelens Eje. Henved 80 % af
Jorden opgives at være produktiv (deraf c. 34 % Agerland og Haver, 20 % Græs-
land, over 20 % Frugtland, henved 4 % Vinhaver og 2 % Olivenplantninger), men
i Virkeligheden er vistnok kun 40 % kultiveret, hvoraf 9 % er under kunstig Van-
ding, og henved 15 % frugtbart Land ligger udyrket hen. Kornproduktionen, der
navnlig drives i de nordlige Provinser, Castilien, Leon og Guadalquivirbæknet,
strækker langtfra til til eget Forbrug; de vigtigste Kornsorter er Hvede, dernæst
Majs og Ris, mod N. dyrkes ogsaa Rug, Hirse og Boghvede. Dyrkningen af Have-
og Grøntsager drives over hele Landet og giver en Del til Udførsel. I Syd- og Øst-
spanien dyrkes meget Sydfrugter (Appelsiner); Olivenavlen er meget stor (der skal
være c. 300 Mill. Oliventræer), navnlig drives den i Sierra Morena og Guadalquivir-
dalen, og den afgiver store Mængder af Oliven og Olie til Udførsel. Det vigtigste
Udførselsprodukt er dog Vinen, der dyrkes næsten i alle Provinser, men især i
Catalonien, Castilien, Valencia og Andalusien, det er dog mest de sydlige Egnes
Vine (Jeres, Malaga), som udføres; Produktionen er noget mindre end Italiens og
c. i/3 af Frankrigs; ogsaa store Mængder af Vindruer og Rosiner udføres. Endelig
mærkes mod S. Dyrkningen af Sukkerrøret og mod SØ. alf Espartogræs, ligeledes
Bomuld, hvis Dyrkning har taget et stort Opsving siden den nordamerikanske
Borgerkrig. Af Skovene (se p. 26) faas bl. a. Kork, især fra Catalonien og Anda-
lusien. — I Husdyravlen er det egentlig kun med Hensyn til Faareavlen, at
Spanien indtager nogen høj Stilling (1908 var der over 16 Mill.), skønt ogsaa den
er i Tilbagegang; særlig kendte er de vandrende Merinosfair; Hesteavlen, for hvil-
ken Spanien tidligere har været saa berømt (Andalusien), ir ogsaa i Tilbagegang;
særlig Vægt lægger Spanierne paa Æsel- og Muldyravlen, (edeavlen er heller ikke
ringe, og Svineavlen tager betydeligt til, især i det paa Egeikove rige Estremadura
(1908: over 1,6 Mill. Æsler og Muldyr, 3,4 Mill. Geder og over 2;1 Mill. Svin); Horn-
kvægavlen er kun af større Betydning i de nordlige Provinser, og Tyreavlen til
Tyrefægtninger er væsentlig indskrænket til Andalusien og de store Grundejere.
Silkeavlen drives især i Middelhavsprovinserne. — Fiskeriet af Thunfisk, især
i Middelhavet, og af Sai’diner, især ved Nord- og Vestkysten, er betydeligt, hvorimod
der kun er ringe Ferskvandsfiskeri. — Spanien er vel nok et af de Lande i Evropa,
der er rigest paa Mineralier, men’Bjærgværksdriften, der kom i Forfald
efter Opdagelsen af Amerikas store Skatte, staar langtfra højt, skønt den har været
i stærk Opkomst efter Koloniernes Løsrivelse, men de vigtigste Bjærgværker er
rigtignok paa fremmede Hænder. Jærnlejerne, navnlig i de baskiske Provinser,
hører til Evropas rigeste, men det er særlig Produktionen af Bly, saaledes i Sierra
Morena (Linares), og Kobber (Minerne Rio Tinto i Huelva), der staar højt; desuden
faas Zink, Tin, Kobolt, Kviksølv (Almaden) m. m.; i Saltproduktion staar Spanien