Historiske og politiske Forhold i Spanien.
31
ogsaa højt, ligeledes har det Rigdom paa Stenkul, især i Asturien og Sierra Morena,
Sølv findes navnlig i Catalonien og Egnen ved Cartagena; Guld er der derimod
meget lidt af; der er ogsaa Rigdom paa udmærkede Stenarter og Mineralkilder, de
sidste især i de baskiske Provinser og Catalonien. — Siden Midten af det 19. Aar-
hundrede er Industrien taget stærkt til, navnlig i Catalonien og de baskiske
Provinser, hvis Vandkraft anvendes meget, men ogsaa i Asturien, Valencia og Anda-
lusien. Særlig kan nævnes Bomuldsindustrien, men ogsaa Industrien i Uld, Læder,
Papir, Olie, Sæbe og Metal, ligesom Mølleindustrien bør nævnes; Silkeindustrien har
især hjemme i Valencia og Murcia, Kniplingsindustrien i Catalonien; Tobaksindu-
strien, som ogsaa er stor, er et kongeligt Monopol. — Handel og Skibsfart
er, efter at de næsten helt var hensygnede i de forrige Aarhundreder, i stærk Op-
komst, men Handelen er rigtignok for det meste paa fremmede, især franske Hæn-
der; i den udenlandske Handel staar Catalonien med Barcelona højest, idet c. i/4
af den falder paa denne Provins. I 1912 var Værdien af Indførslen c. 994,9, af
Udførslen c. 964,4 Mill. Pesetas (en P. = 1 Fr.), deraf udgjorde raa eller for-
arbejdede Metaller c. 156,4, Mineralier og Keramik c. 154,9, Bomuld og Bomulds-
varer c. 55,5, Træ 69, Kvæg og Kvægavlsprodukter 53,3 samt Næringsmidler af alle
Slags 393,7 Mill. P. Handelsflaaden udgjorde 1913 i alt 897 større Skibe med
c. 805,606 Tons Drægtighed, deraf 596 Dampskibe med 761,281 T.; i 1911 indløb
der i Havnene i alt 38,256 og udløb 40,179 Skibe. Den indenlandske Handel foregaar
endnu for en stor Del til Søs, da Samfærdselsmidlerne staar en Del tilbage, og
Jærnbanenettet, skønt det er vokset betydeligt i den sidste Tid, ikke er tilstrække-
ligt; 1912 var der af Jærnbaner 14,805, af Telegraflinjer 42,935 km.
Efter Forfatningen af 1876 er Spanien et indskrænket Monarki med
Arveret baade päa Sværd- og-Spindesiden. Ved Kongens Side staar 8 Ministre. Den
lovgivende Magt deler han med Cortes, der bestaar af Senatet, hvis Med-
lemmer dels er det ifølge deres Rettigheder, nemlig Prinser, Grander og nogle
højeste Embedsmænd, dels er kongevalgte og dels vælges paa 5 Aar (Halvdelen
afgaar hvert 5. Aar) af de højstbeskattede, tilsammen 360, og de Deputeredes
Kongres, hvis Medlemmer, i alt 404, vælges paa 5 Aar ved direkte Valg; enhver
25aarig Spanier af verdslig Stand er valgbar, der vælges omtrent 1 for hver 50,000
Indb. Cortes træder sammen hvert Aar, men kan opløses af Kongen. Højesteret
(tribunal de primera instancia) har ligesom Regeringen sit Sæde i Madrid. — Fi-
nanserne er i stor Uorden, Spanien er en af Evropas mest forgældede Stater,
og først i de senere Aar har Indtægterne begyndt at overstige Udgifterne. Bud-
gettet 1913 lyder paa: Indtægter 1155,3, Udgifter 1142,17 Mill. Pesetas; Stats-
gælden var c. 9941,9 Mill. Pesetas, til hvis Forrentning der medgik c. 408,2 Mill. —
Hæren er (1912) paa Fredsfod c. 124,000 Md.; paa Krigsfod angives den til noget
over 200,000 Md. Der er almindelig Værnepligt i Spanien, dog saaledes at man kan
købe sig fri og stille for sig. Af Fæstninger har vel Spanien en Del, især Kystfæst-
ninger, men de færreste svarer til Tidens Fordringer. Flaaden, som har været
stærkt i Forfald, men i den sidste Tid havde udviklet sig betydeligt, blev ødelagt i
Krigen 1898; 1913 bestod den af 33 Skibe med c. 115,000 Hestes Kraft og 367 Ka-
noner.
Spanien deles i 49 højst ulige store Provinser, som er Underafdelinger ai-
de gamle historiske Landskaber. Ved Stedbeskrivelsen følges de sidste, her
gives en Oversigt over Provinserne; naar undtages Navarra og de baskiske Provin-
ser, har alle Provinserne Hovedstæder (Capitales) af s. Navn. Indbyggertallene er
fra Decbr. 1910.