Naturforhold.
55
tiske Hav, der er bleven udfyldt ved Aflej linger fra de omliggende Bjærge; ved
Foden af Bjærgene har de grovere Lag afsat sig; disse Egne, hvor Vandet hurtigt
trænger ned og forsvinder, er derfor mindre frugtbare end den midterste aldeles
jævne Region, der bestaar af de finere Dele. Slettens Hovedflod er Po (Padus) med
en Længde af c. 650 km og et Opland paa c. 70,900 km2. Den udspringer paa Mont
Viso (dens Kildefloder udspringer i over 2000 m Højde) og naar efter et c. 30 km
Øvreløb den sydpiemontesiske Højslette ved Revello c. 400 m o. H.; den vender sig
derpaa mod N. til Torino (210 m) og omspænder da med en nordøstlig Bue Mont-
ferratos Udløbere; ved Torino, hvoi- den optager Dora Riparia i venstre Bred —■
dens Dal er af stor Vigtighed, da den danner Adgangen til Vestalpernes vigtigste
Passer —, bliver den sejlbar; herfra bibeholder den sin østlige Hovedretning om-
Fra Lago Maggiore.
trent følgende den 45. Breddegrad. Den optager nu i venstre Bred Dora Baltea og
Sesia, i højre Tanaro, der atter ved Alessandria forener sig med Bormida; det er
alle Floder, der har et stærkt Løb og fører meget Grus og Sand med sig. Ved Ticino,
66 m, er Floden c. 200 m bred, og herfra bliver Faldet meget ringe. Gruset og San-
det kan nu afsætte sig i Ro, og i Tidens Løb er Flodsengen derved saaledes blevet
hævet, at man ved Dæmninger, ofte flere Rækker bag hinanden, maa beskytte det
omliggende Land, som flere Steder ligger betydeligt under Flodens Vandstand; til-
lige danner der sig ofte paa begge Sider af Voldene Sumpstrækninger, der benyttes
som Marsklande; disse Sumpstrækninger begynder lidt neden for Piacenza; 0. for
denne By er det derfor vanskeligt at overskride Floden. De senere Tilløb fra Apen-
ninerne i højre Bred, som Trebbia, Arda, Taro, Parma og Secchia, er ikke betyde-
lige, da de kommer fra de lavere Apenniner uden evig Sne og derfoi- om Sommeren
er fattige paa Vand. Derimod er Bifloderne fra Alperne betydelige; i dybe Tværdale
gennembryder de Bjærgene og udgyder sig, før de træder ned i Sletten, i Bjærgsøer,
hvor de renser sig for det grovere Grus, som de fører med sig. Egnene om disse
„Klarebækner“, som i. øvrigt til Dels endnu hører til Alpeegnene, er begunstigede
af et udmærket mildt Klima og pranger med den yppigste sydevropæiske Vegetation.
Sejlbare er dog disse Floder ikke paa Grund af deres stærke Fald.
Den fra St. Gotthard kommende Ticino (Tessin) løber ind i den 212 km2 store,