56
Den italienske Halvø.
64 km lange Lago Maggiore (Laeus Verbanus), 194 m o H. og indtil 3755 m.dyb
(dens nordøstlige Hjørne hører til Schweiz); hvor det nordvestlige Tilløb Toce ud
munder i Søen kigger de 4 borromeiske Øer, der oprindeligt var nøgne klipper, men
nu er forvandlede8til dejlige Haver; ved Tresa staar Søen i Forbindelse med Lago i
luqano mod 0 (271 m o. H., 279 m dyb). Efter at Ticino er traadt ud af Søen 5e
Sesto Calende, flyder den rolig, ledsaget af Sumpstrækninger xndti1 denfunder
i Po ved Pavia Den fra Bormiopasset kommende Adda (lat. Addua) flydei i
Laao di CoX (146 km*), Oldtidens Laeus Larius, 199 m o. H ■ Søen sender to For-
greninger mod S. Lago di Como og Lago di Leeeo, i Sydspidsen af den s.dste for-
lader Adda Søen; ved dens Forening med Po, 39 m o. H bliver denne Flod sejlbar
for større Skibe Den mindre betydelige Oglio gennemløber den lille Lago d Iseo
192 m o H Det sidste Tilløb fra Alperne, der naar Po, er den korte Mincio, der
tommer fra *n største af Soerne, Lago di Garda, e. 370 kn* kun 66 m o. K; mod
0. hæver Baldogruppen sig til 2200 m, Højderne mod V. er laver. Mm« danner
ved Mantova et Bækken og løber gennem inddæmmede Marskegne « P •
Ved Ficcarolo begynder Pos Delta, et sumpet Landskab, hvor Risen trives to
trinligt men den usunde Luft gør det næsten ubeboeligt; af Flodens 7 Mundings-
arme er den nordlige, c. 900 m brede Po della Maestra (Po Grande), vel den vand-
rigste, men paa Grund af den stærke Tilsanding ikke den sejlbareste; størie hal-
løjer benytter de sydligere Arme, Po di Gnocca, Po della Pi/a og o c e a
Anpnninerflodeme Panaro og Reno staar i Forbindelse med Deltaet.
‘ 1 Med Po della Maestra forener sig den anden Hovedflod i den lombardiske
Slette Adige (lat Athesis, tysk Etsch), c. 415 km lang. Den kommer fra Valser Haide
i de rhætiske Alper, bryder gennem Vintschgaudalen, bøjer mod S., optagen 'enstre
Bred Passer og Eisack og trider omtrent ved Ala ind paa italiensk Grund; den bhver