Naturforhold.
59
Subapenninerne i Mellemitalien begynder med Toscanas Plateau, c. 500 m et
bølgeformet Land, som om Sommeren er fattigt paa Vand, om Vinteren har det
et barsk klima; ved smaa Kystfloder som Cecina og Ombrone deles det i flere
Paitier. S. for den sidste ligger den vulkanske Gruppe Monte Amiata, 1734 m; syd-
ligere vidner Kratersøerne Bolsena (Lacus Vulsinius), Vico (L. Ciminius) og Brac-
ciano (L. Sabatmus) om den tidligere vulkanske Virksomhed; midt i Vicosøen
hæver Kraterkeglen Monte Venere sig, 837 ni V. for Toscanas Plateau ligger S. for
Pisa de toscanske Maremmer (af lat. maritima), usunde og ubeboede Sumpstræk-
ninger, der med smaa Afbrydelser strækker sig langs Kysten til Salernobugten;
selve de toscanske Maremmer (c. 2600 km2) har man dog i den sidste Tid med
Held søgt at gøre beboelige ved Udtørring, Dræning og Opdyrkning.
I de romerske Subapenniner mellem Tevere og Garigliano er Plateaudannelsen
ikke saa fremtrædende, de opløser sig mere i enkelte Kæder, tiltagende i Højde og
Vildhed fra NV. til SØ. Nordligst ligger Sabinerbjærgene; derpaa følger Albaner-
bjærgene, en malerisk Gruppe af udbrændte Vulkaner, stærkt bevoksede med Skov
og bedækkede med Landsbyer, Paladser og Villaer, et Yndlingsopholdssted for
Romerne; i Midten ligger Krateret Monte Cavo, 956 m, og paa Vestranden de smukke
Søer Albano og Nemi. Skilte ved en Indsænkning ligger mod S. de lepinske Bjærge
(Volskerbjærgene), en 1000 m høj Kalkstensryg (højeste Punkt Semprevisa, 1536 ni)
med stejlt Affald til de pontinske Sumpe mod V., ved Terracina og Gaéta træder de
helt ud til Kysten. Ogsaa de romerske Subapenniner er skilte fra Kysten først ved den
bølgeformige Slette Campagna di Roma (over 3000 km*) ved nedre Tevere, en paa
Grund af den usunde feberbringende Luft, aria cattiva, øde og ubeboet Egn; senere
ved de pontinske Sumpe, der strækker sig 40 km SØ. for Albanerbjærgene, til Kap
Circello, et yppigt Græshav med Trægrupper, omvundne af Vedbend, men ubeboeligt
paa Gi und af Malariaen; i den kølige Tid findes der store Kvæghjorde, der vogtes
af beredne Hyrder. Ved Udtørringsarbejdet i den nyeste Tid er vel Sumparealet
formindsket, men helt at faa det kultiveret er vistnok umuligt paa Grund af mang-
lende Fald. 8
De mellemste Apenniners og hele Halvøens største Flod Tevere, Tiber, c. 400
km lang med et. over 17,000 km2 stort Opland, udspringer paa Monte Fumajola,
1167 m o. H., i de etruskiske Apenniner og løber først mod SSØ. til Perugia i en
for det meste snæver og vild Længdedal. Herfra bryder den mod S. gennem Bjær-
gene og optager i højre Bred Nestore, der løber N. for den af Olivenlunde omgivne
Perugiasø (Lacus Trasimenus), Halvøens største Sø, c. 120 km2, 258 ni over Havet,
og i venstre Topino, der løber gennem Folignos Dal og atter forener sig med Clituno
(Chtumnus). Noget S. for Orvieto, hvor den optager Paglia, træder Tevere ind i sin
anden Længdedal; Paglia har selv optaget Chiana, der ved Kanalen af s. Navn
gennem Val di Chiana staar i Forbindelse med Arno. I sin nedre Længdedal op-
tager Tevere i venstre Bred den fra Monti Sibillini kommende Nera, der atter har
optaget den gennem Rietis Længdedal flydende Velino, som over 130 m høje kun-
stige Marmorkaskader forener sig med Nera. Herfra udvider Teveres Dal sig, og
Floden træder med en Bøjning mod SV. ned i Campagna di Roma; 40 km fra Mun-
dingen optager den i venstre Bred Teverone eller Aviene (Anio), der løber gennem
en Længdedal i Subapenninerne og ved Tivoli træder ned i Campagnen. Lidt neden
for Teverones Tilløb ligger Rom; kun de sidste 30 km af Tevere er sejlbar. Ved
dens Udløb deler den sig i to Arme, den nordligste, Fiumicino, er den sejlbareste.
Sydligere udmunder Garigliano eller Liri (Liris), der bryder gennem en Længde-
dal i Abruzzerne og optager Sacco, som gennemløber en Længdedal i Subapen-
ninerne.