60
Den italienske Halvø.
De sydlige Apenniner bestaar af de neapolitanske og calabriske.
I de neapolitanske Apenniner, der begynder ved Vinchiaturo Passet og kan
deles i de campanske og lucanske, forsvinder Foldningen og den kulisseagtige
Kædedannelse næsten ganske, de er snarere et bredt Bælte af Bjærggrupper uden
nogen bestemt Retning, Middelhøjden kan ansættes til 700 m. S. for Volturnos
Tværdal hæver sig Matesebjærgene med Monte Miletto, 2053 m. Sydligere ligger
Basilicatas Bjærgland, som sænker sig ned til Tarantobugten; dets østlige Grænse
mod Apulien dannes omtrent af en Linje fra den udslukte Vulkan Monte Vulture,
1328 m til Taranto; paa Vestsiden ligger Monti di Maddalena, ledsagede mod V. af
den sumpede Længdedal, hvori Diano, en Biflod til Sele, flyder. Ved Policastro-
bugten hæver de lucanske Bjærge, der vel er de vildeste næst Abruzzeme, sig i
Monte del Papa til 2007 og Monte Serino til 1793 ni og ender i Gruppen Monte
Polino, hvis højeste Punkt er Dolcedorme, 2271 m.
Mod V. falder de neapolitanske Bjærge af til enkelte Bjærggrupper, som det
Somma før 79. Vesuv og Somma efter 79.
Rekonstruktion af Somma før og efter Udbruddet 79 eft. Kr.
udbrændte Dobbeltkrater Bocca Mon fina (Monte Sante Croce), 1603 m, mod N.
ved den campanske Slette, Monte Taburno, 1393 ni, og Monte Vergine 1461 m, i
Midten og Monte Terminio, 1782 m, mod S.; V. for det sidste Punkt bøjer denne
Bjærgbue, som omgiver Campaniens Lavland, i Sorrentos Klippebjærge (Monte
San Angelo, 1524 m) ud til Kysten. Campaniens Lavland, „Campagna felice , c 75
km lang og 20—30 km bred, c. 1900 km2, er kun mod N. sumpet paa Grund at
Volturnos Oversvømmelser og Vanskeligheden ved at afvande det, i øvrigt er det
Italiens frugtbareste og tættest bebyggede Landskab. Orange- og Citronkulturen
er almindelig, den hedste Vin (Massiker, Falerner, Lacrimæ Christi), Granater og
Johannesbrød trives, ja endogsaa Bomuldsavlen begynder, kaktus og Agav«
vokser vildt. Midt i Sletten ligger det isolerede Vesuv, det evropæiske Fastlands
eneste virksomme Vulkan, 1282 m, hvis nuværende Krater hævede sig 79 elt. Kr.
midt i det større udbrændte Monte Somma; dets til Dels sammenfaldne Rande om-
giver endnu det nye Krater mod N. og 0. Det voldsomme Udbrud, da Herculanum,
Stabiæ og Pompeji ødelagdes, er senere blevet efterfulgt af mange andre, saaledes
1631, 1872 og 1906, men dog er Foden af Bjærget tæt befolket og omhygge ig
dyrket; siden 1880 fører en Traadjærnbane op ad Bjærget temmelig nær til Kra-
teret V. for Vesuv og Neapel ligger Vulkangruppen de phlegræiske Marker, hvoraf
Ischia er en Del, og hvis sidste større Udbrud fandt Sted 1538, endnu er kun
Solfatara virksom.
Det langstrakte Landskab Apulien ved Østaffaldet af de neapolitanske Apen-
niner, fra Monte Gargano til Kap di Leuca, er mod N. aldeles Lavland; mod N.
caar dette ud til den sumpede Kyst (Tavoliere di Puglia) mellem Abruzzeme og
det isolerede Monte Gargano (Monte Calvo, 1056 ni); mod S. naar det til Ofanto