Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
60 Den italienske Halvø. De sydlige Apenniner bestaar af de neapolitanske og calabriske. I de neapolitanske Apenniner, der begynder ved Vinchiaturo Passet og kan deles i de campanske og lucanske, forsvinder Foldningen og den kulisseagtige Kædedannelse næsten ganske, de er snarere et bredt Bælte af Bjærggrupper uden nogen bestemt Retning, Middelhøjden kan ansættes til 700 m. S. for Volturnos Tværdal hæver sig Matesebjærgene med Monte Miletto, 2053 m. Sydligere ligger Basilicatas Bjærgland, som sænker sig ned til Tarantobugten; dets østlige Grænse mod Apulien dannes omtrent af en Linje fra den udslukte Vulkan Monte Vulture, 1328 m til Taranto; paa Vestsiden ligger Monti di Maddalena, ledsagede mod V. af den sumpede Længdedal, hvori Diano, en Biflod til Sele, flyder. Ved Policastro- bugten hæver de lucanske Bjærge, der vel er de vildeste næst Abruzzeme, sig i Monte del Papa til 2007 og Monte Serino til 1793 ni og ender i Gruppen Monte Polino, hvis højeste Punkt er Dolcedorme, 2271 m. Mod V. falder de neapolitanske Bjærge af til enkelte Bjærggrupper, som det Somma før 79. Vesuv og Somma efter 79. Rekonstruktion af Somma før og efter Udbruddet 79 eft. Kr. udbrændte Dobbeltkrater Bocca Mon fina (Monte Sante Croce), 1603 m, mod N. ved den campanske Slette, Monte Taburno, 1393 ni, og Monte Vergine 1461 m, i Midten og Monte Terminio, 1782 m, mod S.; V. for det sidste Punkt bøjer denne Bjærgbue, som omgiver Campaniens Lavland, i Sorrentos Klippebjærge (Monte San Angelo, 1524 m) ud til Kysten. Campaniens Lavland, „Campagna felice , c 75 km lang og 20—30 km bred, c. 1900 km2, er kun mod N. sumpet paa Grund at Volturnos Oversvømmelser og Vanskeligheden ved at afvande det, i øvrigt er det Italiens frugtbareste og tættest bebyggede Landskab. Orange- og Citronkulturen er almindelig, den hedste Vin (Massiker, Falerner, Lacrimæ Christi), Granater og Johannesbrød trives, ja endogsaa Bomuldsavlen begynder, kaktus og Agav« vokser vildt. Midt i Sletten ligger det isolerede Vesuv, det evropæiske Fastlands eneste virksomme Vulkan, 1282 m, hvis nuværende Krater hævede sig 79 elt. Kr. midt i det større udbrændte Monte Somma; dets til Dels sammenfaldne Rande om- giver endnu det nye Krater mod N. og 0. Det voldsomme Udbrud, da Herculanum, Stabiæ og Pompeji ødelagdes, er senere blevet efterfulgt af mange andre, saaledes 1631, 1872 og 1906, men dog er Foden af Bjærget tæt befolket og omhygge ig dyrket; siden 1880 fører en Traadjærnbane op ad Bjærget temmelig nær til Kra- teret V. for Vesuv og Neapel ligger Vulkangruppen de phlegræiske Marker, hvoraf Ischia er en Del, og hvis sidste større Udbrud fandt Sted 1538, endnu er kun Solfatara virksom. Det langstrakte Landskab Apulien ved Østaffaldet af de neapolitanske Apen- niner, fra Monte Gargano til Kap di Leuca, er mod N. aldeles Lavland; mod N. caar dette ud til den sumpede Kyst (Tavoliere di Puglia) mellem Abruzzeme og det isolerede Monte Gargano (Monte Calvo, 1056 ni); mod S. naar det til Ofanto