62
Den italienske Halvø.
der skiller dem fra Fastlandets Bjærge, kun kan betragtes som en med Vand fyldt
Brudspalte eller Indsænkning, der er Centrum for stærke Jordskælv (saaledes 1908,
da Messina ødelagdes og omtrent 100,000 Mennesker omkom). Disse Nordsiciliens
Bjærge deles i de peloritanske, de vildeste og mest sønderrevne paa Øen, dei naai
over 1300 m og gaar parallelle med Aspromonte, bestaaende ligesom det al Granit
og Gnejs; derpaa følger de nebrodiske Kalkbjærge, som i Monte Sori hæver sig til
1845 m, og midt paa Nordkysten Madoniegruppen, hvis højeste Punkt er Pico
dell’ Antenna, 1975 ni. Vestligere findes, skilte ved en dyb Lure, som gennemstrøm-
Ætna.
mes mod N. af Torto, mod S. af Platani, flere andre isolerede Grupper (500—1000
ni), længst mod V. ved Trapani Monte San Giuliano (Oldtidens Eryx), 751 m. Fra
Nordkysten udgaar mod S. flere Bjærgdrag, saaledes mod SØ. nedad til Kap Pesaro
de hyblæiske Bjærge, som i Monte Lauro hæver sig til 985 m, og et andet mod S.
nedad til Girgenti, der endog naar 1579 m i Monte Germioni; disse 1 værdrag dan-
ner for en Del Vandskel for Floderne, hvoraf foruden de nævnte mærkes Salso
mod S. og Simeto mod 0.
Paa Østkysten mellem de nebrodiske og hyblæiske Bjærge ligger den cat anis ke
Slette, engang Øens største, nu er den blevet indskrænket af Lavningen omkring
selve Catania, det øvrige er gaaet bort ved Dannelsen af Ætna og dens vældige
Lavamasser; den dækker et Areal paa 1000 km2. Det helt isolerede Bjærg paa 3313
m, Evropas højeste Vulkan, der af Beboerne kaldes Mongibello (af „Monte og det
arabiske „Djebel“) eller blot Montagna, har en meget bred Basis, c. 145 km i Om-
fang; paa Østsiden ligger den vilde og sønderrevne Val del Bove, frembragt ved
Keglens delvise Sammenstyrtning. Foruden Hovedkrateret, der er 3 Gange saa stort
som Vesuvs og 4—800 m i Diameter, er der en stor Mængde mindre, idet der stadig
danner sig nye Eruptionskegler paa Bjærgets Sider; det mægtigste Udbrud var
1669, da Catania ødelagdes. Paa Ætna skelner man tre Regioner: den nedre, sær-