Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
62 Den italienske Halvø. der skiller dem fra Fastlandets Bjærge, kun kan betragtes som en med Vand fyldt Brudspalte eller Indsænkning, der er Centrum for stærke Jordskælv (saaledes 1908, da Messina ødelagdes og omtrent 100,000 Mennesker omkom). Disse Nordsiciliens Bjærge deles i de peloritanske, de vildeste og mest sønderrevne paa Øen, dei naai over 1300 m og gaar parallelle med Aspromonte, bestaaende ligesom det al Granit og Gnejs; derpaa følger de nebrodiske Kalkbjærge, som i Monte Sori hæver sig til 1845 m, og midt paa Nordkysten Madoniegruppen, hvis højeste Punkt er Pico dell’ Antenna, 1975 ni. Vestligere findes, skilte ved en dyb Lure, som gennemstrøm- Ætna. mes mod N. af Torto, mod S. af Platani, flere andre isolerede Grupper (500—1000 ni), længst mod V. ved Trapani Monte San Giuliano (Oldtidens Eryx), 751 m. Fra Nordkysten udgaar mod S. flere Bjærgdrag, saaledes mod SØ. nedad til Kap Pesaro de hyblæiske Bjærge, som i Monte Lauro hæver sig til 985 m, og et andet mod S. nedad til Girgenti, der endog naar 1579 m i Monte Germioni; disse 1 værdrag dan- ner for en Del Vandskel for Floderne, hvoraf foruden de nævnte mærkes Salso mod S. og Simeto mod 0. Paa Østkysten mellem de nebrodiske og hyblæiske Bjærge ligger den cat anis ke Slette, engang Øens største, nu er den blevet indskrænket af Lavningen omkring selve Catania, det øvrige er gaaet bort ved Dannelsen af Ætna og dens vældige Lavamasser; den dækker et Areal paa 1000 km2. Det helt isolerede Bjærg paa 3313 m, Evropas højeste Vulkan, der af Beboerne kaldes Mongibello (af „Monte og det arabiske „Djebel“) eller blot Montagna, har en meget bred Basis, c. 145 km i Om- fang; paa Østsiden ligger den vilde og sønderrevne Val del Bove, frembragt ved Keglens delvise Sammenstyrtning. Foruden Hovedkrateret, der er 3 Gange saa stort som Vesuvs og 4—800 m i Diameter, er der en stor Mængde mindre, idet der stadig danner sig nye Eruptionskegler paa Bjærgets Sider; det mægtigste Udbrud var 1669, da Catania ødelagdes. Paa Ætna skelner man tre Regioner: den nedre, sær-