Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Naturforhold. 101 særlig beskyttede Pletter, som Dolinerne, tragtformede Fordybninger i Jords- monnet, der skyldes Sammenstyrtninger i den af Vandløbene undergravede Kalk- bund, og Poljerne, kedellignende Udvidelser af Floddalene. Frugtbarest er Flod- deltaerne; saaledes Deltaet ved Narenta og Egnen om Moratsja med Bifloden Zeta, Montenegros Flod, der løber ud i den fiskerige Skutarisø, kun 6 m o. H., c. 370 km2; omkring Søen, hvis Afløb er Bojana, ligger den betydeligste og frugtbareste Lav- ning i Montenegro. Sydligere uclmunder Drin, der staar i Forbindelse med Bojana og opstaar af den hvide Drin fra N. og sorte Drin fra S. Den hvide Drin samler sine Kilder 0. for de nordalbanske Bjærge i det frugtbare Bækken Metoja, øst- ligere ligger Bæknet Kossovo Pol je (Amselfeld), hvor Vardar, Ibar og Morava har deres Kilder, dette Bækken danner den bedste Indgangsport til Donaulandskaberne, til alle Sider fører bekvemme Passager; Prisjtina, 630 m, er Knudepunktet for Vejene, og Jærnbanen fra Saloniki, der ender ved Mitrovitza, fører her forbi. Disse Højsletter hører til de centrale Plateauer, Fastlandskernen. 0. for de illyriske Alper opfyldes det vestlige Serbien lige til Morava af talrige Parallel- og Tværdrag; Bjærglandet S. for serbisk Morava bestaar overvejende af ældre Lag, hvorimellem Graniten dukker frem; her ligger Kopavnik Planina, 2106 m, paa højre Bred af serbisk Moravas Biflod Ibar, der atter optager den gennem Kossovo Polje flydende Sitnitza. N. for serbisk Morava bliver Bjærglandet mildere i Formerne og mindre højt. Paa Grund af deres Skovrigdom kaldes disse Bjærge Sjumadia, ø: Skovland. 2. De albansk-græske Bjærge eller Pindossystemet, opfylder den sydvest- lige Del af Balkanhalvøen. Kamlinjerne forløber her i en mere meridional Retning, det gælder navnlig selve Pindos. Mod 0. ledsages de af kortere Paralleldrag, i hvilke gerne de ældre Lag er de fremherskende; imellem disse ligger mindre Bækner, adskilte ved lavere Højdedrag mod N. og S. Mod N. begynder Systemet med Sjar Dagh (Oldtidens Skardos), en fra ØNØ. til VSV. gaaende henved 100 km lang Kæde, med Ljubotrin (Ljubeten), 2510 m; den mod N. gaaende parallelle Kæde, Kara Dagh (Czernagora) er langt lavere. Sjar Dagh og dens sydlige Udløber, Korab, ledsages mod V. af den sorte Drins Dal. Sydligere bestaar Vandskellet mellem Adriaterhavet og Vardar af et bredere Højland med mange korte og bratte Kæder, hvis Toppe er indtil over 2000 m, saaledes Jablanitza, c. 2280 m. Paa Højsletten ligger flere Søer, som Ochridasøen (Oldtidens Lychnitis), 690 m, hvis Afløb er den sorte Drin, Presbasøen, c. 900 m, der er uden Afløb, og Ostrovosøen, 528 m; kun Dalen, hvorigennem Floden Skumbi flyder til Adriater- havet, danner en god Overgang fra Albanien til Makedonien gennem det 0. for Ochridasøen liggende Radohodzapas (1096 m), hvorfra Vejen fortsætter N. om Sø- erne over Monastir (Bitolia) og de østligere liggende Nidsjebjærge, c. 2510 m. V. for disse midterste Højsletter ligger Albaniens Bjcergland med talrige Kæder, skilte ved dybe Dale; mod N. er der Plads til større Kystsletter, jo mere man kommer mod S., desto mere nærmer Bjærgene sig Kysten — saaledes Tsjikabjcergene (2025 m) tæt ved Otrantostrædet — og antager Retningen fra NV. til SØ.; en af de største Dale gennemstrømmes af Vojutza (Vjosa), som udspringer paa Metsovoknuden. 0. for Bjærgene ligger det til Fastlandskernen hørende Makedoniens Bjcergland, hvis Indre ligeledes har talrige Bjærge, der dog er mindre kendte; vestligst lige 0. for Presbasøen gaar paa Grænsen af Albanien og Makedonien den sluttede meridionale Bjærgkæde Neretzka Planina (Planina, o: Bjærg) eller Bebabjcergene, der danner Vandskellet mellem det adriatiske og ægæiske Hav; med en Gennemsnitshøjde af c. 1000 m hæver de sig i Peristeri til c. 2580 m. Det gennemstrømmes af Vardar (Oldtidens Axios}, henved 350 km lang, der 0. for Sjar Dagh forandrer sit nord-