Naturforhold.
101
særlig beskyttede Pletter, som Dolinerne, tragtformede Fordybninger i Jords-
monnet, der skyldes Sammenstyrtninger i den af Vandløbene undergravede Kalk-
bund, og Poljerne, kedellignende Udvidelser af Floddalene. Frugtbarest er Flod-
deltaerne; saaledes Deltaet ved Narenta og Egnen om Moratsja med Bifloden Zeta,
Montenegros Flod, der løber ud i den fiskerige Skutarisø, kun 6 m o. H., c. 370 km2;
omkring Søen, hvis Afløb er Bojana, ligger den betydeligste og frugtbareste Lav-
ning i Montenegro. Sydligere uclmunder Drin, der staar i Forbindelse med Bojana
og opstaar af den hvide Drin fra N. og sorte Drin fra S. Den hvide Drin samler
sine Kilder 0. for de nordalbanske Bjærge i det frugtbare Bækken Metoja, øst-
ligere ligger Bæknet Kossovo Pol je (Amselfeld), hvor Vardar, Ibar og Morava har
deres Kilder, dette Bækken danner den bedste Indgangsport til Donaulandskaberne,
til alle Sider fører bekvemme Passager; Prisjtina, 630 m, er Knudepunktet for
Vejene, og Jærnbanen fra Saloniki, der ender ved Mitrovitza, fører her forbi. Disse
Højsletter hører til de centrale Plateauer, Fastlandskernen.
0. for de illyriske Alper opfyldes det vestlige Serbien lige til Morava af talrige
Parallel- og Tværdrag; Bjærglandet S. for serbisk Morava bestaar overvejende af
ældre Lag, hvorimellem Graniten dukker frem; her ligger Kopavnik Planina, 2106
m, paa højre Bred af serbisk Moravas Biflod Ibar, der atter optager den gennem
Kossovo Polje flydende Sitnitza. N. for serbisk Morava bliver Bjærglandet mildere
i Formerne og mindre højt. Paa Grund af deres Skovrigdom kaldes disse Bjærge
Sjumadia, ø: Skovland.
2. De albansk-græske Bjærge eller Pindossystemet, opfylder den sydvest-
lige Del af Balkanhalvøen. Kamlinjerne forløber her i en mere meridional Retning,
det gælder navnlig selve Pindos. Mod 0. ledsages de af kortere Paralleldrag, i hvilke
gerne de ældre Lag er de fremherskende; imellem disse ligger mindre Bækner,
adskilte ved lavere Højdedrag mod N. og S.
Mod N. begynder Systemet med Sjar Dagh (Oldtidens Skardos), en fra ØNØ.
til VSV. gaaende henved 100 km lang Kæde, med Ljubotrin (Ljubeten), 2510 m; den
mod N. gaaende parallelle Kæde, Kara Dagh (Czernagora) er langt lavere. Sjar Dagh
og dens sydlige Udløber, Korab, ledsages mod V. af den sorte Drins Dal. Sydligere
bestaar Vandskellet mellem Adriaterhavet og Vardar af et bredere Højland med
mange korte og bratte Kæder, hvis Toppe er indtil over 2000 m, saaledes Jablanitza,
c. 2280 m. Paa Højsletten ligger flere Søer, som Ochridasøen (Oldtidens Lychnitis),
690 m, hvis Afløb er den sorte Drin, Presbasøen, c. 900 m, der er uden Afløb, og
Ostrovosøen, 528 m; kun Dalen, hvorigennem Floden Skumbi flyder til Adriater-
havet, danner en god Overgang fra Albanien til Makedonien gennem det 0. for
Ochridasøen liggende Radohodzapas (1096 m), hvorfra Vejen fortsætter N. om Sø-
erne over Monastir (Bitolia) og de østligere liggende Nidsjebjærge, c. 2510 m. V. for
disse midterste Højsletter ligger Albaniens Bjcergland med talrige Kæder, skilte ved
dybe Dale; mod N. er der Plads til større Kystsletter, jo mere man kommer mod
S., desto mere nærmer Bjærgene sig Kysten — saaledes Tsjikabjcergene (2025 m)
tæt ved Otrantostrædet — og antager Retningen fra NV. til SØ.; en af de største
Dale gennemstrømmes af Vojutza (Vjosa), som udspringer paa Metsovoknuden. 0.
for Bjærgene ligger det til Fastlandskernen hørende Makedoniens Bjcergland, hvis
Indre ligeledes har talrige Bjærge, der dog er mindre kendte; vestligst lige 0. for
Presbasøen gaar paa Grænsen af Albanien og Makedonien den sluttede meridionale
Bjærgkæde Neretzka Planina (Planina, o: Bjærg) eller Bebabjcergene, der danner
Vandskellet mellem det adriatiske og ægæiske Hav; med en Gennemsnitshøjde af
c. 1000 m hæver de sig i Peristeri til c. 2580 m. Det gennemstrømmes af Vardar
(Oldtidens Axios}, henved 350 km lang, der 0. for Sjar Dagh forandrer sit nord-