102
Balkanhalvøen.
østlige Løb til et sydøstligt; dens Dal er for det meste snæver, først ved Jærnporten
(Demir Kapa, 107 m) træder den ned i Lavlandet (Makedoniens Kampania); den
falder ud i Salonikibugten. I samme Bugt udmunder Vistritza (Haliakmon), der
løber gennem det sydlige Makedonien.
S. for Grammosbjærgene, hvor Smolika naar c. 2570 ni, begynder ved Metsovo-
knuden, over hvilken Vejen fra Albanien til Thessalien fører gennem Zygospasset
(c. 1550 m), den egentlige Pindoskæde, der gaar mod SØ. indtil Veluchi (Tymphre-
stos), c. 2320 m, hvorfra den drejer mod S.; et andet nordligere liggende Højde-
punkt er Tzurnata, 2168 m. Fra Veluchi udgaar mod 0. Othrys, c. 1700 ni. der
Passet ved Thermopylae.
danner Sydgrænsen for Thessalien; Nordgrænsen for dette kedelformede Landskab
dannes af de lave Chassiabjærge og de kambuniske Bjærge, Østranden af Skifer-
og Marmormassivet Olympos, henved 3000 ni, Kalkpyramiden Ossa (nu Kissavo),
1953 m, og Pelion (Plessidi), c. 1620 m, der fortsættes ned i Halvøen Magnesia.
Thessalien gennemstrømmes af Salamvria (Peneios), der udspringer paa Metsovo
og atter optager fra S. Tsjanarli (Enipeus) og fra N. Xeragis (Titaresios); i Midten
af Landskabet træder Floden ned i Larissas Lavning, tidligere en Sø, og bryder i
den af stejle Klippevægge indfattede Tempedal mellem Olynipos og Ossa ud til
Havet. Paa Metsovoknuden udspringer ligeledes Arta (Arachtos) og Aspropotamos
(Acheloos), o: det hvide Vand, Grækenlands største Flod, der løber i sydlig Ret-
ning til det ioniske Hav.
I den vestlige Del af Mellemgrækenland, Landskaberne Akarnanien og Æto-
lien, gaar Bjærgdragene, med Højdepunkter paa over 2500 ni, for det meste i meri-
dional Retning; især Ætoliens Kalkbjærge, endnu kun ufuldstændig kendte, er
vilde i de østlige Landskaber, 0. for Pindos (Giona, Kiona, 2512 m) gaar derimod
Bjærgdragene mere i østlig og sydøstlig Retning. Saaledes gaar parallelt med