104
Balkanhalvøen.
med den centrale Højslette, der gennemstrømmes af Moravas Biflod Nisjava. Mod
SØ. gaar denne atter over i Sofias Højslette, der danner Bindeleddet mellem Balkan
og Rhodopesystemet.
0. for Timok begynder det c. 600 km lange, i Gennemsnit kun 30 km brede
Balkan (o: Bjærgene), Oldtidens Hæmos (Slaverne kalder hele Systemet Stara
Planina, o: gamle Bjærg, Tyrkerne kalder det Chodsja Balkan, hvilke Navne ofte
fejlagtig bruges om enkelte Dele; i øvrigt findes der et sandt Virvar af Navne), der
først som en enkelt Kæde forløber mod SØ. og derpaa gaar bredere, ledsaget af
Plateauer, mod 0. ud til det sorte Hav. — Det vestlige Balkan gaar langs Timoks
højre Bred og drejer derpaa mod SØ. til I sk er s Gennembrud; denne Del bestaar
mest af krystallinske Stenarter, omgivne af sekundære og tertiære Lag. Passerne,
som Sve Nikola Passet, c. 1370 m, paa Vejen mellem Nisj og Vidin, og Ginzi Passet,
1440 m, mellem Sofia og Berkovitza, er kun lidet lavere end Kamlinjen; højeste
Punkt er Midsjur, 2186 m. — Det mellemste Balkan, der gaar til Passet mellem
Slivno og Osmanbazar, er den højeste Del, Middelhøjden er 2000 m, det højeste
Punkt er Jumruktsjal, 2385 m; Passerne, der fører til Trojan, er c. 1650 m, me-
dens det østligere, særdeles vigtige Sjipkapas kun er 1330 m. Mellemste Balkan er
mod S. ved en lang Spalte, Tundsjadalen (c. 900 m), skilt fra de sydligere Parallel-
drag, Antibalkan (se p. 105), medens Nordaffaldet af Balkan gaar langt jævnere
over i Bulgariens Højslette. — Det østlige Balkan, i hvilke de krystallinske Sten-
arter er helt overdækkede af Lag fra Kridtperioden, er langt bredere (c. 60 km)
og spalter sig i flere lave Kæder. Den sydligste gaar ud til Kap Emine, den midter-
ste, Lille Balkan, gaar ind mellem Kamtsjyks Kildefloder og naar saaledes ikke
Havet, den tredje udbreder sig mod NØ. til et Plateau, ved hvis Nordrand Sjumla
ligger. —
2. Bulgarien er en sammenhængende Højslette, der mcod S. har en Højde af c.
450 m, men sænker sig mod N. til Donau til c. 150 m, for det meste bestaaende af
Kridt og Sandsten samt mod Nord af Løsslag, i hvilken Fkoderne som Lom, J antra
og Isker (se ndfr.) har gravet sig dybe Dale; i den højere liggende Del mellem Flod-
dalene er Jorden temmelig ufrugtbai*. N. for Linjen Ruistsjuk-Varna, hvor der
mangler Floder, har den jævne Flade helt Steppekarakter. Det samme gælder den
største Del af Dobrudsja, Landskabet, der skyder sig op mod N. mellem Donau og
det sorte Hav; kun i den nordlige Del hæver der sig atter et lavt, krystallinsk Bjærg-
land med Toppe, indtil 500 m høje.
Ved Donau skilles Bulgariens Højslette, der, som anført, træder helt ud til
Floden og danner stejle Bredder, fra den valakkiske Slette mod N. I sin sydlige Del
er denne Slette helt Lavland, og Donaus venstre Bred er lav; mod N. er Rumænien
lige til Sereth opfyldt af de transsilvanske Alpers Udløbere, hvortil henvises. Donau,
hvis tidligere Løb vil blive beskrevet under Mellemevropa, drejer mod 0. ved
Belgrad, 65 ni over Havet, og bryder gennem den henved 130 km lange Spalte, fra
Bazias til Kladovo, mellem de transsilvanske Alper og det østserbiske Bjærgland;
de stejle Bredder er flere Steder 6—700 in høje, den tidligere indtil 2 km brede
Strøm indsnævres betydeligt; ved Jcernporten (Klissura), 23 m over Havet, er den
kun c. 130 m, bred, xi^en indtil 75 m dyb. Efter at Donau er traadt ud af Snæv-
ringen, løber den med talrige Bugtninger og Delinger først i sydlig, derpaa i østlig
Hovedretning, bøjer derpaa ved Sistova lidt mod NØ. og slaar ved Rassova ind i
nordlig Hovedretning; den sidste Forandring i Løbet foretager den ved Optagelsen
af Sereth, da den slaar ind mod 0. for at naa Havet. Dens Bredde er betydelig,
ved Rustsjuk er den 1,5, ved Silistria 3, ja nogle Steder endog 4 km bred. Lidt oven
for Tultsja begynder det c. 2600 km2 store Delta; af de tre Mundingsarme er den