Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Naturforhold. 107 taget 4- 19°, og i Thessaliens Indre kan Olietræet ikke trives for den strænge Vinter. Østkysten har den største Varme og den mindste Nedbør, Vestkysten har de mest ligelige Temperaturer og den største Nedbør; Korfu har en Middeltemperatur af over 17 °, Januars er c. 10,5 °, Julis c. 26 °, og c. 128 cm Regnmængde, medens Tallene for Athen er c. 17,4° (Januar 8 °, Juli 27 °) og c. 40 cm Regnmængde. Hvad Planteverdenen angaar, er Middelhavsfloraen kun fremherskende langs Vestsiden, ved Kysterne af det ægæiske Hav (dog mindre paa Chalkidike) og i Kystegnene og Lavningerne i Grækenland; Resten har mere den mellemevropæiske Karakter, idet, der dog nogle Steder, som i det indre Thrakien, det nordøstlige Bul- garien og i Dobrudsja, viser sig Paavirkning fra Lilleasien. Navnlig er Skovtræerne for største Delen mellemevropæiske; kun faa Former som Sølvlinden, der især er et vigtigt Skovtræ i Makedonien, er ejendommelige; af andre Træer nævnes Valnødde- træet og Platanen, der sammen med Bøg, Eg, Ahorn o. a. danner de ret frodige Bjærgskove; særlig fremtrædende mod V., i Serbien, Bosnien og Albanien er Egen (se p. 100); Naaletræer findes kun paa Bjærgene og kun i mindre Udstrækning. Krat- vegetationen, Maquien, er særlig repræsenteret paa Chalkidike og i Thrakien, hvor ligesom i Dobrudsja Steppefloraen forekommer. Grækenlands Planteverden karak- teriseres ved de stedsegrønne Træer og navnlig ved Olietræet (til c. 800 m Højde); men Skovbestanden er for en stor Del ryddet i Tidernes Løb; navnlig er Øerne og de østlige Bjærge tyndt bevoksede, og Sletter som den attiske og den argoliske er næsten træløse; naar man har regnet Skovene til 9,5 % (ja endog til 12 å 13 %), medtages vistnok Maquien, der især forekommer i Thessalien og paa Eubøa. Dyreverdenen er, saa vidt den kendes, vistnok undergaaet mindre For- andring ved Menneskets Indgriben og har bevaret mere af sit oprindelige Præg end paa de andre sydevropæiske Halvøer. Af vilde Dyr er Bjørnen endnu meget udbredt over hele Halvøen indtil Pindos og Epirus, heller ikke Lossen er sjælden. Ulven gælder for en almindelig Landeplage, Sjakalen forekommer især i de hede Kystegne som i Thrakien, ja helt op i Dalmatien, og Gemser, Hjorte, Raadyr og Vildsvin, især i Sumpegnene, er hyppige, ogsaa i det nordlige og mellemste Grækenland, hvorimod disse Dyr helt er udryddede paa Peloponnes. Fugleverdenen, Ørne, Storke og Fa- saner, er rig i den nordlige Del af Halvøen, men ikke i Grækenland; her kan dog nævnes den rige Fangst af Vagtler paa de sydlige Forbjærge, naar de paa deres Træk mod N. om Foraaret udhviler sig her. Særlig karakteristisk for de græske Bjærglandskaber er de mange Firben; ogsaa Landskildpadden i Grækenland og i Thrakien maa fremhæves. Havet og Fjordene er rige paa Fisk, saaledes er der ved Albaniens Kyster en rig Aalefangst. § 3. Befolkning og historiske Forhold. Allerede i Oldtiden var Halvøens Befolkning meget broget, og den er blevet det endnu mere ved senere Indvandringer. Først omtales Oldtidens Folk og de, der nedstammer fra dem. Det ældste Folk mod S., som man kender, var Pelasgerne: i øvrigt ved man intet om dem, nogle mener, at de er beslægtede med de senere indvandrede Hellenere, andre regner dem til de illyriske Folk eller til Semiterne. Hellenerne eller de græske Folk var udbredte over det nuværende Grækenland med Øerne samt Epirus og Thessalien og deltes i den doriske, ioniske, achæiske og æoliske Stamme; Makedo- nerne var ogsaa en nærbeslægtet Stamme, som dog efter Alexander den Stores Død snart tabte sin selvstændige Betydning. Hellenerne paavirkedes tidlig af fremmede