Montenegro. Serbien.
125
(c. 1340 gjorde Dusjan Urosj sig til Czar), kom Landet allerede i 1369 i Vasal-
forhold til Tyrkerne, og 1459 blev Landet en Provins af Tyrkiet. Efter mange
Omvekslinger og Folkets stadige Undertrykkelse begyndte Opstandene 1804, først
under Georg Czerny, senere under Milosj Obrenovitsj, til Dels med Ruslands Støtte;
ved Freden i Adrianopel 1829 maatte Tyrkiet anerkende Serbien som et skatte-
pligtigt Fyrstendømme. Efter langvarige Tronstridigheder mellem Husene
Czerny og Obrenovitsj blev Milan Obrenovitsj valgt til Landets Fyrste, og ved
Deltagelsen i Tyrkerkrigen blev del ved Berlinerkongressen 1878 helt løst fra Af-
hængighedsforholdet til Tyrkiet og fik tillige en betydelig Udvidelse paa c. 11,000
km2 mod S. i den største Del af det saakaldte Gammel-Serbien omkring øvre bul-
garisk Morava. Endelig ved den sidste Krig blev dets Areal næsten fordoblet, idet
det fik Landet mod S., største Delen af det tyrkiske Vilayet Kossovo og c. Halv-
delen af Monastir. I 1882 blev Serbien Kongerige.
Serbien, der før den sidste Krig var 48,300 km2 med (1911) 2,957,200 Indb.,
c. 61 paa 1 km-, er nu c. 87,300 km2 med c. 4,7 Mill. Indb., c. 50 paa 1 km2. Det er
saaledes ikke godt befolket, men dog bedre end de andre Balkanstater, Rumænien
undtagen; bedst befolket er den frugtbare Moravadal. I national Henseende
er Serbien omtrent en Enhed, idel de allerfleste Indbyggere er Serbere; ved Ind-
vandringer i det 19. Aarhundrede kom der dog en Del Bulgarere, mod 0. i Nisjava-
dalen, hvis Tal er blevet noget forøget mod S. ved den nye Indlemmelse, og mod
V. bor der en Del Albanesere, hvis Tal ogsaa er steget noget ved Indlemmelsen, to
Elementer, som ikke er venlig sindede mod Serberne. I 1910 angaves der at være
c. 2,779,000 Serbere og 133,000 andre Folk. Den langt overvejende Del af Befolk-
ningen, c. 90 %, er Bønder; Adel eksisterer ikke. Ogsaa i religiøs Henseende
er der Enhed; 1910 taltes c. 2.881,000 Græsk-Katolikker, 8400 Romersk-Katolikker,
800 Protestanter, 6000 Jøder og 14,400 Muhamedanere. Skole v æ senet staar i
det hele lavt, men der er dog nu indført Skoletvang, og Almueskolernes Tal er i
Stigen; 1909 kunde c. 17 % af Folket læse og skrive; 1907 var der 1292 Almue-
skoler og 20 sekundære Skoler; for den højere Undervisning sørger bl. a. det i
Belgrad 1838 oprettede Universitet (1906 over 1000 Stud.).
Serbien er rigt udstyret af Naturen, vel bedst af Balkanhalvøens Stater,
og næsten helt et Agerbrugs- og K v æ g a v 1 s 1 a n d; men kun 15 % af Kultur-
jorden siges at være opdyrket, og de Forsøg, der gøres paa at ophjælpe det meget
primitivt drevne Agerbrug, strander paa Folkets Mangel paa Energi og Fremskridts-
trang og dets Mistro mod all fremmed. Den vigtigste Kornsort er Majs, hvoraf der
udføres en Del, dernæst Hvede o. a.; af Handelsplanter nævnes Tobak, Hør og
Hamp, men Frugt og Grøntsager dyrkes meget lidt; dog maa mærkes Blommer,
der dels udføres tørrede, dels bruges til Fremstilling af Slivovitserbrændevin. Vin-
avlen er i Tiltagen. I de store Egeskove, som dog er indskrænkede betydeligt i det
19. Aarhundrede ved en hensynsløs Rydden (Skovene udgør nu kun c. 25 %),
holdes Mængder af Svin, af hvilket Husdyr Serbien forholdsvis har flere end noget
andet Land (1906: c. 908,000); desuden er der mange Faar (c. 3,iß Mill.) og Geder
(510,000), Hornkvæget bruges især som Træk- og Lastdyr; i det hele staar heller
ikke Kvægavlen højt. Bjærgene er rige paa Kul og Metaller som Zink, Bly, Kobber,
Sølv og Guld, men de udnyttes ikke meget, navnlig imod tidligere i Middelalderen,
da der var en ret anselig Bjærgværksdrift. Industrien er ikke Omtale
værd, der er dog en Del Husflid lil Folkets Behov. Heller ikke Handelen har
meget at sige, uagtet det er et udmærket Gennemgangsland mellem Mellemevropa
og Halvøen; 1911 var Værdien af Indførslen c. 115,4, af Udførslen 116,9
Mill, Dinarer (1 D. = 1 Fr.); den største Udførsel sker til Østerrig-Ungarn, den