124 Balkanhalvøen.
anerkendtes som helt uafhængigt; endelig fik det ved den sidste Balkankrig 1913
en ligesaa stor Udvidelse (5100 km2) mod N., 0. og S. i Novibazar og Albanien
(Dele af de tyrkiske Vilayeter Kossovo og Skutari). 1 1910 var det blevet erklæret
for Kongerige.
Montenegro, som før 1878 var over 4000 km2 og før 1913 c. 9100 km2 med c.
250,000 Indb., er nu c. 14,200 km2 med c. 4C0,000 Indb., c. 28 paa 1 km2. Foruden
Serbere bestaar Befolkningen af en Del Tyrker og Albanesere, de sidste mod S.
Af de 250,000 Indb. før 1913 angaves de 223,500 at være Græsk-Katolikker, 12,500
Romersk-Katolikker og 14,000 Muhamedanere. Skolevæsenet skal have haft stor
Fremgang i de senere Aar; efter 1878 blev der indført Skoletvang, 1910 var der c.
130 Folkeskoler mod c. 30 i 1878; i Cetinje er der et teologisk Seminarium og et
Gymnasium.
Det fattige Land egner sig lidet til Agerbrug, Kvægavlen er det vigtigste
Erhverv, og Befolkningen lever mest som Faare- og Gedehyrder, kun paa den
mere frugtbare Strækning ved Skutarisøen dyrkes der noget Korn, Tobak, Vin og
Frugt, men hverken Bjærgværksdrift eller Industri, ikke engang Husflid er der
Tale om; saa godt som alle Varer maa indføres; kun Kvægavlen leverer noget til
Udførsel (Huder, Faar, Geder m. m.). Udførslen havde 1911 en Værdi af
henved 2,4, Indførslen af 8,i7 Mill. østr. Kroner (Landets gangbare Mønt). Han-
delsflaaden var 1911 22 Sejlskibe med 5030 Tons Drægtighed. Vejene er
væsentlig kun Slier (se p. 100), hvor Varerne maa føres paa Pakheste og ofte paa
Menneskeryg (Kvinder); 1909 var der kun 18 km Jærnbaner (fra Antivari til
Vir ved Skutarisøen) og 1905 850 km Telegraflinjer.
I 1905 gik den absolute Regeringsform over til at blive konstitutionel mo-
narkisk, idet Fyrsten overdrog den lovgivende Magt I il en Rligsdag, Skupsjtina (51
MedL), valgte ved almindelig Stemmeret (en Skupsjtina, besttaaende af Stammernes
og Familiernes Overhoveder, havde dog allerede bestaaet i nogen Tid som raad-
givende Forsamling), medens han selv med sine 7 Ministtre har den udøvende
Magt. — Hæren rekruteres ved almindelig Værnepligt (fna 18. til 60. Aar); den
„indøvede“ Hær angives 1913 til c. 37,000 Mand; Budgettet 1912 lød paa:
Indtægter 3,6, Udgifter 4,i9 Mill. Kr.; Gælden var c. 9,5 Mill. Kr.
Hovedstaden er den i en snæver Bjærgdal, c. 540 m o. H. liggende Cetinje, c.
5300 Indb., i øvrigt mere lignende en Landsby; midt i Byen ligger et befæstet
Kloster, de tidligere Fyrslebiskoppers Residens. Mod 0. ligger ved Zeta Landets
største By Podgoritza, 10,100 Indb., mod N. Bjærgfæstningen Niksjitsj, 850 ni o. H.,
c. 5000 Indb., tidligere Tyrkernes Hovedfæstning mod Montenegro selv, i Kyst-
landet Antivari, 2300 Indb., c. 3 km indenfor Kyslen og Dulcigno (serbisk Ultsjin,
tyrk. Ulkun), 5100 Indb., med aaben Red, men uvurderlig for Landet som den
eneste Indførselshavn ved Kysten.
Bosnien og Herzegovina, se under Østerrig-Ungarn.
§ 7. Serbien.
a. Serbien er Bjærglandskaberne om Morava, mellem Donau, Save, Drin og
Timok, og om øvre Vardar; mod N. begrænses det af Ungarn (Save), mod 0. af
Rumænien og Bulgarien, mod S. af Grækenland og mod V. af Albanien, Monte-
negro og Østerrig-Ungarn (Bosnien). Efter at de indvanrdede Serbere (se p. 109) i
første Halvdel af det 14. Aarhundrede havde frigjort sig for Østroms Herredømme