126
Balkanhalvøen.
største Indførsel fra Tyskland; de fleste Udførselsartikler var Agerbrugs-, Kvæg-
avls- og Skovprodukter (i alt for henved 104 Mill. D.). Landet har stor Mangel paa
gode Veje og Jærnbaner; den vigtigste er Orientbanen fra Belgrad til Saloniki, der
gaar gennem hele Landet fra N. til S.; 1913 var der i alt 1572 km Jærnbaner,
hvoraf 603 paa det nye Territorium; 1912 var der i det gamle Serbien 4400 km
Telegraflinjer.
Efter Forfatningen af 1903 (egentlig den af 1889, der afløste en af 1869)
er Serbien et konstitutionelt Monarki, idet Kongen med sine 8 ansvarlige Ministre
har den udøvende Magt og deler den lovgivende Magt med Rigsdagen, Skupsjtinaen,
Donaus og Saves Forening ved Belgrad.
hvis 160 Medl. vælges direkte af Folket; Valgbarheden indtræder med det 30.,
Stemmeretten med det 21. Aar. Budgettet for 1912 lød paa Indtægter og Udgifter
balancerende med c. 130,76 Mill. D.; Gælden var 1913 c. 654 Mill. Hæien lekiu-
teres ved almindelig Værnepligt (Lov af 1901), der begynder med det 21. Aar og
varer 10 Aar i den aktive Hær og 8 Aar i Reserven samt 14 Aar i den nationale
Milits. Efter Krigen er Hæren under Omorganisation; 1913 var den aktive Hærs
Fredsstyrke c. 38,300 Mand; paa Krigsfod angaves den til c. 168,500, den nationale
Milits til c. 156,000 Mand.
Landet inddeles i 17 Provinser eller Departementer foruden Byen
Belgrad, det nye Territorium i 10 Departementer. Bybefolkningen er forholdsvis
ringe, og Byerne er smaa og har gennemgaaende Landsbypræg, Husene er næsten
alle i et Stokværk, selv i Hovedstaden. Landbefolkningen bor ofte, især mod S., i
enkelte Gaarde. Indbyggertallene er fra 1910.
b. Paa Donaus højre Bred, hvor den flyder sammen med Save, ligger den be-
fæstede Hovedstad Belgrad (serbisk Beograd, o: den hvide Borg, ungarsk: Nandor
Fejervar), der er i stærk Vækst, 89,900 Indb. (1886: 36,000). Paa en Højde, c. 220 m