Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Serbien. 127 o. H., c. 32 m over Donau, ligger den til Dels endnu med Grave, Volde og Taarne omgivne Fæstning, og paa og omkring Højden er Byen lejret, nærmest ved Fæst- ningen den tidligere Tyrkerby, som før havde krumme og snævre Gader og mange Moskeer og Minareter, men nu helt har forandret Karakter med brede, lige Gader. Byen er græsk Ærkebispesæde, har flere højere Læreanstalter, deriblandt det oven- for nævnte Universitet, og er Landets betydeligste Handelsplads (c. V3 af al Han- delen gaar over den), den har ogsaa nogen Industri, især i Tæpper, Silke, Garveri, Brænderi m. m. I Nærheden ligger det kgl. Lystslot Toptsjider. Længere nede ved Donau ligger den forfaldne Fæstning Smederovo (Semendria) med Handel med Korn og Vin, ved Save Handelsbyen Sjabatz (Sabac), 11,500 Indb., ligeledes med forfaldne Fæstningsværker; SØ. for Smederovo Posjarevats (Passarovitz), 13,600 Indb., og Maidanpek med Landets største Bjærgværksgruber. I det nordøstlige Hjørne ligger ved Donau Kladova, tidligere Fæstning, og omtrent midt i Landet V. for Morava Kragujevatz, 18,400 Indb., der var Residens for Serbiens Fyrster indtil 1842 og Midtpunkt for Modstanden mod Tyrkerne, saalænge de, indtil 1867, holdt Belgrad besat; den har Kanonstøberi, Vaabenfabrik og Arsenal; sydligere i serbisk Moravas Dal Krusjevatz. Mod SØ. i den 1878 erhvervede Landsdel ligger ved Nisjava det gamle Serbiens næststørste By Nisj (Nissa), 24,900 Indb., en i strategisk Henseende vigtig Fæstning, da den behersker Vejen til Bulgarien og tidligere var Tyrkernes Indfaldsport mod Serbien; Byen, der er Konstantin den Stores Fødeby, er græsk Ærkebispesæde, har flere prægtige Kirker og Moskeer og Sølvvarefabrikation og er et vigtigt Jærnbane- knudepunkt og Udgangspunkt for Banen til Saloniki. Mod 0. ved Nisjava ligger Pirot, 10,700 Indb., med Væverier, især af Tæpper; mod N. ved bulgarisk Morava Aleksinatz (Grænseby indtil 1878), med Tobaks- og Hampeavl i Omegnen; mod S. i bulgarisk Moravas Dal Leskovatz, 14,300 Indb., med nogen Industri og Hampeavl, og Vranja, 10,500 Indb., med Jærngruber og Vaabenfabrikker. I det nye Territorium ligger ved Vardar Velez eller Kjøpryly, 15,600 Indb., og Skoplje eller Yskyb, 47,400 Indb., græsk Ærkebispesæde med Industri i Læder, et vigtigt Knudepunkt for Vejene mod 0. ind i Bulgarien, mod N. og V. over Tetovo (Kalkandelen), 10,100 Indb.; N. for Skolpje fortsættes Banen gennem Katsjanik- passet til Prisjtina, Hovedpladsen i Amselfeld, 10,200 Indb., der har Vinavl, Mitro- vitsa og Kovibazar (Jenibazar) ved Rasjka, 13,400 Indb., et vigtigt strategisk Punkt og en livlig Handelsby. Disse Egne omkring øvre Morava, Oldtidens Dardania, det saakaldte Gammel-Serbien, er først i den sidste Tid begyndt at hæve sig paa Grund af den forbedrede Samfærdsel. 0. for Vardar ligger Kumanovo og Istip (Isjtip, Sjteplje) med Industri i Vaaben. I det vestlige Makedonien ligger Prilep (Perlepe), 21,800 Indb., og nær ved Albaniens Grænse Bitolia eller Monastir, 59,900 Indb.. med stor Tæppeindustri og Bomuldsavl, den er græsk Ærkebispesæde og har flere frem- ragende Kirker og Moskeer. — I Albanien langs det nye Fyrstendømmes Grænse fra S. til N. mærkes Ochrida ved Søen af s. Navn, græsk Ærkebispesæde med Sølv- og Svovlgruber i Nærheden, Dibra (Divra) ved sorte Drin, 10,200 Indb. Prizren ved hvide Drin, 21,200 Indb., tidligere de serbiske Fyrsters Residens, nu græsk Ærke- bispesæde med livlig Handel og Industri i Vaaben, Diakova, 14,000 Indb., og Ipek, med Frugtavl. 4 8. Bulgarien. a. Bulgarien, dei’ nu strækker sig lige fra Donau til det ægæiske Hav, udgjorde i sin oprindelige Skikkelse 1878 sammen med Serbien hovedsagelig Oldtidens Møsien