128
Balkanhalvøen.
Bulgarer.
og faldt, som del laa mellem Donau og Balkan (kun mod SV . greb det ud ovei
Balkanlinjen til c. 42° n. Br. med den for sine Handelsveje mellem Belgrad og
Konstantinopel vigtige Sofias Højslette), omtrent sammen med det, der tidligere
kaldtes Donau-Bulgarien. Senere udvidedes det over Maritzas øvre Dal og senest
som nævnt helt ned til Kysten. Det grænser mod N. til Rumænien, mod V. til Ser-
bien, mod S. til Grækenland og det ægæiske Hav og mod SØ. til Tyrkiet, hvor
Grænsen dannes af Maritza og en Linje fra denne Flod til Rezvayas Udmunding i
det sorte Hav, samt mod 0. til dette Hav.
Ovenfor (p. 109) er omtalt Bulgarernes Indtrængen i Landet; 1393 indtog i yr-
kerne deres Hovedstad Tirnova og gjorde sig til Herrer over dem, og først eiter
henved 500 Aars Undertrykkelse optræder atter Bulgarien, idet Folket i Tilknyt-
ning til Bosniens og Herzegovinas Opstand 1875 rejste sig mod Tyrkerne, og vel
blev Opstanden undertrykt, men ved Berlinerkongressen 1878 blev alligevel Tyrkiet
nødt til at anerkende Landet som et selvstændigt og
tributpligtigt Fyrstendømme under dets Overhøjhed. Da
Øst-Rumelien, som trods Folkets Ønske ifl. Kongres-
sens Bestemmelse var forblevet ved Tyrkiet som en
„autonom Provins under Sultanens umiddelbare og mi-
litære Autorift 1“, men med egen administrativ Styrelse,
rejste sig i 1885, inddrog Bulgarien det og hævdede
denne Besiddelse, c. 32,000 km« hvorved det blev Herre
over den øvre Maritzadal, i en Krig, som Serbien af
Skinsyge paaførte det. I 1908 havde Staten under den
nye Fyrste, Ferdinand af Sachsen-Koburgs Regimente,
saaledes befæstet sig, at den som Kongerige erklæ-
rede sig for helt uafhængig af Tyrkiet. Endelig indtog
den i „Forbundsfællekrigen“ mcod Tyrkiet i 1912 den
egentlige Førerstilling, men ved sit Overmod satte den
de opnaaede Fordele over Styr ii en ny Krig 1913 med
sine tidligere Allierede, Serbien og Grækenland, af hvil-
ken ogsaa Tyrkiet benyttede sig til at vinde noget tilbage saa at Bulgarien maatte lade
sig nøje med en langt mindre Udvidelse (c. 26,000 km*), end det førs! ha^
Udsigt til, nemlig c. Halvdelen af Villayeterne Adrianopel og Saloniki (Dele af
Thrakien og Makedonien), foruden at det maatte afstaa Distriktet Dobrudsja ve
Donau (c. 8300 km*) til Rumænien, som tog sig betalt for sm Neutra ile .
Bulgarien, som 1878 var c. 64,000 km* og 1886 96,300 km* med (1910) 4,337 500
Indb., c 54 paa 1 km* er nu c. 114,000 km* med 4,766,900 Indb., c. 42 paa 1 knA
1 national Henseende danner Bulgarien en Enhed omtrent som Serbien (dog
uden Hensyn til det nye Territorium); 1905 opgaves der vel c. 3,211,000 Bulgarere,
sis 000 Tyrker, 88,000 Rumænere, 70,000 Grækere, 67,000 Zigeunere, 37 000 span-
ske'Jøder'og 48,000 andre (hvoraf 5000 Tyske og 3000 Russere), men i 1910 talles
der c 4 216,000 Bulgarere og 121,500 Fremmede. Med Hensyn til Religion ei ( e
allerfleste Græsk-Katolikker (1905: 3,345,000), desuden var der Romersk-Katolikker
(c 30 000), armeniske Kristne (13,000), c. 6000 Protestanter, 604,000 Muhamedanere
og c. 38,000 Jøder. - Skolevæsenet, der har staaet meget lavt til den senere
Tid, skal nu være i god Fremgang; der er, i alt Fald af Navn md ørt Skoletvang for
8 Aar (4—12 Aar), og der var 1906—07 4581 Elementarskoler, 199 lavere Mellem-
skoler, 20 Gymnasier foruden tekniske Skoler, Fagskoler m. m. samt et Universitet
i Sofia (1907: c. 940 Stud.). . r » ri a <,Pi-
Nærings ve je. Landet er meget frugtbart og egner sig særligt til Aoei-