Bulgarien.
129
brug og Kvægavl; i det hele er det vel det Land paa Halvøen, der i de senere
Aar har haft mest Fremgang i materiel Henseende. Indbyggerne, hvoraf c. 5/~ er be-
skæftigede ved Landbruget, er flittige og ivrige Agerdyrkere, og over 30 % af Ager-
landet regnes at være kultiveret. Af Korn dyrkes især Majs, der er det vigtigste
Brødkorn, og Hvede, desuden dyrkes Vin, Frugt, Tobak, i den sidste Tid ogsaa
Bomuld m. m.; i det sydlige Balkan er der stor Rosenkultur (Rosenolie). De store
Skove, som dog i den senere Tid er svundne ind ved den hensynsløse Rydden,
giver en Del Udbytte. Kvægavlen har længe staaet lavt, men er nu i stærk Opkomst;
1905 var der af Svin henved 9, af Faar 7, af Hornkvæg over 2 og af Geder c. 1,4
Mill. Ogsaa Silkeavlen er ret betydelig. Bjærgværksd.riften er ikke særlig
stor, da Landet hører til Halvøens fattigere Dele, hvad Mineralier angaar, men der
findes dog en Del Kul (de vigtigste Gruber er ved Pernik), Salt, Bly, Jærn m. m.;
paa hede Kilder, især i Balkan, er der stor Rigdom. Industrien, der mere og
mere udnytter Vandkraften i Bjærgstrømmene, er i stærk Opkomst, særlig maa
Silkefabrikationen nævnes. Handelen er i stadig Stigen; i 1911 var Værdien af
Indførslen c. 199,3, af Udførslen 184,6 Mill. Leu (1 L. = 1 Fr.); de vig-
tigste Udførselsartikler er Korn (Værdi: c. 129,4 Mill.), Kvægavlsprodukter (over 18)
og levende Kvæg (8,3) samt Parfumer (Rosenolie, c. 7,4); den største Udførsel fore-
gaar til Tyrkiet, Belgien, England, Tyskland og Østerrig-Ungarn. Handels-
flaaden bestod 1911 af 8 Skibe med 3178 Tons Drægtighed, deraf 5 Dampskibe
med 2776 T.; i 1911 indkom og udgik 18,818 og 18,792 Skibe med henholdsvis c. 4.95
og 4,93 Mill. Tons. Med Hensyn til gode Veje og Jærnbaner hører Bulgarien til de
mest fremskredne blandt Balkanstaterne; af Jærnbaner var der 1913 2233 km
(under Bygning desuden 386 km); Telegraflinjernes Længde var 1911
6521 km.
Efter Forfatningen af 1879, revideret 1893 og 1911, er Bulgarien et kon-
stitutionelt, arveligt Monarki, idet Kongen med sine 8 ansvarlige Ministre har den
udøvende Magt og deler den lovgivende Magt med Nationalforsamlingen, Sobran-
j e n, der bestaar af 213 Medlemmer (1 for hver 20,000 Indb.) valgte paa 4 Aar ved
direkte, almindelig Stemmeret; desuden er der den store Nationalforsam-
ling (426 Medl.), der sammentræder ved overordentlige Lejligheder som Grund-
lovsforandringer og Fyrstevalg. Højeste Domstol er Kassationsretten i Sofia. F i-
na ns er ne har tidligere været i stor Uorden; i den sidste Tid var de dog bievne
bedre, men Krigene 1912—13 har utvivlsomt forværret dem betydeligt. Budgettet
1912 lød paa: Indtægter 190,26, Udgifter 213,98 Mill. L.; Gælden var c. 725,57 Mill. —
Hæren rekrutcres ved almindelig Værnepligt, der varer fra det 20. Aar i 26 Aar,
hvoraf 2 Aar i den aktive Hær, 18 Aar i Reserven og 6 i Landstormen (Oploltsjenie);
Hærens Fredsstyrke 1912 var c. 61,300 Mand, Krigsstyrken angaves til c. 190,500
Mand. Flaaden angaves 1912 til 32, dog mest mindre Skibe.
Landet inddeles i 12 Kredse eller Departementer, deraf 3 i Øst-Rumelien;
om det nye Territoriums Administration kan intet siges. Byerne, der for allerstørste
Delen er smaa — kun Hovedstaden har over 100,000, andre 8 over 20,000 Indb. —,
er væsentlig ordnede i 4 Grupper: Donaubyerne, Byerne langs begge Sider af Balkan
og Byerne i Maritzadalen. Indbyggertallene (over 10,000) er fra 1910.
b. Ved Donau linjen fra V. til 0. ligger: Vidin, 16,500 Indb., stærk Fæst-
ning, som ogsaa fra Landsiden kun er tilgængelig ad Dæmninger og Broer; den er
græsk Ærkebispesæde og har livlig Handel og Industri i Guld- og Sølvfiligran samt
Læder; Lompalanka, 11,100 Indb., Rahova, Nikopoli, Sistova (Svitsjov), 13,100
Indb., og Rusts juk (Russe), 36,300 Indb., alle Handelsbyer; den sidste er Landets
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. 9