Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Bulgarien. 129 brug og Kvægavl; i det hele er det vel det Land paa Halvøen, der i de senere Aar har haft mest Fremgang i materiel Henseende. Indbyggerne, hvoraf c. 5/~ er be- skæftigede ved Landbruget, er flittige og ivrige Agerdyrkere, og over 30 % af Ager- landet regnes at være kultiveret. Af Korn dyrkes især Majs, der er det vigtigste Brødkorn, og Hvede, desuden dyrkes Vin, Frugt, Tobak, i den sidste Tid ogsaa Bomuld m. m.; i det sydlige Balkan er der stor Rosenkultur (Rosenolie). De store Skove, som dog i den senere Tid er svundne ind ved den hensynsløse Rydden, giver en Del Udbytte. Kvægavlen har længe staaet lavt, men er nu i stærk Opkomst; 1905 var der af Svin henved 9, af Faar 7, af Hornkvæg over 2 og af Geder c. 1,4 Mill. Ogsaa Silkeavlen er ret betydelig. Bjærgværksd.riften er ikke særlig stor, da Landet hører til Halvøens fattigere Dele, hvad Mineralier angaar, men der findes dog en Del Kul (de vigtigste Gruber er ved Pernik), Salt, Bly, Jærn m. m.; paa hede Kilder, især i Balkan, er der stor Rigdom. Industrien, der mere og mere udnytter Vandkraften i Bjærgstrømmene, er i stærk Opkomst, særlig maa Silkefabrikationen nævnes. Handelen er i stadig Stigen; i 1911 var Værdien af Indførslen c. 199,3, af Udførslen 184,6 Mill. Leu (1 L. = 1 Fr.); de vig- tigste Udførselsartikler er Korn (Værdi: c. 129,4 Mill.), Kvægavlsprodukter (over 18) og levende Kvæg (8,3) samt Parfumer (Rosenolie, c. 7,4); den største Udførsel fore- gaar til Tyrkiet, Belgien, England, Tyskland og Østerrig-Ungarn. Handels- flaaden bestod 1911 af 8 Skibe med 3178 Tons Drægtighed, deraf 5 Dampskibe med 2776 T.; i 1911 indkom og udgik 18,818 og 18,792 Skibe med henholdsvis c. 4.95 og 4,93 Mill. Tons. Med Hensyn til gode Veje og Jærnbaner hører Bulgarien til de mest fremskredne blandt Balkanstaterne; af Jærnbaner var der 1913 2233 km (under Bygning desuden 386 km); Telegraflinjernes Længde var 1911 6521 km. Efter Forfatningen af 1879, revideret 1893 og 1911, er Bulgarien et kon- stitutionelt, arveligt Monarki, idet Kongen med sine 8 ansvarlige Ministre har den udøvende Magt og deler den lovgivende Magt med Nationalforsamlingen, Sobran- j e n, der bestaar af 213 Medlemmer (1 for hver 20,000 Indb.) valgte paa 4 Aar ved direkte, almindelig Stemmeret; desuden er der den store Nationalforsam- ling (426 Medl.), der sammentræder ved overordentlige Lejligheder som Grund- lovsforandringer og Fyrstevalg. Højeste Domstol er Kassationsretten i Sofia. F i- na ns er ne har tidligere været i stor Uorden; i den sidste Tid var de dog bievne bedre, men Krigene 1912—13 har utvivlsomt forværret dem betydeligt. Budgettet 1912 lød paa: Indtægter 190,26, Udgifter 213,98 Mill. L.; Gælden var c. 725,57 Mill. — Hæren rekrutcres ved almindelig Værnepligt, der varer fra det 20. Aar i 26 Aar, hvoraf 2 Aar i den aktive Hær, 18 Aar i Reserven og 6 i Landstormen (Oploltsjenie); Hærens Fredsstyrke 1912 var c. 61,300 Mand, Krigsstyrken angaves til c. 190,500 Mand. Flaaden angaves 1912 til 32, dog mest mindre Skibe. Landet inddeles i 12 Kredse eller Departementer, deraf 3 i Øst-Rumelien; om det nye Territoriums Administration kan intet siges. Byerne, der for allerstørste Delen er smaa — kun Hovedstaden har over 100,000, andre 8 over 20,000 Indb. —, er væsentlig ordnede i 4 Grupper: Donaubyerne, Byerne langs begge Sider af Balkan og Byerne i Maritzadalen. Indbyggertallene (over 10,000) er fra 1910. b. Ved Donau linjen fra V. til 0. ligger: Vidin, 16,500 Indb., stærk Fæst- ning, som ogsaa fra Landsiden kun er tilgængelig ad Dæmninger og Broer; den er græsk Ærkebispesæde og har livlig Handel og Industri i Guld- og Sølvfiligran samt Læder; Lompalanka, 11,100 Indb., Rahova, Nikopoli, Sistova (Svitsjov), 13,100 Indb., og Rusts juk (Russe), 36,300 Indb., alle Handelsbyer; den sidste er Landets H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. 9