156
Frankrig.
Franskniændene er som Kelterne et tappert og frihedselskende Folk; intetsteds staai
vel Æren, la gloire, højere, intetsteds er Nidding, låche, et værre Skældsord. Naar
Kelterne roses for deres Farvesans, Lethed i at tilegne sig nye Ideer og Elegance i
at udføre dem, samt for deres Hurtighed i al tage Beslutninger og Gave til at ud-
trykke sig klart og træffende, findes alt dette hos Franskniændene; men disse Egen-
skaber kan ogsaa slaa over i Pragtsyge, Letsindighed, Flagren fra det ene til det
andet og hurtig Opgiven af det gamle. Med al sin Enthousiasme og lidenskabelige
Bevægelighed er dog Nationen et praktisk, arbejdsomt og sparsommeligt Folk,
som ofte bedømmes uretfærdigt, fordi man tager Boulevardbefolkningen, navnlig
Paris’, til Rettesnor. Den djærve, arbejdsomme Landbostand, Kernen af Frankrigs
Befolkning, har langt mindre af Skyggesiderne, langt mere af de gode, solide Egen-
skaber.
Lige fra Begyndelsen af Middelalderen, da Merovingeren Chlodevig fæstnede
Riget, har Frankrig spillet en betydelig Rolle i Evropas politiske Liv. Efter borliget
i Verdun 843 udskiltes det egentlige Frankrig, V. for Rhinen, Meuse og Escaut, af
det store Verdensrige, Karl den Store havde grundet, og under Karolingernes Efter-
følgere Capetingerne og Sidelinjen Valois lykkedes det Kongerne at faa Bugt med
Vasallerne; under Louis XI var deres Magt brudt og Frankrig en Enhed. Riget var
paa den Tid c. 330,000 km2 med 10 Mill. Indb. Vel svækkedes Riget i Begyndelsen
af den nyere Tid ved Kampene om Herredømmet i Italien og navnlig ved Reforma-
tionskrigene (Huguenotterne), men ved Huset Bourbons Politik, begyndt al Henri I\ .
fortsat af Richelieu, Mazarin og Louis XIV, blev Frankrig Evropas mægtigste Stat,
og Kongemagten blev uindskrænket. Tillige fik Riget betydelige Udvidelser a ed
Trediveaarskrigen (Elsass) og Louis XlV’s Krige; i de 18. Aarhundrede kom
Lothringen og Korsika til, saa al det var over 528,000 km2 ved Udbruddet af den
store Revolution 1789. Omvæltningen var en naturlig Følge af den absolutistiske,
slette Regering og det voldsomme Tryk, der hvilede paa Folket. Siden den Tid har
Frankrig undergaaet mange Omskiftelser, Grænserne er bievne forandrede, og den
ene Forfatning har afløst den anden. Efter den forbigaaende store Udvidelse under
Napoleon I’s Militærherredømme — umiddelbart herskede han 1811 over 750,000
km2 med henved 50 Mill. Indb. — blev Riget ved Bourbonernes Genindsættelse 1815
indskrænket til Grænserne fra 1789. Julirevolutionen 1830 styrtede Bourbonerne.
Februarrevolutionen 1848 Huset Orléans, og den nye Republiks Præsident Napoleon
beredte ved Statskoupet 1851 Vejen for det andet Kejserdømme. Ved frugtbrin-
gende Arbejder for at ophjælpe Landets Næringsveje og ved en heldig Indblanding
i Evropas Krige hævede Napoleon Ill’s Regering Rigels Anseelse; 1860 udvidedes
det med Savoyen og Nizza (c. 14,000 km2). Men da indtraadte Vendepunktet,
Preussens Sejre 1864 og 66 og den ulykkelige Indblanding i Mexicos Anliggender
svækkede hans Stilling, og den uundgaaelige Krig med Tyskland hidførte Republik-
kens Genindførelse og Tabet af Elsass og tysk Lothringen, 14,500 km- med 1,550,000
Indb., saa at Riget nu har omtrent den Størrelse, det havde 1789. Vel har det rige
Land rejst sig hurtig efter Nederlaget, men dets Stormagtsstilling er svækket, og
det indtager ikke længere den Førerstilling, som del tidligere havde som „la grande
nation“, England har forlængst overfløjet det som Verdensmagt, Tyskland har den
mest fremskudte Stilling som politisk Faktor paa det evropæiske Fastland, og selv
Italien søger at gøre det Rangen stridig i Herredømmet paa Middelhavet.
Republikkens Fladeindhold er 536,500 kitf (med Korsika). Dertil kommer de
betydelige Kolonier. Frankrig har fra det 16. Aarhundrede drevet en udstrakt
Kolonialpolitik, navnlig har det været Englands Medbejler; men det er ikke som
andre Lande blevet støttet ved Udvandringer, da de Franske nødig forlader deres