Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
156 Frankrig. Franskniændene er som Kelterne et tappert og frihedselskende Folk; intetsteds staai vel Æren, la gloire, højere, intetsteds er Nidding, låche, et værre Skældsord. Naar Kelterne roses for deres Farvesans, Lethed i at tilegne sig nye Ideer og Elegance i at udføre dem, samt for deres Hurtighed i al tage Beslutninger og Gave til at ud- trykke sig klart og træffende, findes alt dette hos Franskniændene; men disse Egen- skaber kan ogsaa slaa over i Pragtsyge, Letsindighed, Flagren fra det ene til det andet og hurtig Opgiven af det gamle. Med al sin Enthousiasme og lidenskabelige Bevægelighed er dog Nationen et praktisk, arbejdsomt og sparsommeligt Folk, som ofte bedømmes uretfærdigt, fordi man tager Boulevardbefolkningen, navnlig Paris’, til Rettesnor. Den djærve, arbejdsomme Landbostand, Kernen af Frankrigs Befolkning, har langt mindre af Skyggesiderne, langt mere af de gode, solide Egen- skaber. Lige fra Begyndelsen af Middelalderen, da Merovingeren Chlodevig fæstnede Riget, har Frankrig spillet en betydelig Rolle i Evropas politiske Liv. Efter borliget i Verdun 843 udskiltes det egentlige Frankrig, V. for Rhinen, Meuse og Escaut, af det store Verdensrige, Karl den Store havde grundet, og under Karolingernes Efter- følgere Capetingerne og Sidelinjen Valois lykkedes det Kongerne at faa Bugt med Vasallerne; under Louis XI var deres Magt brudt og Frankrig en Enhed. Riget var paa den Tid c. 330,000 km2 med 10 Mill. Indb. Vel svækkedes Riget i Begyndelsen af den nyere Tid ved Kampene om Herredømmet i Italien og navnlig ved Reforma- tionskrigene (Huguenotterne), men ved Huset Bourbons Politik, begyndt al Henri I\ . fortsat af Richelieu, Mazarin og Louis XIV, blev Frankrig Evropas mægtigste Stat, og Kongemagten blev uindskrænket. Tillige fik Riget betydelige Udvidelser a ed Trediveaarskrigen (Elsass) og Louis XlV’s Krige; i de 18. Aarhundrede kom Lothringen og Korsika til, saa al det var over 528,000 km2 ved Udbruddet af den store Revolution 1789. Omvæltningen var en naturlig Følge af den absolutistiske, slette Regering og det voldsomme Tryk, der hvilede paa Folket. Siden den Tid har Frankrig undergaaet mange Omskiftelser, Grænserne er bievne forandrede, og den ene Forfatning har afløst den anden. Efter den forbigaaende store Udvidelse under Napoleon I’s Militærherredømme — umiddelbart herskede han 1811 over 750,000 km2 med henved 50 Mill. Indb. — blev Riget ved Bourbonernes Genindsættelse 1815 indskrænket til Grænserne fra 1789. Julirevolutionen 1830 styrtede Bourbonerne. Februarrevolutionen 1848 Huset Orléans, og den nye Republiks Præsident Napoleon beredte ved Statskoupet 1851 Vejen for det andet Kejserdømme. Ved frugtbrin- gende Arbejder for at ophjælpe Landets Næringsveje og ved en heldig Indblanding i Evropas Krige hævede Napoleon Ill’s Regering Rigels Anseelse; 1860 udvidedes det med Savoyen og Nizza (c. 14,000 km2). Men da indtraadte Vendepunktet, Preussens Sejre 1864 og 66 og den ulykkelige Indblanding i Mexicos Anliggender svækkede hans Stilling, og den uundgaaelige Krig med Tyskland hidførte Republik- kens Genindførelse og Tabet af Elsass og tysk Lothringen, 14,500 km- med 1,550,000 Indb., saa at Riget nu har omtrent den Størrelse, det havde 1789. Vel har det rige Land rejst sig hurtig efter Nederlaget, men dets Stormagtsstilling er svækket, og det indtager ikke længere den Førerstilling, som del tidligere havde som „la grande nation“, England har forlængst overfløjet det som Verdensmagt, Tyskland har den mest fremskudte Stilling som politisk Faktor paa det evropæiske Fastland, og selv Italien søger at gøre det Rangen stridig i Herredømmet paa Middelhavet. Republikkens Fladeindhold er 536,500 kitf (med Korsika). Dertil kommer de betydelige Kolonier. Frankrig har fra det 16. Aarhundrede drevet en udstrakt Kolonialpolitik, navnlig har det været Englands Medbejler; men det er ikke som andre Lande blevet støttet ved Udvandringer, da de Franske nødig forlader deres