Historiske og politiske Forhold.
157
Land, og da det i sin Befolkning ikke har noget at undvære til Kolonisation. De
vigtigste af de ældre Kolonier, Canada og Louisiana, er ogsaa gaaede tabte. Men i
det 19. Aarhundrede har Frankrig begyndt paa Grundlæggelsen af et nyt, langt
mere udstrakt Kolonirige, navnlig i Nord- og Vestafrika samt Bagindien. saaledes
at Frankrig som Kolonimagt nu kun staar tilbage for England. Rigtignok har disse
Kolonier hidtil mest voldet Landet Besværligheder og uhyre Udgifter.
Idet der i øvrigt henvises til Afsnittene under de enkelle Verdensdele, gives her
en kort Oversigt over de franske Kolonier med Protektorater og „Interessesfærer“.
1 Australien: Ny Caledonien og Tahiti med Dependenser, i alt 24,200 km2 med c.
88,000 Indb. 1 Amerika: Fransk Guyana, Guadeloupe med Dependenser, Martinique,
St. Pierre og Miquelon, i all 82,000 km2 med c. 450,000 Indb. I Asien: de smaa Kolo-
nier i Forindien og de store Besiddelser i Bagindien, Indo-Kina, i alt 803,600 km2
med c. 17,273,000 Indb. I Afrika: Algier, Protektoraterne Tunis og Marokko, Fransk
Vestafrika (se I pag. 433), Fransk Sahara, Fransk Ækvatorialafrika, Somalikysten
med Dependenser, Madagaskar med Dependenser, Réunion med Dependenser, i alt
9,581,400 km2 med c. 36 Mill. Indb. (heri er Marokko medregnet med c. 5 Mill.
Indb.). Hele Koloniriget er saaledes over 10,5 Mill, km2 med c. 54 Mill. Indb.
Frankrigs Befolkning var 1911 39,601,500, o: 74 paa 1 km2. Det er det
Land i Evropa, der har den mindste Tilvækst; 1784 havde det c. 24,g, 1800 26,g,
1872 (efter Tabet af Elsass-Lothringen, men med Savoyen og Nizza, altsaa med om-
trent samme Omfang) 36,i, 1901 38,466,900 og 1906 39,252,200 Indb.; i det 19. Aar-
hundrede beløb Tilvæksten sig kun til 12,2 Mill., c. 35 %, 1901—-11 har den været
c. l,i Mill., og Frankrig, som for 100 Aar siden var Mellem- og Vestevropas folke-
rigeste Land, staar nu tilbage for næsten alle de andre. Grunden hertil ligger ikke
i Udvandringen, der som sagt er meget ringe (1905: c. 13,000), men i andre
sociale Forhold, der bevirker, at Fødselsoverskuddet stadig tager af („Tobørns-
ægteskaberne“). Ved det 19. Aarhundredes Begyndelse oversteg Fødslerne i Almin-
delighed Dødsfaldene med c. 200,000, senere sank Tallet til c. 150,000, efter 1878
gik det ned under 100,000, og derefter er det vedblivende taget af, 1910 var Fød-
selsoverskuddet c. 70,500, ja nogle Aar er der endog døde flere, end der er fødte
(1906: 19,900, 1911 endog c. 34,900, 1912 var Fødselsoverskuddet 57,900). Det er
betegnende, at der i den sidste Tid er udsat Præmier for Ægteskaber med mange
Børn. En stor Del af Departementerne er gaaede tilbage i Folketal, kun de, som
har stor Industri, ligesom Bybefolkningen i det hele er gaaede frem; Bybefolk-
ningen, som ved 1880 udgjorde c. 33 %, var i 1906 c. 42 % (16,537,200 i Byerne).
Tættest befolkede er Egnene ved Belgiens Grænse (Departementet Nord har 340
paa 1 km2), langs Kanalen og nedre Seine, selvfølgelig staar Paris og Omegn højest:
derimod er Auvergne, Champagne, Sologne og Kystlandskaberne ved det inderste
af den biscayiske Bugt tyndt befolkede (les Landes har 31 paa 1 km2); tyndest be-
folkede er selvfølgelig de egentlige Bjærgegne, Basses-Alpes har 15, Hautes-Alpes
19 og Lozére 24 paa 1 km2. Indvandringen til Landet er ikke ubetydelig; 1906
angaves den fremmede Befolkning til c. 1,047,000, hvoraf de fleste er Italienere,
Belgiere, Spaniere, Schweizere, Tyske og Englændere. Foruden Franske regnes der
desuden c. l,i Mill. Bretoner, som taler deres eget Sprog, c. 500,000 Italienere (Nizza
og Korsika), 200,000 Baskere (Rousilion og Foix), 200,000 Flamlændere, 100,000
Jøder, hvoraf de 70,000 i Paris, og nogle Tusinder Zigeunere (mest i Pyre-
næerne).
I religiøs Henseende hører de allerfleste til den r o m e r s k-k a t o 1 s k e
Kirke; 1911 opgaves der af andre Trosbekendelser, foruden de ovennævnte 100,000
Jøder, c. 662,000 Protestanter, hvoraf de fleste er Reformerle; de findes mest