TI
158
Frankrig.
mod S. og SØ., i Departementet Gard er over 1/4 Reformerte; Lutheranere findes
mest i Omegnen af Montbéliard, den eneste By i Fraikrig, hvor Katolikkerne er
i Mindretal. Den romersk-katolske Kirke staar under 7 Ærkebiskopper og 67 Bi-
skopper (uden Kolonierne); endnu 1878 ansloges de gejstliges Antal, med Munke
og Nonner, til c. 200,000, men fra 1880 blev allerede ei Mængde gejstlige Samfund
udviste, og nu, efter at den fuldstændige Adskillelse irellem Stat og Kirke er gen-
nemført fra 1907, er næsten alle religiøse Kongregatioier og Klostre ophævede. —
Den offentlige Undervisning har gjort store Fremkridt i de senere Aar, navn-
lig fra 1878, da Elementarundervisningen helt blev om»rdnet, og 1882, da den blev
obligatorisk for alle Børn mellem 6 og 13 Aar. Som Bevis paa Fremgangen an-
føres, at 1860 kunde kun 60 % af Rekrutterne læs«, men 1874 var der 82 %
og 1879 85 %; endnu 1889 var der dog blandt rekrutterne 9,5 %, der var
Analfabeter, men 1905 kun 3,9 %. I 1909 var der 81347 Elementarskoler med c.
5,630,000 Elever. Den højere Undervisning meddeles i de af Staten holdte Lyceer
(1910: 111) og de af Kommunerne holdte Colleges (!31) og en Mængde Privat-
institutter (1908: 637) med i alt over 161,000 Elever; if Seminarier for Lærere og
Lærerinder var der 1905 165. Af Universiteter, hvori alle Fakulteter er forenede,
er der fem: i Paris, Lyon, Bordeaux, Nancy og Mon bellier; men desuden er der
en Mængde Højskoler med enkelte Fakulteter, som ogsai kaldes Universiteter (1907:
74 med c. 38,000 Studenter). Endvidere er der talrige Fagskoler, Specialskoler,
polytekniske Skoler, videnskabelige Anstalter og lærde Selskaber, hvoraf det mest
kendte er „Institut de France“, ligesom Kunstakademfer osv. I 1912 ansloges Sta-
tens Udgifter til Undervisningsvæsenet til c. 297,7 Mill Fis.
Næringsveje. Omtrent 85 % af hele Arealet anses for produktiv, idet c.
54,5 % er Agerland, 3,2 % Vinland, 11,2 % Enge og Græsgange og c. 16 % Skov.
Omtrent Halvdelen af Befolkningen beskæftiger sig med Landbruget, og Jor-
den er for den største Del i Hænderne paa smaa Jordbrugere, der udgør Kernen
af Landets sparsommelige og nøjsomme Bondestand. Frankrig er et af Europas
vigtigste Kornlande, den aarlige Kornproduktion, der er steget overordentlig i
det sidste Aarhundrede, er over 250 Mill, hl, og dog kan der intet udføres, der maa
endog indføres betydelige Mængder (navnlig fra Rusland og Amerika). Højst staar
Korndyrkningen i den nordlige og nordvestlige Del, især i Flandern. Den mest dyr-
kede Kornsort er Hveden, der udgør henved Halvdelen af hele Kornproduk-
tionen (1905 over 118 Mill, hl), dernæst kommer Byg, saa Rug og Havre, ogsaa
Majs og Boghvede dyrkes der en Del af, desuden i stor Mængde Kartofler, hvori
Landet kun staar tilbage for Tyskland, Sukkerroer (1906: c. 983 Mill, kg), hvori
det ogsaa staar tilbage for Tyskland, Farveplanter, navnlig mod N. (Krap), Hør,
Hamp, nogen Tobak, Humle, mod N., og Grøntsager og Bælgfrugter i store Kvanti-
teter. Frankrig er et af Europas største Frugtlande, skønt det ikke dækker
Forbruget; særlig nævnes Kastanjer i de sydlige og midterste Landskaber paa Cen-
tralplateauet, hvor de ofte erstatter Brødet, Sydfrugter i Provence, Æbler og Pærer
i Normandiet og Bretagne. Af størst Betydning er Vinavlen, idet c. V32 af Lan-
det er beplantet med Vin (1907: c. 16,500 km2); Frankrig er det første Vinland,
baade hvad Kvantitet og Kvalitet angaar, kun i nogle Departementer mod NV.
mangler Vinavlen helt, ligesom den ogsaa er uden Betydning i Bjærghøjdeine og
paa de indre Plateauer; Languedoc, Egnen om Garonne (Medoc) mod N. til Cha-
rente, Bourgogne og Champagne er de vigtigste Vinegne. I 1875 produceredes 83,5
Mill, hl, den største hidtil kendte Høst, men i de næste Aar gik den betydelig til-
bage paa Grund af den ved Vinlusen (Phylloxera) fremkaldte Sygdom; 1877 ud-
gjorde Høsten endnu c. 56 Mill, hl, men 1879 var den kun 25 Mill.; det var især