Historiske og politiske Forhold.
159
Egnene mod S. om Garonne, der led under Sygdommen; senere er den dog atter
steget, dog med store Svingninger, 1883 var den c. 36, 1892 29, 1900 68,5, 1902 42,3,
1907 66 Mill, hl; i de Aar, hvor Sygdommen særlig huserer, indføres der store
Mængder Vin fra Spanien og Italien, i 1880—82 indførtes der endog 7—8 Mill, hl
aarlig (Værdien af den indførte Vin i 1911 var 301,5 Mill. Frs.). Desuden maa næv-
nes den betydelige Produktion af Kognak og fransk Brændevin. I de nordvestlige
Egne, navnlig i Normandiet tilvirkes megen Cidre, Æblevin, en Produktion, der
for øvrigt er overordentlig stærkt varierende, 1883: c. 23,5, 1904: c. 36,4, i 1907 kun
Vinhøst i Champagne.
c. 3,4 Mill. hl. Fra det sydlige Frankrig navnlig Provence (og Korsika) faas udmærket
Olie, i Provence især er der betydelig Blomsterdyrkning til Fremstilling
af æteriske Olier og Essenser, i Alpeegnene stor Tr øf felav]. Af Skove har
Landet som nævnt kun c. 16 % j Gennemsnit, mod 0. ved Tysklands og Italiens
Grænse kan det stige til 25, ja 40 %; tidligere Tiders Misrøgt og Krige har tyndet
dem ud; nu gøres der dog i de senere Aar, navnlig i les Landes og Vestalperne,
meget for at ophjælpe Skovene. — Kvægavlen staar navnlig højt mod NV.,
særlig i Normandiet (Hornkvæg og Heste), paa Centralplateauet har især Faare-
og Gedeavlen Betydning, mod N. og NØ. er der stor Svineavl, men Kvægavlen stræk-
ker langt fra til for Landets Kødforbrug; i 1908 var der af Hornkvæg c. 14,24,
Heste 3,13, af Faar henved 17,5, af Geder over 1,4 og af Svin 7,2 Mill. Af Udførsels-
produkter maa nævnes Ost (Roquefort og Brie) og Smør (fra Normandiet); særlig
højt staar Fjerkræavlen, Fjerkræ, Æg og Fjer er betydelige Udførselsartikler, især
til England; ogsaa Kanin- og Biavlen maa nævnes. Silkeavlen er betydelig
især mod SØ. (den nedre Rhonedal); næst Italien producerer Frankrig mest Silke