1G0 Frankrig.
af de evropæiske Lande (1908 c. 8,4 Mill, kg Kokoner); dog er Produktionen langt
fra nok til Industrien, hvorfor der indføres store Mængder Raasilke. — Fiske-
riet, navnlig af Sild (mod NV.), Sardiner (Vestkysten) og Thunfisk (Middelhavet),
er meget betydeligt; desuden maa nævnes den store Østersavl, navnlig ved deu
biscayiske Bugi (Arcachon, Auray) og Blodigleavlen, ved Bordeaux. Frankrig tager
ogsaa stor Del i Fiskerierne ved Island (Sild) og New-Foundland (Kabliau). —
Bjærgværksdriften er vel ikke ubetydelig, men dog langtfra nok til Landets
Behov; der findes Sølv i ringe Mængde, noget Kobber (Omegnen af Lyon), Bly
(Puy de Dome), Zink, Antimon og Salt, ligesom der er Rigdom paa Mineralkilder
baade i Pyrenæerne, Alperne og paa Centralplateauet, men mest findes der al K u 1
og J æ r n. Kullet, hvoraf der 1906 produceredes over 34 Mill. Tons, findes især
mod N. i Valenciennesbæknet (Departementerne Nord og Pas-de-Calais), omkring
Fabrikker ved Le Creuzot.
St. Etienne og Le Creuzot og mod SØ. ved Cevennerne (Alais og Decazeville); men
der maa dog indføres betydeligt, særlig fra England, Bielgien og lyskland (1911
for 453,5 Mill. Frs.). Jærn (Jærnerts) findes især i Vogeserne (Lothringen), paa
Centralplateauet (Berry, Franche Comté, Champagne) og i Pyrenæerne, dog ogsaa
af dette maa der indføres meget (c. 40 % af Forbruget). Paa Stenarter, som Por-
fyr, Granit, Marmor (Ardennerne, Pyrenæerne), Skifer, Kalk- og Sandsten, Mølle-
sten, litografiske Sten, Lerarter til Fabrikation af Porcellæn og Fajance, er Lan-
det temmelig rigt. — Industrien har især siden Midten af det 19. Aarhundrede
taget et uhyre Opsving, Frankrig hører nu til Industrilandene af første Rang, l d-
førslen af Industrivarer opvejer omtrent den store Indførsel af Korn og Raapro-
dukter (henholdsvis hver c. 60 % af Ud- og Indførsel), og hvad Elegance og Smag
angaar, indtager den ubestrideligt den første Plads, i Omfang viger den kun for
England og staar .vel lige med Tyskland, c. V4 af Befolkningen er beskæftiget med
den, og Værdien af Fabrikationen anslaas til 12 Milliarder Frs. aarlig og derover
De fornemste Industriegne’ er mod N. (Flandern), Seinedepartementet (Paris og
Omegn) og Egnen om Lyon og St. Etienne. Øverst staar 1 ek stilindustrien,
hvis Varer udgør Hovedparten af Udførslen, tørst maa nævnes Silkeindustrien,
særlig i Lyon, der er Evropas første Plads i denne Henseende, men ogsaa i Si.
Etienne og Grenoble, dernæst Industrien i Bomuld, Lærred og Uld, særlig mod N.;
den første er især knyttet til Byer som Lille, Roubaiz og Rouen, men ogsaa Departe-
menterne Vosges, Aisne og Eure maa nævnes, Lærredsindustrien har en Hovedplads
i Lille, Uldindustrien i Roubaix og Tourcoing; særlig maa desuden nævnes Indu-
strien i Kniplinger (Valenciennes, Bayeux, Caen osv.), Broderier (Lyon), Sjaler og
Tæpper (Paris, Lyon, Beauvais osv.), Jute (Dunkerque), Possementarbejder 111. m.