Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
 1G0 Frankrig. af de evropæiske Lande (1908 c. 8,4 Mill, kg Kokoner); dog er Produktionen langt fra nok til Industrien, hvorfor der indføres store Mængder Raasilke. — Fiske- riet, navnlig af Sild (mod NV.), Sardiner (Vestkysten) og Thunfisk (Middelhavet), er meget betydeligt; desuden maa nævnes den store Østersavl, navnlig ved deu biscayiske Bugi (Arcachon, Auray) og Blodigleavlen, ved Bordeaux. Frankrig tager ogsaa stor Del i Fiskerierne ved Island (Sild) og New-Foundland (Kabliau). — Bjærgværksdriften er vel ikke ubetydelig, men dog langtfra nok til Landets Behov; der findes Sølv i ringe Mængde, noget Kobber (Omegnen af Lyon), Bly (Puy de Dome), Zink, Antimon og Salt, ligesom der er Rigdom paa Mineralkilder baade i Pyrenæerne, Alperne og paa Centralplateauet, men mest findes der al K u 1 og J æ r n. Kullet, hvoraf der 1906 produceredes over 34 Mill. Tons, findes især mod N. i Valenciennesbæknet (Departementerne Nord og Pas-de-Calais), omkring Fabrikker ved Le Creuzot. St. Etienne og Le Creuzot og mod SØ. ved Cevennerne (Alais og Decazeville); men der maa dog indføres betydeligt, særlig fra England, Bielgien og lyskland (1911 for 453,5 Mill. Frs.). Jærn (Jærnerts) findes især i Vogeserne (Lothringen), paa Centralplateauet (Berry, Franche Comté, Champagne) og i Pyrenæerne, dog ogsaa af dette maa der indføres meget (c. 40 % af Forbruget). Paa Stenarter, som Por- fyr, Granit, Marmor (Ardennerne, Pyrenæerne), Skifer, Kalk- og Sandsten, Mølle- sten, litografiske Sten, Lerarter til Fabrikation af Porcellæn og Fajance, er Lan- det temmelig rigt. — Industrien har især siden Midten af det 19. Aarhundrede taget et uhyre Opsving, Frankrig hører nu til Industrilandene af første Rang, l d- førslen af Industrivarer opvejer omtrent den store Indførsel af Korn og Raapro- dukter (henholdsvis hver c. 60 % af Ud- og Indførsel), og hvad Elegance og Smag angaar, indtager den ubestrideligt den første Plads, i Omfang viger den kun for England og staar .vel lige med Tyskland, c. V4 af Befolkningen er beskæftiget med den, og Værdien af Fabrikationen anslaas til 12 Milliarder Frs. aarlig og derover De fornemste Industriegne’ er mod N. (Flandern), Seinedepartementet (Paris og Omegn) og Egnen om Lyon og St. Etienne. Øverst staar 1 ek stilindustrien, hvis Varer udgør Hovedparten af Udførslen, tørst maa nævnes Silkeindustrien, særlig i Lyon, der er Evropas første Plads i denne Henseende, men ogsaa i Si. Etienne og Grenoble, dernæst Industrien i Bomuld, Lærred og Uld, særlig mod N.; den første er især knyttet til Byer som Lille, Roubaiz og Rouen, men ogsaa Departe- menterne Vosges, Aisne og Eure maa nævnes, Lærredsindustrien har en Hovedplads i Lille, Uldindustrien i Roubaix og Tourcoing; særlig maa desuden nævnes Indu- strien i Kniplinger (Valenciennes, Bayeux, Caen osv.), Broderier (Lyon), Sjaler og Tæpper (Paris, Lyon, Beauvais osv.), Jute (Dunkerque), Possementarbejder 111. m.