Historiske og politiske Forhold.
161
Metalindustrien, navnlig i Jærn- og Staalvarer og Maskiner, er ogsaa be-
tydelig, særlig i de paa Kul og Jærn rige Egne; blandt andet kan nævnes de store
Støberier i St. Etienne og Knivsmedearbejderne i Paris. Endvidere maa fremhæves
den store Kunstindustri, navnlig i Paris (Bijouterier, Guld- og Sølvarbejder), Indu-
stri i Ure (Besangon), Læder, som Handsker (Paris og Grenoble), Papir, Parfume-
rier, Sæbe, Vogne, Møbler, Klaverer, Tobak m. m.; den keramiske Industri staar
ogsaa højt, navnlig i Porcellæn (Sévres og Limoges) og Fajance, ligesom Glas- og
Krystalfabrikationen. Roesukkerfabrikationen er nævnt ovfr. — Den udenlandske
Handel staar kun tilbage for Englands, de Forenede Staters og Tysklands; den
aarlige Omsætning varierer i de sidste 5 Aar mellem 17 og 20 Milliarder Frs. De
vigtigste Indførselsartikler er Korn, Uld, Bomuld, Raasilke, Kul, Oliefrø, Huder,
Maskiner, Kautsjuk, Iræ m. m., de vigtigste Udførselsartikler Fabriksvarer, Vin.
Frugt, Sukker m. m.; i 1911 var Værdien af Indførslen 9809,9, af Udførslen
8012,2 Mill. Frs. (deraf Huder 349,3, Bomuldsvarer 334,2, Uld 323t6, Silkevarer 292.
Lærredsvarer 197,7, Uldvarer 190,6, Galanterisager 183.4, Kemikalier 169,6 Mill.).
Den største Del af Handelen foregaar med England, dernæst Belgien, Tyskland,
de Forenede Stater og Italien. Det meste af Handelen foregaar til Søs, men II a n-
delsflaaden, som 1911 bestod af 17,621 Skibe med 1,451,648 Tons Drægtighed
(deraf 1726 Dampskibe med 815,567 T. Dr.), indtager dog kun den fjerde Plads
i Evropa (efter England, Norge og Tyskland), da c. to Tredjedele af Handelen dri-
ves med fremmede Skibe; Grunden hertil er maaske de mindre gode Havne og
de mange Kræfter, Krigsflaaden lægger Beslag paa. Den indenlandske Handel er
overordentlig livlig og fremmes ved et fortrinligt Kommunikationsvæsen; Landet
har Rigdom paa gode Veje, sejlbare Floder og Kanaler (se p. 154) samt et ud-
strakt Jærnbanenet, der er blevet betydelig udvidet i de senere Aar; 1911 var der
af Jærnbaner 50,250 km, af Tele graf linj er (1910) 182,794 km.
Forfatningen er republikansk fra 4. Septbr. 1870, men først ordnet
ved Lov af Febr. 1875. Den udøvende Magt er hos Præsidenten, den lovgi-
a ende Magt hos Deputeretkamret og Senatet, der tilsammen danner N a-
tionalfor samlingen. Deputeretkamret (597 Medl.) vælges ved almindelig
Stemmeret paa 4 Aar; Senatet (300 Medl.) vælges paa 9 Aar, med Fornyelse af i/3
hxert 3. Aar, af særegne Valgforsamlinger, hvori Kommuneraadene har Overvægten
(af de paa Livstid, af Nationalforsamlingen valgte Senatorer var der i 1912 kun
3 tilbage). Præsidenten, der kan genvælges, vælges paa 7 Aar af Nationalforsam-
lingen ved simpel Stemmeflerhed. Han er kun ansvarlig i Tilfælde af Højforræderi,
har et Statsoverhoveds almindelige Rettigheder og kan opløse Deputeretkamret med
Senatets Samtykke. Ministrene er ansvarlige over for Kamrene. I Spidsen for Stats-
raaclet, som har at behandle Sager, der forelægges det af Kamrene eller Præsiden-
ten, staar Justitsministeren. Den cl ø m m ende Myndighed udøves af Fredsdom-
merne i hvert Kanton, derfra appelleres til Arrondissementsdomstolene og videre
til Appellationsretterne (26), i civile, og Acciseretterne■ (en i hvert Departement),
i kriminelle Sager. Øverste Domstol er Kassationsretten i Paris, der dog ikke er
nogen egentlig Appellationsret, men kun afgør, om de appellerede Sager er førte
paa rette Maade. — Efter Krigen med Tyskland, som vist har kostet Frankrig med
Krigsomkostninger henved 10 Milliarder Frs., lykkedes det Landet i forbavsende
koit lid at stille sine F inanser paa Fode igen, og desuden anvender det umaade-
lige Summer paa Undervisningsvæsenet, Hær og Flaade, Anlæg af Fæstninger, Ka-
naler, Jærnbaner osv. Men Landets Statsgæld er ogsaa uhyre, og Skattebyrden
ei ordentlig, større end i noget andet Land. Landets Rigdom hjælper dog Staten
ud over A anskelighederne; det er ogsaa en Lykke, at Velstanden er jævnere fordelt
H. Weitemeyer: Geografisk Haandbog II. H