162
Frankrig.
end i mange andre evropæiske Stater, det meste af Jordejendommene er udstyk-
ket til mange mindre Selvejere. Budget 1912 var: Udgifter c. 4498 (deraf 721 til
Forsvarsvæsenet), Indtægter 4495,85 Mill. Frs.; Statsgælden kan ansættes til
c 32 5 Milliarder Frs. — Ved Lov af 1872 og senere supplerende Lov er der ind-
ført almindelig Værnepligt for hver Mand fra det 19. Aar, saaledes at han tjener
3 Aar i den staaende (aktive) Hær og 11 Aar i dens Reserve, derefter 7 Aar
iLandeværnet (Territorialhæren) og andre 7 Aar i dens Reserve. Den
staaende Hær beslaar af 20 Armékorps (hvoraf et i Algier) og tæller paa Freds-
fod c. 580,000 Mand foruden 29,700 Officerer; hele Krigsstyrken anslaas til c.
4,350,000 Md., hvoraf over de to Mill, gaar paa Landeværnet. Af Fæstningel har
Landet navnlig ved Nord- og Nordøstgrænsen, en stor Mængde (c. 150). Flaaden,
der kun staar tilbage for Englands, bestod 1912 af 374 Skibe (desuden var der 54
under Bygning) med i alt 729,680 Tons, 2815 Kanoner og en Bemanding af c.
47,700 Mand (hertil kommer en Del Luftkrydsere, hvis Tal dog ikke kan opgives).
Før 1789 inddeltes Landet i 33 Guvernementer eller Provinser (hvortil senere
kom Savoyen og Nizza), som var højst ulige i Størrelse, ligesom ogsaa Administra-
tionen og Privilegierne var forskellige; disse deltes atter i en Mængde (350—400)
smaa Landskaber, adskilte i fysisk eller historisk Henseende. Ved Revolutionens
Begyndelse deltes disse Provinser i Departementer, idet man saa helt bort
fra den tidligere historiske Inddeling og kun saa vidt muligt tog Hensyn til rent
overfladiske fysiske Grænseskel. Det er endnu den officielle Inddeling, men de
gamle Landskaber (eller Guvernementer) har holdt sig i Folkets Bevidsthed,
da denne Inddeling er langt naturligere, fordi den har Hævd i Folkets Historie. Før
Krigen 1870—71 var der 89 Departementer, nu er der 86 eller 87, naar Territoriet
Belfort (Rest af Departementet Haut-Rhin) regnes som et. Departementerne, i Gen-
nemsnit 6000 km2, der styres af Præfekter, deles i A r r o in d i s s e m e n t e r (362),
styrede af Underpræfekter, og disse atter i Kantoner (c. 2,900); Kantonernes
Underafdelinger, Kommunerne, (c. 36,700), styres af Mairer (Borgermestre),
der vælges af Sogneraadene (conseils municipals). Departementerne, med Indbyg-
gertal fra 1911, er følgende:
1. 2. 3. Ti'ini q! ptp . . 7,000 km2 med 809,800 Indb., 115 paa 1 km2
AÆnvPnH Q Ti . . 7,100 — — 578,400 — 82 — —
Cotes-du-Nord .... . . . 7,200 — — 605,500 — 84 — —
4. 5. Tllo.pf _ Vil flint? . . . . . . 7,000 — — 608,100 — 87 — —
Loire-Inférieure . . . . . . 7,000 — — 669,900 — 96 — —
6. Maine-et-Loire .... . . . 7,200 — — 508,100 — 70 — —
A/Tovpirnp . . . 5,200 — — 297,700 — 57 — —
8. 9. 10. RartVip . . . 6,200 — — 419,400 — 67 - —
Mnnphp . . . 6,400 — — 476,100 — 74 — —
Calvados . . . 5,700 - — 396,300 — 70 — —
11. Orne . . . 6,100 - — 307,400 — 50 —
12. 13. Eure . . . 6,000 — — 323,700 — 54 — — 1
Seine-Inférieure . . . . . . 6,300 - — 877,400 — 138 — —
14. Seine-et-Oise . . . 5,700 — — 817,600 — 145 — —
15. 16. 500 — — 4,154,000 — 8,307 — —
Seine-et-Marne .... 5,900 — — 363,600 — 61 — —
17. 18. 19. . . . 5,900 — — 411,000 — 70 — —
Aktip . . . 7,400 — — 530,200 — 71 — —
Somme . . . 6,300 — — 520,200 — 83 — —