190
De britiske Øer.
km. Den første Rhombe ender ved en c. 100 km lang Linje mellem Solwaybugten
og Tynemundingen; den anden begrænses af Linjen mellem Clyde- og Forthmun-
dingen; den tredje, der strækker sig mod NØ., begrænses af den c. 80 km lange
Linje mellem Firth of Lorn og Firth of Moray; endelig følger en fjerde Rhombe N.
for denne Linje. Intet Sted i Storbritannien er mere end 120 km fjærnet fra Havet.
Irland er ogsaa stærkt indskaaret, men er dog langt mere sluttet i sin Form;
nærmest har den Lighed med el Parallelogram, hvis længste Diagonal gaar fra SV.
til NØ. Det sydligste Punkt er Mizen Head, 51 0 26’ n. Br., det nordligste er
Malin Head, 55° 23’ n. Br. (omtrent som Kjøbenhavn); Linjen imellem dem er c.
475 km; intet Punkt ligger mere end 90 km fra Kysten.
b. Øernes Kystform er særdeles gunstig; der findes stor Rigdom paa udmær-
kede Havne, og hvor saadanne mangler, erstattes de gerne af de rigtignok smaa,
men vandrige Floder, der har brede og frie Mundinger, i hvilke Skibene, hjulpne
af Tidevandet, let kan løbe op. Det gælder for begge Øerne, at det er Vestkysten,
der er stærkest udviklet.
Beskrivelsen af Storbritanniens Kyst begynder ved det af mæglige hvidgraa Gra-
nitblokke bestaaende Kap Landsend, den yderste Spids af Cornwall; 40 km mod V.
ligger de smaa Scillyøer. Mellem Landsend og Serpentinklippen Kap Lizard ligger
Mounts Bugt. Den første Del af den over 500 km lange Sydkyst har langs Ka-
nalen til noget forbi Portland Hill samme Natur som den lige overfor liggende Bre-
tagnes Kyst; den er stejl og rig paa Bugter og Havne. Kysten danner paa dette Stykke
to halvkredsformede Bugter. Den første mellem Kap Lizard og Start Point har ikke
noget egentlig Navn; ved dens Kyster ligger Falmouths fortrinlige Havn, St. Austell
Bugten og Plymouths stærkt indskaarne Bugt, der kan rumme hele Flaader, og hvis
ypperlige Red beskyttes mod Søndenvinden ved en mægtig Bølgebryder; 15 km S.
for Plymouths Bugt ligger det c. 40 m høje Eddystones Fyrtaarn af Sten, bygget 1882,
et Mesterværk af Bygningskunst (det første ligeledes af Sten, oplørt 1698, styrtede
ned faa Aar efter, Trælaarnet, der da byggedes, brændte 1755, det tredje Taarn stod
til 1882). I den anden Bugt, Lyme Bugten, mellem Start Point og Portland Hill,
mærkes den dybe Tor Bugt og Exmouth, der dog har mindre Betydning, da den luk-
kes af en Sandbanke. N. for Halvøen Portland, som kun ved en smal Banke, Chesil
Bank, hænger sammen med Fastlandet, ligger Weymouth, hvis Red er sikret ved en
mægtig Bølgebryder og er en vigtig Tilflugtshavn under de heftige Storme, der her-
sker i Kanalen. Kysten, der herfra fortsættes i østlig Hovedretning over St. Albans
Head, Studland Bugt, Southampton- og Portsmouth Bugt til Selsey Bill, er for det
meste flad; kun Øen Wight uden for Southampton har, især paa Sydsiden, stejle,
meget maleriske, indtil 150 m høje Kyster. Southampton Bugt er tilgængelig for de
største Krigsskibe; Kanalen ved Nordøstkysten af Wight danner den berømte Red
Spithead, N. for denne fører et smalt Indløb ind til den rummelige Portsmouth Bugt,
der kan optage de største Flaader. Fra Selsey Bill fortsættes Kysten mod 0. til Beachy
Head, hvorpaa den drejer mod NØ. over Kap Dungeness og Dover til South Fore-
land. Denne Kyst er ligeledes for det meste Had, naar undtages Strækningen fra
Brighton til Beachy Head og Egnen omkring Folkestone og Dover med Kridtklipper
paa 160—180 m Højde; Havnene her har egentlig kun Betydning som Overfarts-
steder til Frankrig, rummeligere Bugter mangler.
Den første Halvdel af Østkys ten indtil Kap Flamborough, 54 0 8’ n. Br., er i
Almindelighed flad med Klitter og Marsklande samt Sandbanker, og kun Flodmun-
dingerne afgiver gode Havne. Fra South Foreland gaar Kysten først et Stykke mod
N. til North Foreland; uden for denne Strækning ligger den farlige Sandbanke Good-