Horisontal Udstrækning. Ydre Omrids.
191
ivin Sands. Fra North Foreland vender Kysten sig mod V. til Thamesmundingen, saa-
ledes afskærende Halvøen Kent, der til Dels har stejle Kyster; især er dens Nordkyst
fra Margate til Sheerness forsynet med talrige Havne; V. for den sidste Havn trænger
en dybere Bugt ind, i hvilken Medwag udmunder, og ved hvilken Havnene Chatam
og Rochester ligger. Fra Thamesmundingen drejer Kysten mod NØ. over B'ackwater-
mundingen og mod N., NV. og V. til den omtrent firkantede Bugt The Wash, der
skærer ind mod S.; saaledes er Halvøen Norfolk afsat. Denne Kyst er i det hele farlig
for Sejladsen; den er for det meste flad med Klitter, af og til afbrudte af enkelte
Klipper — den højeste er Cromer
Eddystones Fyrtaarn.
paa Nordsiden af Halvøen — eller
sumpede Strækninger; de eneste
Havne af nogen Betydning er Har-
wich og Yarmouth. Washbugten selv
er rig paa Sandbanker, ved Storm
°g Højvande kan Vandet naa de
omliggende Byer; Omegnen er el
Marskland, kaldet the Fen eller det
britiske Holland, med Diger, Kana-
ler og Vindmøller. Fra Gibraltar
Point gaar nu Kysten mod NNV.
over Humber munding en, hvis Om-
givelser ligeledes er Marskland, og
Spurn Head til den fremspringende
paa Huler rige — den mest kendte
er Robin Lyths Hole — Klippemasse
Kap Flamborough, en Samlings-
plads for utallige Søfugle.
N. for dette Punkt indtil
Duncansbyhead, 58 ° 38’ n. Br.,
træder ældre Dannelser næsten
overalt ud til Kysten, som derfor
gennemgaaende er stejl med gode
Havne, kun enkelte Steder er der flade Strækninger. Kysten gaar mod NV. over
7 ees Munding til Berwick, Skotlands gamle Grænseby ved Tweeds Munding, med
udmæikede Havne, som Hartlepool, Sunderland og Newcastle samt dennes For-
havne ved Tynes Munding; den slaar nu niere ind mod VNV. over North Berwick
til den mægtige Firth of Forth, hvilken Bugt dog ikke har gode naturlige Havne;
Leiths Red er ved store Dæmninger beskyttet for Tilsanding. Fra Fife Ness ved
Bugtens nordlige Indgang drejer Kysten mod NV. til Firth of Tay, uden for hvilken
den enlige Klippe Bell Rock (o: Klokkeklippen) ligger med et mægtigt Fyrtaarn.
Kysten gaar nu mindre indskaaret et større Stykke mod NØ. over Havnen Aberdeen
til Buchan Ness, 1° 45’ v. L., Skotlands østligste Punkt, derpaa mod NNV. over
Petei head til Kinnaird Head, hvorefter den pludselig slaar ind mod V. og danner
med den sidste Del af den skotske Kyst, der atter gaar mod NØ., en stor Bugt, som
ved den i Tarbet Ness endende Halvø spalter sig i to Bugter, Moray Firth og Dor-
noch Firth. Den første Bugt, hvis Kyster mest er flade, afsætter atter to Arme, hvoraf
den sydligste trænger ind til Inverness, og den nordligste med Indløbet ved Cro-
marty danner den bedste Havn paa hele Østkysten. Paa den nordligste Del af Øst-
kysten ligger Sinclair Bugt lige før Duncansbyhead.
Skotlands stejle og sønderrevne N o r d k y s t gaar c. 110 km mod V. til Kap