Naturforhold.
195
mede South Hams. N. for Dartmoor ligger oppe ved Nordkysten Exmoor Plateauet,
et Bjærgland med Sidegrene og dybe Dalfurer; højeste Punkt er Dunkerry Beacon,
520 m. v ’
2' ^Vales Bjærgland (Welsh- eller Cambrian Mountains), c. 25,000 km2 den
ældste Del af England, baade geologisk og geografisk en Del for sig, er ’sam-
mensat af Skifre fra de ældste Formationer fra Oldtiden, paa enkelte Steder
især mod N., gennembrudt af talrige smaa Granitmasser; mod 0. begrænses
det af Dees og Severns Floddale, til hvilke det falder stejlt af, ligesom det
paa de andre tre Sider hæver sig stejlt op af Havet. Bjærglandet, hvis Middel-
højde er 3-400 m, udmærker sig ved de nøgne, skovløse Klippebjærge, mel-
lem hvilke der ligger Mose- og Hedestrækninger, og sine vilde, maleriske For-
mer; som det kan ses af Flodernes Løb, sænker det sig hovedsagelig mod 0
i h/0/^18/ WaleS’ hvis Grænse mod S- kan betegnes ved den temmelig
su e e Kæde, der gaar fra SV. til NØ. og ledsager Dees højre Bred, indtil den
rejer mod N., ligger de højeste Punkter; i Snowdon Range ved Roden af Halvøen
Caernarvon ligger det tretakkede Snowdon (Snebjærget), 1094 m, Englands højeste
r/æ?8.’ lvorfra der i klart Vejr, hvad der dog er meget sjældent, er en imponerende
Udsigt over Wales. Sydligere opløser Bjærgene sig i enkelte Grupper og bliver lavere
med bredere Dale, hvorfor Agerbruget ogsaa her har mere Betydning. Her lisger
i Berwynkæden Aren-Mowddwy, 933 m, det stejle og vilde Cader Idris c. 890 m
og I lynhmmon (o: de 5 Toppe), c. 755 m, paa hvilket Severn og Wye udspringer
Og SOni danner Forbindelsen mellem Nord- og Sydwales. Severn, som i Længde,’
c. 330 km, staar ved Siden af Thames og har et Opland paa c. 21,000 km2 løber
først mod NØ. og 0. forbi Shrewsbury for derpaa at vende sig mod S. langs Biærg-
andets Østrand; dens øvre, smukke Dal danner den bedste Indgangsport til det
mellemste Wales. Først efter at have optaget i venstre Bred Upper Avon træder Se-
vern ned i Gloucestersletten; i den brede Munding optager den i venstre Bred Lower
Avon, medens Wye, der i Zigzagløb mod SØ. har gennembrudt Wales, falder ud i
løjre Bred; allerede ved Shrewsbury bliver Severn sejlbar. I det sydlige Wales,
der baade geologisk og i Bjærgenes Form meget ligner Cornwall, hæver sig atter
en Bjærgkæde, Black Mountains, til 800 m og derover (højeste Punkt er Brecna
Beacons, 886 m); den gaar fra SV. til NØ, og S. for den ligger Sydwales’ store
Menkulsbækken om Swansea og Cardiff.
3. Det nordengelske Bjærgland bestaar som ovenfor nævnt af Cumberlands-
gruppen og de penninske Bjærge. Cumberlands Bjærgland (Cumbrian Mountains),
den mest sluttede Del af Englands Bjærge, opfylder den største Del af Halvøen
mellem Morecambe- og Solwaybugten og skilles mod 0. fra de penninske Bjærge
y ed Edens Floddal. Gruppen bestaar af en Hovedbjærgknude, af hvis skovrige Toppe
Sea Fell Pike, 978 m, er den højeste, og som sender korte Udløbere til alle Sider;
nordligere ligger en anden Gruppe med Skiddaw, 930 m. Bjærgene har dristigere
og mere afvekslende Former end de andre engelske Bjærge, hvorfor de ogsaa°be-
tegnes med Navnet det „engelske Schweiz“. Mellem Udløberne af Bjærgene lieger
Dale med en Mængde Søer („the Lake District“), kendte for deres Skønhed;&her
nævnes Windermere („the winding lake“), den største af dem, c. 10 km2, Bas-
senthwaite- og Ulleswater. Mod NV. begrænses Bjærggruppen af et smalt Kulbæk-
ken, der gaar ud til Kysten ved Whitehaven.
Ved nogle smalle Bjærgdrag mod SØ. staar Cumberlandsgruppen i Forbindelse
med det nordengelske Bjærglands Hovedkæde, de penninske Bjærqe („Nordenslands
Rygrad“), brede, ujævne Plateauer, der mod N. knytter sig til de lave Bjærge i Syd-
skotland og gaar c. 200 km mad S. til Trentdalen; hele Bjærgdraget bestaar næsten
13*