Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
196 De britiske Øer. udelukkende af Lag fra Kulformationen. Den nordligste Del, hl hvllken nogle ind- skrænker Navnet de penninske Bjærge, og hvis højeste Punkt er Cross Fell, 88- m, er en smal Kæde, der falder stejlt af mod V. til Edendalen, medens den mod 0 sender talrige Udløbere og sænker sig til lavere Højdeflader, til Dels dækkede med Moser. Paa Østsiden af Cross Fell udspringer Ty ne, Wear og Tees; Udløberne, der følger Tynedalen, taber sig efterhaanden i Kulbæknet om Newcastle, der mod N. begrænses af Cheviotbjærgenes Udløbere og mod S. naar til Durham. I den mid- terste Del af de penninske Bjærge ligger en Gruppe af Bjærgtoppe, som Bow <e' , c. 875 m, Whernside, c. 704 ni, og det for sine Huler og Vandfald kendte Inglebo- rough Hill, 723 m, der sender Udløbere, ligeledes til Dels dækkede med Moser, ud Windermere i Cumberland. mod SV. og SØ. med dybe Dale imellem. S. for denne Gruppe sænker Bjærgene sig til en Indsænkning, i hvilken er gravet Kanalen fra Leeds ved Aire til Liverpool, men derpaa hæver de sig atter. Denne sidste Afdeling kaldes ogsaa Peakbjærgene (High Peaks) efter det højeste Punkt High Peak, 636 m. Disse Kalkstensbjærge er vel noget lavere end de nordligere Dele, men rige paa dybe Kløfter, Vandfald og Drypstenshuler; i Peakhulen („Devils cave“) har man maalt en Dybde af 900 m og dog ikke fundet Bund. Begge Sider af det egentlige Højdedrag ledsages af store Flader af Stenkulslag; mod 0. strækker der sig et Lag fra Leeds 100 km mod S. til Egnen om Derby, mod V. gaar et lignende Lag fra Egnen S. for Preston til Trents Kilder, løbende smalt til mod S. Peakbjærgene skilles fra Wales ved Chestersletten, der gennemstrømmes af den c. 130 km lange, sejlbare Meisey. 4. Det engelske Lavland, der mod V. har en Middelhøjde af 120 m, men bliver lavere og lavere mod 0., er et bølgeformet Land med stor Afveksling i Formerne, da det faste Underlag kun ligger i ringe Dybde, og Stenen mange Steder træder frem til Overfladen og danner lavere Højdedrag. Et større Højdedrag, be- staaende af Jurakalk, deler Lavlandet i en vestlig og en østlig Del; det begynder 0. for Bristolkanalen som Cotswolds Hills og gaar derpaa mod NØ. og N. som Lincoln Heights op til Humber, N. for hvilken Flod det fortsættes i den smalle York Wolds, der efterhaanden udvider sig til det øde Bjærgland York Moors S. for Tees’ Mun-