Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Naturforhold. 197 ding, hvor enkelte Toppe hæver sig til 450 m {Bokon Head, 454 m), og som gaar helt ud til Kysten i den 115 m høje Kridtklippe Kap Flamborough. Det engelske Lavland V. for dette Højdedrag er ensformigere og mindre frugt- bart, men særdeles rigt paa Kul, Jærn og andre Metaller; saaledes findes der uhyre Stenkuls- og Jærnlag paa det 150—200 m høje Plateau („Centralplateauet“) mellem Severn og Trent. I sin sydlige Del er dette vestlige Lavland gennemstrømmet af Severn og dens Biflod Upper Avon, der løber gennem Warwicksletten; i sin nordlige Del, Yorksletten, vandes det af Trent og Ouse, der tilsammen danner Humber. Trent kommer fra de sydlige penninske Bjærge, optager Derwent og løber derpaa mod N. langs Jurakalkdragets Vestaffald. Ouse kommer fra Bow Fell (se ovenfor) og op- staar af Floderne Swale og Ure; i højre Bred optager den bL a. Wharfe og Aire, i venstre Derwent, der kommer fra York Moors. Trent er c. 240, Ouse 210, Humber selv c. 60 km; Systemets Opland er c. 24,000 km2. Den østlige Del af det engelske Lavland er meget frugtbar, rig paa Græs- gange og Agerland. Ved flere af Kalk og Kridt bestaaende Højdedrag deles det i mindre Partier. Det første begynder med Mendip Hills ved Bristolkanalen og fort- sættes som Marlborough- og Chiltern Hills, ingen Steder overstigende 300 m, mod NØ. til Cambridge, hvorpaa det under Navn af East Anglican Heights vender sig mod N. til Halvøen Norfolks Nordkyst, saaledes adskillende Lavningerne om Wash- bugten og Floden Ouse fra Kridtfladerne i Norfolk og Suffolk. Floden (Great-) Ouse, c. 250 km, udspringer i Nærheden af Thames’ Biflod Cherwell, bliver sejlbar ved Bedford og falder ud i Washbugten tillige med Floden Nen. Det andet Højdedrag begynder med Dorset Heights, 270 m, og spalter sig snart i to Paralleldrag, mellem hvilke ligger Kridtplateauet Salisburysletten, der gennemstrømmes af den paa Marl- borough Hills udspringende (South-) Avon; den løber mod S. og udmunder ved Christchurch. De to Paralleldrag kaldes i deres østligere Dele North Downs (indtil 368 m), der lader sig forfølge ud til Dover og Folkstone, hvor de danner Kridtklip- perne ved Kysten, og South Downs, der for det meste er nøgne Flader, højst 270 m over Havet, kun egnede til Faareavl, og som falder brat af til Kysten ved Beachy Head; de er et godt Værn for Sydveststormene. Landet mellem North og South Downs er ikke noget fladt Sletteland, men et bakket, rigt kultiveret Terræn; mod 0. ender det i det lave, frugtbare Terræn the Weald (o: Skovlandet), der skylder en tidligere Flods Udvaskning sin Form. N. for North Downs ligger Lavlandet omkring Thames, der har den samme bølgeformede Natur. Thames (Themsen), som udsprin- ger paa Cotswolds Hills, løber føi’st under Navn af Isis i østlig Hovedretning til Ox- ford, hvor den fra N. optager Cherwell, og bryder derpaa mod SØ., optagende Thame, gennem Chiltern Hills til Reading, hvorfra den atter med et stærkt bugtet Løb slaar ind i den østlige Hovedretning. Til London er den kun sejlbar for mindre Fartøjer; nu bliver den 210—240 m bred, ved Greenwich er Bredden 6—7 km i Ebbetiden, ved Sheerness 7 km; Thames’ Længde er 345 km, dens Opland henved 14,000 km2. Som berørt er Englands Floder vel ikke store, men vandrige paa Grund af det fugtige Klima og sejlbare, da de har et roligt Løb; Tilsandingen er ogsaa derfor mindre, og det stærke Tidevand hjælper ogsaa paa Sejladsen og bidrager til at udvide Flodmundingerne. Desuden begunstiger Jordbundsforholdene i Lavlandet i høj Grad Anlæget af Kanaler. De sejlbare Floders Længde angives til c. 3200 km, Kanalerne i England og Wales, der alle stammer fra Tiden efter 1755, ud- gjorde i 1905 c. 5820 km (i hele Riget 6480 km); London, Bristol, Hull og Liver- pool staar ved disse Vandveje i Forbindelse indbyrdes og med alle de vigtigste Byer i det Indre; af de vigtigste nævnes Great-Trunk eller Trent-Mersey Kanalen