Naturforhold.
197
ding, hvor enkelte Toppe hæver sig til 450 m {Bokon Head, 454 m), og som gaar
helt ud til Kysten i den 115 m høje Kridtklippe Kap Flamborough.
Det engelske Lavland V. for dette Højdedrag er ensformigere og mindre frugt-
bart, men særdeles rigt paa Kul, Jærn og andre Metaller; saaledes findes der uhyre
Stenkuls- og Jærnlag paa det 150—200 m høje Plateau („Centralplateauet“) mellem
Severn og Trent. I sin sydlige Del er dette vestlige Lavland gennemstrømmet af
Severn og dens Biflod Upper Avon, der løber gennem Warwicksletten; i sin nordlige
Del, Yorksletten, vandes det af Trent og Ouse, der tilsammen danner Humber. Trent
kommer fra de sydlige penninske Bjærge, optager Derwent og løber derpaa mod N.
langs Jurakalkdragets Vestaffald. Ouse kommer fra Bow Fell (se ovenfor) og op-
staar af Floderne Swale og Ure; i højre Bred optager den bL a. Wharfe og Aire, i
venstre Derwent, der kommer fra York Moors. Trent er c. 240, Ouse 210, Humber
selv c. 60 km; Systemets Opland er c. 24,000 km2.
Den østlige Del af det engelske Lavland er meget frugtbar, rig paa Græs-
gange og Agerland. Ved flere af Kalk og Kridt bestaaende Højdedrag deles det i
mindre Partier. Det første begynder med Mendip Hills ved Bristolkanalen og fort-
sættes som Marlborough- og Chiltern Hills, ingen Steder overstigende 300 m, mod
NØ. til Cambridge, hvorpaa det under Navn af East Anglican Heights vender sig
mod N. til Halvøen Norfolks Nordkyst, saaledes adskillende Lavningerne om Wash-
bugten og Floden Ouse fra Kridtfladerne i Norfolk og Suffolk. Floden (Great-) Ouse,
c. 250 km, udspringer i Nærheden af Thames’ Biflod Cherwell, bliver sejlbar ved
Bedford og falder ud i Washbugten tillige med Floden Nen. Det andet Højdedrag
begynder med Dorset Heights, 270 m, og spalter sig snart i to Paralleldrag, mellem
hvilke ligger Kridtplateauet Salisburysletten, der gennemstrømmes af den paa Marl-
borough Hills udspringende (South-) Avon; den løber mod S. og udmunder ved
Christchurch. De to Paralleldrag kaldes i deres østligere Dele North Downs (indtil
368 m), der lader sig forfølge ud til Dover og Folkstone, hvor de danner Kridtklip-
perne ved Kysten, og South Downs, der for det meste er nøgne Flader, højst 270 m
over Havet, kun egnede til Faareavl, og som falder brat af til Kysten ved Beachy
Head; de er et godt Værn for Sydveststormene. Landet mellem North og South
Downs er ikke noget fladt Sletteland, men et bakket, rigt kultiveret Terræn; mod 0.
ender det i det lave, frugtbare Terræn the Weald (o: Skovlandet), der skylder en
tidligere Flods Udvaskning sin Form. N. for North Downs ligger Lavlandet omkring
Thames, der har den samme bølgeformede Natur. Thames (Themsen), som udsprin-
ger paa Cotswolds Hills, løber føi’st under Navn af Isis i østlig Hovedretning til Ox-
ford, hvor den fra N. optager Cherwell, og bryder derpaa mod SØ., optagende
Thame, gennem Chiltern Hills til Reading, hvorfra den atter med et stærkt bugtet
Løb slaar ind i den østlige Hovedretning. Til London er den kun sejlbar for mindre
Fartøjer; nu bliver den 210—240 m bred, ved Greenwich er Bredden 6—7 km i
Ebbetiden, ved Sheerness 7 km; Thames’ Længde er 345 km, dens Opland henved
14,000 km2.
Som berørt er Englands Floder vel ikke store, men vandrige paa Grund af det
fugtige Klima og sejlbare, da de har et roligt Løb; Tilsandingen er ogsaa derfor
mindre, og det stærke Tidevand hjælper ogsaa paa Sejladsen og bidrager til at
udvide Flodmundingerne. Desuden begunstiger Jordbundsforholdene i Lavlandet i
høj Grad Anlæget af Kanaler. De sejlbare Floders Længde angives til c. 3200
km, Kanalerne i England og Wales, der alle stammer fra Tiden efter 1755, ud-
gjorde i 1905 c. 5820 km (i hele Riget 6480 km); London, Bristol, Hull og Liver-
pool staar ved disse Vandveje i Forbindelse indbyrdes og med alle de vigtigste
Byer i det Indre; af de vigtigste nævnes Great-Trunk eller Trent-Mersey Kanalen