Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Pg 200 De britiske Øer. leit med Grampians, under Navnene Campsie Hills, Ochili- (indtil 719 m) og Sid- laiv Hills (indtil over 300 m), der gennembrydes af Forth og Tay. Den første Flod, næppe 100 km, udspringer paa Ben Lomond (978 m) i de sydlige Grampians og bryder gennem Ochili Hilis ved Stirling, medens Tay gennembryder Højdedraget ved Perth. Kun een Vej fører over Grampians; den gaar fra Tays Dal gennem det snævre Killiecrankiepas, og derpaa mod NV. og N. gennem Passet Drumouchter til Speys Dal. Af andre Passer nævnes i Omegnen af Loch Awe Branderpasset og Melfortpasset og nordligere det vilde Glencoepas. 3. Nordskotland, de egentlige skotske Highlands, er omtrent helt opfyldt af Bjærge, ikke V20 er Lavland; kun paa Østkysten ligger nogle Sletter ved Cromarty og Caithness. Bjærglandet, som undertiden sammenfattes under Navnet de cale- donske Bjærge, er langt mere kompakt end Grampiansf uden egentlig udpræget Kædedannelse; dets højeste Punkter naar 1000—1200 m — Ben Attoiv, 1020 m, Fra det skotske Højland. Ben Wywis, 1045 m, Ben Dearg, 1115 m, Carn Eige meid Mam Soul, 1182 m —, men Middelhøjden er kun 600 m. Bjærglandet er stærktt kløftet, en af de største Kløfter gaar omtrent vinkelret paa Gienmore og er til D)els opfyldt af Søen Loch Shin; Højdefladerne er for det meste nøgne og ufrugtbare, opfyldte af Sumpe og Tørvemoser, samt stadig hyllede i Taage og hjemsøgte af Storme, kun faa Stræk- ninger i Dalene trives Kartofler, det Indre. Ogsaa de N. skotlands Natur; forholdsvis rige paa paa Søfugle. De udprægede Skærkyster har mange udmærkede Havne, men de hyppige, voldsomme Storme forhindrer ofte i Maaneder Forbindelsen med Om- verdenen. Omtrent den samme Natur har de V. for Skotland beliggende Hebrider; Skotterne og Englænderne regner egentlig kun de ydre lands ind under dette Navn, medens andre ofte tager de fra den første Gruppe ved Minchkanalen, med under Navn Se i øvrigt om disse Øgrupper nærmere nedenfor. er egnede til Faareavl og lidt Dyrkning af Byg og Havre; bedst De faa Beboere findes ved de fiskerige Kyster og ved Søerne i for det Skotland liggende Øer, Orkney- og Shetlandsøerne, har Nord- er klippefulde Øer, der næsten er blottede for Trævækst, men Græsgange, paa Grund af det særdeles fugtige Klima, og især Øer eller Western Is- skotske Kystøer, skilte af de indre Hebrider. c. Irland (Ireland), der i geologisk Henseende helt ligner Vestengland og Skotland, idet Øen aldeles overvejende bestaar af Oldtidsdannelser, f remby der den sælsomste Blanding af Lavland og Højland, men det første er dog langt det over- vejende, idet c. 85 % ligger under 200 111. Lavlandet, hvor intet Punkt er .over