Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
Naturforhold. 201 75 m, indtager især Midten af Øen og trænger ud til Havet i bredere og smallere Striber (navnlig mod 0. ved Egnen N. for Dublin og mod V. mellem Shannons Munding og Galwaybugten), adskilte ved isolerede, for det meste skovløse, vilde og sønderrevne Bjærggrupper, hvis Toppe sjældent overstiger 7—800 m, og som i Almindelighed ligger i Retningen fra SV. til NØ. Slettelandet er rigt paa Floder og Søer (tiis, flere tusinde km2) samt dækkede med frodige, grønne Enge („den grønne Erin“, Smaragdøen) paa Grund af det fugtige Klima; men hvor Vandet ikke har tilstrækkeligt Afløb, danner der sig Sumpe og Moser, der tilsammen ind- tager henved 7000 km^ og afgiver en saadan Mængde Tørv, at Irland er rigere paa dette Brændselsmateriale end noget andet Land i Evropa, og Tørven spiller ogsaa en meget fremragende Rolle i Øens økonomiske Liv. Den centrale Slette be- gynder smallere paa Østkysten mellem Dundalk og Dublin og sænker sig, efter en langsom Stigning indtil 100 m, stedse bredere ned til Lavlandet om Shannon, Øens største Flod. Af de isolerede Bjærggrupper nævnes mod NØ. de yngste af Øens Bjærge med vulkanske Dannelser, Antrim- og Sperringruppen, henholdsvis med Punk- terne Trostan, c. 550 m, og Saivel, c. 680 m; i Antrimgruppen findes navnlig langs Kysterne store Lag af Basalt, der er formede som Kæmpesøjler, saaledes i den ovenfor nævnte Giants Causeway. Mod NV. ligger Donegalgruppen med Errigal, 752 m, mod V. Mago- eller Nephingruppen, hvis højeste Punkt er 805 m, og S. for Clew Bugt Connemaragruppen med det „hellige Bjærg“ Croagh Patrick, 765 in, og Mulrea (Mweelrea), 817 m, ved Killery Haven; disse Grupper er Irlands ældste Bjærge. Bjærggruppen mod SV., Kerry Mountains, er den betydeligste; her Biandon, 950 m, paa Halvøen mellem Tralee- og Dingle Bugt, og paa Halv- øen S. for den sidste Carantuohill, 1040 m, Irlands højeste Punkt, ved hvis Øst- affald de for deres Skønhed kendte tre Killarney Søer ligger. Sydligere hæver sig Hungry Hill til 686 m. Ved Sydkysten er ogsaa lejrede nogle Grupper, hvoriblandt Galty- og Knockmealdown Mountains; Galtymore er 947 m. Endelig mærkes paa Østkysten S. for Dublin Wicklow Mountains med Lugnaquilla, 926 m, og N. for Dundalk Mourne Mountains (852 m), der slutter sig til den ovennævnte Antrim- giuppe og er af samme Natur. I Wicklowbjærgene ligesom ogsaa andre Steder findes der noget Kobber, men i øvrigt er Irland fattigt paa brugbare Mineralier, især mangler Jærn og Kul næsten ganske. Shannon, c. 350 km, der udspringer SØ. for Donegalbugten og løber mod S. og SV., er egentlig kun en Række af 6 Søer, som Allen, hvorfra den er sejlbar, Bee og Derg; sin betydeligste Biflod Suck optager den i højre Bred. Efter at have forladt Lough Derg gennembryder den en lille sønderreven Kløft mellem Bjærg- grupperne Slieve Bernagh og Silvermine Mountains for at naa sin Munding ved Limerick. Mod N. løber Foyle og Bann, hvilken sidste danner Afløbet for Irlands største Indsø, Lough Neagh, 420 km2, kun 15 m over Havet. Mod NV. danner Erne Afløbet for de to, c. 150 km2 store Ernesøer (45 m) ud til Donegalbugten, og ved Galway udmunder Afløbet for Corribsøerne, c. 180 km2. Paa Sydkysten udmunder Lee ved Cork, Blackwater ved Youghal og Barrow, med Bifloderne Nore og Suir, ved Waterford. Paa Østkysten udmunder Slaney i Wexford Bugt, Liffey ved Dublin, Boyne i Drogheda Bugt og Lagan ved Belfast. Jordsmonnets Beskaffenhed, navn- lig i Midten og de nordøstlige Dele af Øen, begunstiger i høj Grad Anlæget af Kanaler; de betydeligste er Grand- og Royal Kanalerne, der begge forbinder Dublin med den sejlbare Shannon, den sidste staar ligeledes i Forbindelse med Barrow; desuden Ulster Kanalen, der forbinder Belfast med Lough Neagh og Erne-. søerne. Irlands Kanaler er tilsammen c. 505 km.