Naturforhold.
201
75 m, indtager især Midten af Øen og trænger ud til Havet i bredere og smallere
Striber (navnlig mod 0. ved Egnen N. for Dublin og mod V. mellem Shannons
Munding og Galwaybugten), adskilte ved isolerede, for det meste skovløse, vilde
og sønderrevne Bjærggrupper, hvis Toppe sjældent overstiger 7—800 m, og som
i Almindelighed ligger i Retningen fra SV. til NØ. Slettelandet er rigt paa Floder
og Søer (tiis, flere tusinde km2) samt dækkede med frodige, grønne Enge („den
grønne Erin“, Smaragdøen) paa Grund af det fugtige Klima; men hvor Vandet
ikke har tilstrækkeligt Afløb, danner der sig Sumpe og Moser, der tilsammen ind-
tager henved 7000 km^ og afgiver en saadan Mængde Tørv, at Irland er rigere paa
dette Brændselsmateriale end noget andet Land i Evropa, og Tørven spiller ogsaa
en meget fremragende Rolle i Øens økonomiske Liv. Den centrale Slette be-
gynder smallere paa Østkysten mellem Dundalk og Dublin og sænker sig, efter en
langsom Stigning indtil 100 m, stedse bredere ned til Lavlandet om Shannon, Øens
største Flod.
Af de isolerede Bjærggrupper nævnes mod NØ. de yngste af Øens Bjærge
med vulkanske Dannelser, Antrim- og Sperringruppen, henholdsvis med Punk-
terne Trostan, c. 550 m, og Saivel, c. 680 m; i Antrimgruppen findes navnlig langs
Kysterne store Lag af Basalt, der er formede som Kæmpesøjler, saaledes i den
ovenfor nævnte Giants Causeway. Mod NV. ligger Donegalgruppen med Errigal,
752 m, mod V. Mago- eller Nephingruppen, hvis højeste Punkt er 805 m, og S.
for Clew Bugt Connemaragruppen med det „hellige Bjærg“ Croagh Patrick, 765
in, og Mulrea (Mweelrea), 817 m, ved Killery Haven; disse Grupper er Irlands
ældste Bjærge. Bjærggruppen mod SV., Kerry Mountains, er den betydeligste; her
Biandon, 950 m, paa Halvøen mellem Tralee- og Dingle Bugt, og paa Halv-
øen S. for den sidste Carantuohill, 1040 m, Irlands højeste Punkt, ved hvis Øst-
affald de for deres Skønhed kendte tre Killarney Søer ligger. Sydligere hæver sig
Hungry Hill til 686 m. Ved Sydkysten er ogsaa lejrede nogle Grupper, hvoriblandt
Galty- og Knockmealdown Mountains; Galtymore er 947 m. Endelig mærkes paa
Østkysten S. for Dublin Wicklow Mountains med Lugnaquilla, 926 m, og N. for
Dundalk Mourne Mountains (852 m), der slutter sig til den ovennævnte Antrim-
giuppe og er af samme Natur. I Wicklowbjærgene ligesom ogsaa andre Steder
findes der noget Kobber, men i øvrigt er Irland fattigt paa brugbare Mineralier,
især mangler Jærn og Kul næsten ganske.
Shannon, c. 350 km, der udspringer SØ. for Donegalbugten og løber mod S.
og SV., er egentlig kun en Række af 6 Søer, som Allen, hvorfra den er sejlbar,
Bee og Derg; sin betydeligste Biflod Suck optager den i højre Bred. Efter at have
forladt Lough Derg gennembryder den en lille sønderreven Kløft mellem Bjærg-
grupperne Slieve Bernagh og Silvermine Mountains for at naa sin Munding ved
Limerick. Mod N. løber Foyle og Bann, hvilken sidste danner Afløbet for Irlands
største Indsø, Lough Neagh, 420 km2, kun 15 m over Havet. Mod NV. danner Erne
Afløbet for de to, c. 150 km2 store Ernesøer (45 m) ud til Donegalbugten, og ved
Galway udmunder Afløbet for Corribsøerne, c. 180 km2. Paa Sydkysten udmunder
Lee ved Cork, Blackwater ved Youghal og Barrow, med Bifloderne Nore og Suir,
ved Waterford. Paa Østkysten udmunder Slaney i Wexford Bugt, Liffey ved Dublin,
Boyne i Drogheda Bugt og Lagan ved Belfast. Jordsmonnets Beskaffenhed, navn-
lig i Midten og de nordøstlige Dele af Øen, begunstiger i høj Grad Anlæget af
Kanaler; de betydeligste er Grand- og Royal Kanalerne, der begge forbinder
Dublin med den sejlbare Shannon, den sidste staar ligeledes i Forbindelse med
Barrow; desuden Ulster Kanalen, der forbinder Belfast med Lough Neagh og Erne-.
søerne. Irlands Kanaler er tilsammen c. 505 km.