Alperne.
255
vdTsi^'V f<,0%ikk;e Symm';üisk helt ig“»™. Thi medens Alperne paa den
mo, i dv f Søalperne til Semmering har disse Sidebælter af yngre La«
mangler Veslalp^e ganske de slore Længdedale, og paa Buens »•
bårdi skeXMag«;ore !ræd(er de” krystallinske Kerne umiddelbart „ed i den lom-
Mar In § ' ’'i’6 * Læn«dedale begynder først ved RMneknæet ved
‘ ’vTmed StOre Arbr>'delser' °8 k"" i Østalperne er Formen gennem-
gaaende Ved den nordlige og sydlige Fod af Systemet ligger endelig Foralperne
som bestaar af Grusmasser af ældre, krystallinske Stenarter og af SandsteiZ som
e s er arbejdede sammen til faste Lag, den saakaldte Nagelfluh og Molasse dels er
øse Masser. Foralperne har mildere, mere afrundede Former, men kan dog hæve
Sig til ret anselige Højder som Rigi i Glarusalperne.
nan1Miie8LHøjdefOrhOldene °pstiller man øgende Inddeling: 1) Skovregionen, der
aai tl1 Skovgrænsen, som paa Nordsiden er c. 1800, paa Sydsiden c. 2500 m (Græn-
en for enkdl optrædende Træer ligger dog flere 100 m højere), men dog er nieset
DeVno gt de.enkelt* St"der; den H^er saaledes i Kernen og hele Systemets vestHge
med ZrenpØJde T 1 .JalkalPerne °S den eilige Del; for øvrigt synker den vistnok
ed Äarene da der ikke gøres noget for at bevare Skovene, skønt de er af stor
Betydning, da de holder den løse Jord fast paa Klippegrunden og skærmer mod
" Og LaViner- 1 den nedre Sk-region, særlig Agerlandets og Frugt
træernes Begion som naar til c. 900 m, er Løvtræerne som Kastanien, Bøg og E«
e remherskende, om ogsaa Naalelræerne begynder at vise sig; Vinavlen naar 1
Reglen paa Nordsiden til c. 500, paa Sydsidén til c. 900 m. I den midterste
Region til c 1400 m, kæmper Løv- og Naaletræer om Magten, Bøgen naar do« paa
Nordsøen tll c 1300, paa Sydsiden <il c. 1500 n>. I de„ tvre eller subalpine
lieg.™ bliver Naaleskoven mere og mere den herskende, navnlig karakteriseres den
ved Zirbelfyrren (Arven), og Kornavlen hører helt op. 2) Alpereglonen naar Ü1 Sne
g ænsen paa Nordsiden c. 2500, paa Sydsiden c. 2900 m (se i øvrigt I p. 67) Den
ne die Regæn, til c. 2300 m paa Nordsiden, 2500 ni paa Sydsiden karakteriseres
Kvægavlen og Sennhytterne, desuden ved Bjærgfyrren (Krogfyrren) og Dværs-
i^reAl Sam PTen; 1 den ° Vre Re*ion ^-vinder Sennhytterne, og del er Z
gt A peurterne, der giver den sit Præg, skønt de ogsaa findes i den nedre Region-
SfgpnhdtVr den.Murmeldyrets °g Gemsens Hjem, om ogsaa den sidste findes lavere’
bukken derimod, som ligeledes færdes lavere, er her forsvundet; den findes for^
øvrigt nu kun paa Sydsiden af Monte Rosa i vild Tilstand. 3) I Sneregionen (Høi-
alpeine) forsvinder efterhaanden alt Planteliv (ved c. 3700 m), kun Lavarter ses paa
de fremspringende Klippestykker; her findes den evige Sne- og Isregion der indtag-
et Areal af 2 alt c. 4000 km2 (deraf gaar alene de *1800 km^ paa Schweiz) o her
ner sig de mægtige Gletschere, som trænger langt ned i Kløfterne og Dalene til
Skovgrænsen og derunder, endog til 1300 m, ja den nedre Grindelwaldgletscher har
endog momentant naaet til 983 m.
Det er især Gletscherne, der giver Alperne den store Betydning i hydrografisk
enseende, det er ligesom Vandbeholdere, som er virksomst, jo mere der trænges til
dem: jo større Varmen er, desto rigeligere er Strømmene, son, de udseX X Al
Wi n Vandrig<lom. har sin Grund i Sydvestvindene, der paa deres
Vej over Middelhavet optager en stor Mængde Vanddampe, navnlig Foraar og Efter-
aar bringer de betydelig Regn; ogsaa de fra Atlanterhavet kommende Vest- og Nord-
vestvmde brmger rigelig Fugtighed, især om Sommeren. Del er i Alperegionen at
andløbene opstaar. I den bakkede Region, Molassen, ved Foden af Alperne findes
baade paa Nord- og Sydsiden en Række, til Dels betydelige Søer, „Klarebæknerne“
som optager og renser Alpestrømmene; paa Nordsiden strækker disse Søer sig hen-