Alperne.
259
mægtige Toppe, som Vanoisegruppen med Pointe des Grands Couleurs, 3861 m,
store Gletschere og talrige Tværkæcler mod 0.; det højeste Punkt Gran Paradiso,
4052 m, ligger mod NØ. Imod S., hvor de grajiske Alper vender sig mod SV. mel-
lem Arcs og Dora Riparias Dale og vokser sammen med den Bjærgknucle, hvorfra
Durances Kildefloder kommer, ligger Mont Cenis, 2098 m, over hvilken Hovedvejen
fra Frankrig til Italien fører. Pasvejen, der fører fra Arcs Dal Maurienne til Susa,
er anlagt af Napoleon; nu er der bygget en Jærnbane, som fra Modane til Bar-
donecchia gennemskærer Bjærget (Col de Fréjus) i en 12,2 km lang Tunnel, anlagt
1857—71 med umaadelige Bekostninger (c. 50 Mill. Kr.) af Frankrig og Italien;
Tunnelens højeste Punkt er 1294 m. Omtrent midtvejs mellem Mont Cenis og Gran
Paradiso ligger Mont d’Iséran, 2769 m. Ved de grajiske Alpers nordlige Fløj fører
et andet Pas fra Isére Dalen (St. Maurice) over Lille St. Bernhard, 2157 m, til Dora
Baltea Dalen (Aosta); det var tidligere meget benyttet — Hannibal gik rimeligvis
over Alperne her, andre mener dog, at det var ved Mont Genis eller Mont Ge-
névre —, men nu er det traadt i Baggrunden for Mont Cenis Passet og har egent-
lig kun lokal Betydning. — Ved Col de la Seigne, 2532 m, knyttes de grajiske Alper
til den stærkt udprægede Montblancgruppe, der i Rhombeform strækker sig c. 35
km lang og 15 km bred fra SV. til NØ., og hvis højeste Top er den stumpe Mont-
blanc, 4810 m, Evropas højeste Bjærg, hvorigennem der nu graves en c. 13 km
lang Tunnel, der forbinder Chamonix med Aosta; fra Montblanc udstraaler i alle
Retninger korte skarpe Højderygge, skilte ved dybe Spalter, og mange af de tak-
kede, pyramideformige Toppe, de säakaldte Aiguilles (o: Naale), overstiger 4000
m. Gruppens sydøstlige Affald er stejlest, her udgyder 12 Gletschere sig i de smukke
Dale Vczl de Ferret og Vallée blanche, gennemstrømmede af Dora Balteas Kildefloder.
Endnu niere storartet er Gletscherdannelsen paa den modsatte Side, hvor Rhönes
Biflod Arve gennemstrømmer den berømte, ofte kun 250 m brede Chamonixdal,
1050 ni o. H., og optager Vandet fra 17 Gletschere; Glacier des Bois, en Fortsæt-
telse af Mer de Glace i det Indre af Gruppen, trænger længst ned i Dalen. Gruppen
er vanskelig tilgængelig, og først i 1740 opdagedes den af Englændere; Naturfor-
skeren Saussure, som undersøgte den, erklærede den for utilgængelig, men 1786 be-
steges loppen første Gang, ligeledes af Englændere; nu er det en almindelig Sport at
bestige Montblanc; paa Toppen er der et meteorologisk Observatorium (anlagt 1893).
— N. for de ovenfor omtalte franske Kalkalper og V. for de grajiske Alper og Iséres
Dal ligger Grupper, som næsten helt hører til Juraformationen og staar i nøje For-
bindelse med Jurabjærgene; de sammenfattes under Navnet Dauphinés Kalkalper,
hvis højeste Punkt er Mont Obiou, 2793 m, og de savogiske Alper, hvor Pointe
I eicée hæver sig til 2752 m. I de dybe Indsænkninger mellem Kammene, der mest
gaar Ira SV. til NØ., løber Floderne Arve, Arc og Dranse; endelig ligger nordligere
mellem Rhone, Genfersøen og Arve den højeste Gruppe af disse Kalkalper, Chablais-
bjærgene med den mægtige Top Dent du Midi, 3285 m.
c. Mellemalperne gaar fra Indsnævringen mellem Martigny og Aosta, en Stræk-
ning paa c. 50 km, til Brennerpasset, hvor Indsnævringen er langt bredere. Mellem-
alperne deles i en vestlig Del, bestaaende af to parallelle Hovedkæder, og en
østlig, bestaaende af tre til fire Paralleldrag; Skillelinjen mellem dem kan drages
ira Bodensøens Østside gennem den øvre Rhindal over Passet Splügen til Como-
søen, altsaa omtrent den Linje, som nu sættes som Grænse mellem Vest- og Østalper.
1. De to Paralleldrag i den vestlige Del skilles ved Rhone- og Rhindalen, men
de nærmer sig saaledes i Midten ved St. Gotthardsgruppen, at de ligesom knyttes
sammen her. Til den nordlige Række hører Berner-, Vierivaldstädter-, Glarus- og
17"