260
Mellemevropas Natur og Befolkning.
de lidt nordligere beliggende Schwyzer- og Appenzeller- eller Thuralper; til den
sydlige Række hører de penninske eller Walliseralperne og de lepontiske Alper.
Berneralperne, der er c. 110 km lange og i den vestlige Del næsten helt bestaar af
Kalklag fra Jura- og Kridtformationen samt den tertiære Tid, begynder ved Rhöne-
knæet med Dent de Mordes, 2974 ni, lige over for Dent du Midi, skille ved St.
Mauricepasset, og gaar mod ØNØ., stadig tiltagende i Bredde, til Rhönes og Aars
Kilder, omgivne mod N. af et bredt Bælte af Forbjærge, men med brat Affald mod
S. til Rhönedalen. Berneralperne, „Berner Oberland“, med deres højt takkede og
naaleformede Toppe, bratte Klippevægge og storartede Gletschere, som strækker
sig fra de mægtige Snemarker (over 500 km2) langt ned i de frodige Alpegræs-
gange, hører til de mest besøgte Dele af Alperne. Allerede i deres vestlige Dej.
hvor Kammen er mere sluttet og smal, hæver mange Toppe sig til 3000 m, de høje-
ste er Wildstrubel, 3266 m, og Wildhorn, 3268 m; men 0. for Gemmipasset, 2330 m.
der fører fra Kanderdalen til Leuker Bad i Rhönedalen — alle Passerne er besvær-
lige Fodstier og kun af lokal Betydning —, stiger Højden, og Bjærgene, i hvilke
de krystallinske Stenarter nu træder frem, svulmer ud til alle Sider til en Gruppe,
der er dobbelt saa stor som Montblancs. Omtrent i Midten hæver Finsteraarhorn
sig, 4275 m, mod SV. ligger Aletschhorn, 4198 m, skilte ved Gletscheren af samme
Navn, c. 120 km2 (se I p. 67); paa Nordranden i Bjærggiuppens Hovedretning lig-
ger Toppe som Jungfrau, 4167 m, der gennemskæres al en 1912 fuldendt Jærn-
banetunnel, 3161 m o. H.; Mönch, 4105 m, Eiger, 3976 n, Schreckhorn, 4082 m,
Tiescherhorn, 4049 m. N. for disse Punkler ligger Berner Oberland i snævrere For-
stand, nemlig Lauterbrunnens Dal mod V., gennemstrømmet af den hvide Liitschine,
og Grindelwalds Dal mod 0., hvori sorte Liitschine flyde:; mod NØ. kommer man
over Scheidegg og Rosenlauigletscheren ned i Haslidalen; N. for Grindelwald ligger
Faulhorn, 2683 m, med en vid Udsigt over hele Gruppen. Fra Haslidalen fører en
anden Vej mod S. over Grimselpasset, 2176 m, ned i Rhönedalen..—- Medens Ber-
neralpernes østlige Del begrænses mod N. af Brienzer- og Thunersøen, strækker sig
N. for den vestlige Del et middelhøjt Bjærgland med '"oppe paa indtil 2000 m
(Moleson, 2007 m), gennemstrømmet af Simme, hvilket ned Udløberne naar op til
Bern og Freiburg; de kaldes ofte Freiburger Alperne.
Vierwaldstädteralperne er den østlige Fortsættelse af Berneralperne indtil
Reuss’ Tværdal og knyttes til St. Gotthardsgruppens norcvestlige Hjørne ved Dam-
mastock, 3633 m, og Galenstock, 3589 m, hvorfra Rhöiegletscheren udgaar mod
SV.; nordligere ligger Sustenhorn, 3512 m, med Susteroasset og Titlis, 3239 m.
Herfra udgaar en mægtig Bjærgkam Sur enerne mod N5. opad til Altdorf. Hele
denne Del af Vierwaldstådtersøens sydvestlige Bredder kddes ofte under eet Urner-
alperne, medens de vestlige Dele N. for Brienzer- og Tlunersøen kaldes Emmen-
thaleralperne, gennemstrømmede af de to Floder Emmai, Bifloder til Aar og til
Reuss; her ligger Brienzer Rothorn, 2353 m, og det vild; Pilatus (Oldtidens Mons
fractus, o: det sønderbrudle Bjærg), 2133 m, til hvilket er Alpebane fører op V. for ,
Vierwaldstädtersøen. Mod S. fører Passet Brünig, 1005 m ned til Hasliclalen.
Glarusalperne (Glarneralp.) knyttes i det sydvestlige Hjørne til St. Gotthards-
gruppen — Oberalp Pas, 2046 m, forbinder her Reuss’ o* Rhinens Floddale — og
gaar mod NØ. i Hovedkædens Retning, begrænsede mod S. af Rhindalen til denne
Flods Bøjning mod N.; iøvrigt naar deres Forgreninger nod N. op til Zuger-, Zü-
richer- og Wallensøen. NØ. for Oberalp Pas ligger Oberdpstock, 3330 m, og Tødi,
3623 m, det højeste Punkt, hvorfor ogsaa tit Navnet Töligruppen bruges for hele
Bjærgpartiet. Ved Linth, som udspringer paa Tødi, spaler Glarusalperne sig, idet
en Gren følger dens venstre Bred, her ligger Klausenptsset, 1952 m, og Toppen