Alperne.
261
Glarnisch, 2920 m, den anden Gren gaar i Hovedretningen langs Rhinen, endende
,, ----_-------~ De vestlige Forgreninger af Glarusalperne mellem Vier-
kaldes under eet Schwyzeralperne; det høje-
mellem Lowerz-, Vierwaldstädter- og Zuger-
højeste Punkt 1800 ni, et af de mest besøgte
med Kammen Calanda. - "
waldstädter-, Zuger- og Ziirichersøen
ste Punkt er Mythenstock, 1903 ni;
søen ligger den skønne Gruppe Rigi,
Udsigtspunkter; til Hotellet Rigi-
Kulm fører en Jærnbane op. Ross-
berg, 1585 m, mellem Zuger- og
Egerisøen, kendt fra det frygtelige
Bjærgskred 1806, bestaar hovedsage-
lig af Molasse. — Bjærggrupperne N.
for Züricher- og Wallensø, begræn-
sede mod 0. og N. af Rhinen og Bo-
densø, sammenfattes under Navnet
Appenzeller- ellerThureralperne efter
Thurdalen, der gennemskærer dem;
det øverste af Dalen kaldes Tog-
genburg. S. for denne Dal og N. for
Wallensø ligger Cfiurfirst eng ebirge,
højeste Punkt 2303 m, N. for Dalen
Scintis, 2504 ni, skilt fra Churfirsten-
gebirge ved Indskæringen ved Wild-
haus, 1098 ni. Nordligere sænker
Bjærglandet sig, Kalkstenen viger
for Molassen, og Landet faar mere
Karakteren af et bakket Terræn.
Med de penninske (Oldtidens „Al-
pes Poeninæ“, Navnet kommer af
det keltiske pen, o: Klippetop) eller
Walliseralperne begynder det syd-
lige Paralleldrag. De strækker sig fra
Montblancgruppen mod 0. og der-
paa mod NØ. til Simplonpasset, ialt
c. 90 km, og er en af de mægtigste
og mest sluttede Alpekæder, Kam-
højden, gennemsnitlig c. 3400 m, er den
findes mod 0. Affaldet mod S. til Dora
Fra Brünigvejen.
højeste i hele Systemet, de højeste Toppe
Tvo. . i m ------Balteas Dal er stejlest med ganske korte
i TvLrS modtN1faarfdier derimod talrige, mægtige Tværrygge op til Rhonedalen,
i Tværdalene strækker Gletscherne, af hvilke der i hele Gruppen tælles henved 150.
lil anTgtHned’i N°8et Øé f°r C°l Ferret’ der Slutter si§ tæt tn Montblancgruppen,’
iggei Indsænknmgen Store St. Bernhard, et fælles Navn for alle de Toppe der
høi-deT2479 anerde 1 °JdtiKen kendte Over8ang fra Martigny til Aosta; paa Pas-
hø den, 2472 m hggger det berømte H o s p i t i u m, en af Alpernes højesi liggende
o iger, e gæst ri Augustinermunke, hvis Kloster er grundlagt 962, modtager de
ejsende og yder de af Snestormene overfaldne Hjælp, de uddøde St. Bernhards-
hunde erstattes af Newfoundlændere. Mod 0. følger efter Toppe som Mont Velan,
lf 1 A°mbl?’ 4317 m’ den Granitgruppe Monte Rosa (maaske
af del keltiske Ord „ros , o: Forbjærg), der ved sine mange Kæmpetoppe — over
-0 overstiger 4000 m, — og sin Udstrækning er Alpernes største Massiv, stejlere og
mere imponerende end Montblancgruppen. Midt inde i Gruppen strækker sig Nik-