262
Mellemeuropas Natur og Befolkning.
lausdalen med Floden Visp, der kommer fra den mægtigste af alle Bræerne, Gorner-
gletscher (c. 68 km2), Landsbyen Zermatt er Udgangspunktet for Bjergbestignin-
gerne; mod S. fører Matterjoch eller Theodulpasset, 3322 m, ned i Piemont. V. for
Niklausdalen — denne Del af Gruppen kaldes ofte selvstændig Matterhornsgruppen
— ligger W eisshorn, 4512 m, og sydligere Matterhorn eller Mont Cervin (italiensk:
Monte Selvio), 4482 m; SØ. for Dalen i den egentlige Monte Rosagruppe ligger den
højeste Top Dufour (Gornerhorn), 4638 m, og nordligere Mischabelhörner, 4554 m,
og Fletschhorn, 4016 m. NØ. for det sidste Punkt fører Simplonpasset (Sempione)
Hospitiet paa Store St. Bernhard.
med en Pashøjde af 2010 m fra Brieg i Rhönedalen til Domo d’Ossola i Tocedalen;
ved storartede Klippesprængninger lykkedes det Napoleon I 1801—6 at anlægge
den 8—9 m brede, 52 km lange Vej; den har over 600 Broer, hvoraf 22 store, og
10 Gallerier; 1898—1905 er Jærnbanen ført gennem Passet med en 19,7 km lang
Tunnel (705 m. o. H.), den længste i Verden.
Med Navnet de lepontiske Alper betegnes Bjærggrupperne mellem Simplon og
Splügen. Ved Toces og Ticinos Dale deles de i 3 Grupper, en mindre vestlig Fløj
V. for Toce, og en større østlig 0. for Ticino, der vokser sammen i St. Gotthards-
gruppen, samt en tredje Del mellem de to Floddale. — Den vestlige Fløj stræk-
ker sig mod NØ. med enkelte Toppe paa over 3000 m, som Monte Leone, 3565 m,
og kun faa Overgange som Nuf enenpasset, 2440 ni, der fører fra Rhone til Ticinos
Dal, og Lukmanier passet, 1917 m, der forbinder Rhindalen med Brenodalen, og
gaar over i St. Gotthardsgruppen, et c. 2500 m højt med smaa Bjærgsøer besaaet
Plateau (i lang Tid anset for den højeste Del af Alperne, der strækker sig c. 20
km fra VSV. til ØNØ., rundt omgivet af mægtige Bjærgtoppe, saaledes det oven-
nævnte Galenstock og Mutthorn, 3103 m; mellem begge Punkter fører Furkapasset,
2436 m, fra Rhone- til Urserndalen; af andre Toppe nævnes paa Sydsiden Pizzo
Centrale (Tritthorn), 3003 ni. Gruppen kan anses som Centrum for de schweiziske