Alperne.
267
naar c. 2600 m, højeste Punkt er Pfannspitze, 2671 m, Bjærgene mellem Gail og
Drave kaldes Gailthaleralperne (Sandspitze, 2863 m), de har bekvemmere Over-
gange, en fører over Bleibergpasset ned til Villach ved Gails og Draves Forening,
hvor Hovedovergangene over disse Bjærge koncentrerer sig; herfra gaar Vejen mod
SV. langs Gailitzdalen til Tarvis og videre ad Tagliamentodalen ned i Italien; en
anden Vej fører fra Tarvis
over Predilpasset, 1162 m,
mod S. til Isonzodalen. 0.
for Gailitzdalen fortsættes de
karniske Alper i Karaivan-
kaskceden, den smalleste af
Alpekæderne, hvor de nøg-
ne, sønderrevne Kalkmasser
danner imponerende, vilde
Former, Toppene er over
2000 ni (Mittagskogel, 2144
m); mod S. fører Vejen fra
Klagenfurt over Leoblpasset
(Loibl), 1370 m, til Laibach.
Østligere deler Karawankas
sig i en nordlig og sydlig
Gren, skilte ved Sanndalen
og det lave Bjærgland Cilli;
den nordlige Gren vokser
sammen med Kernen ved
de ovenfor omtalte Bacher-
bjærge (se p. 265), den syd-
lige kaldes Sannthaleralper-
ne, delte i Sulzbacher- og
Steineralperne (Grintovz,
2559 ni). Efterhaanden fal-
der Kæderne af til et lavt
skovbevokset Bjærgland, der
fylder Landet mellem Drave
og Save henad til Donau.
De ved Predilpasset be-
gyndende juliske Alper med-
lem Save og det adriatiske De tre Tinder 1 Ampezzanergruppen.
Hav danner endelig Over-
gangen til Balkanhalvøens Bjærge. Kun mod V. ved Saves Kildefloder findes der
endnu udprægede Alpetoppe og skarpe Sidegrene; Triglav eller Terglou (o: Tre-
hovedet), 2864 m, naar endnu over Snegrænsen; men allerede her viser sig
Tilbøjelighed til Plateaudannelse, der sydligere bliver overvejende og giver Lan-
det fct ensformigt Præg; Højderne bliver kuppelformede, Jordbunden lægger sig
i parallelle, mod SØ. gaaende Folder, adskilte ved tørre Stenplateauer, paa
hvilke Dollinerne, de tragtformede Fordybninger, er den eneste Afveksling (se p.
101). Det er den saakaldte Karst (slovenisk: Kras, o: vild Østen), der som omtalt
(p. 100) maa regnes til Balkanhalvøen. Karstplateauet bestaar af en nordlig Del,
en stor Højterrasse (Tarnowaner- og Birnbaumenvald), hvor Krainer Schneeberg
endnu naar 1796 m. og en sydlig Del, den egentlige Karst, hvor der atter skelnes