268
Mellemevropas Natur og Befolkning.
mellem 7 riester-Karst og Tschitschen-Boden, den sidste opfyldende Halvøen Istrien,
hvor Monte Maggiore er 1896 m. Slettens Gennemsnitshøjde er 500 m. Hele Egnen,
bestaaende af porøs Kalksten, er at ligne med en Svamp med utallige Huller og
Kanaler under Overfladen; Fugtigheden trænger straks ned fra Overfladen, og de
laa og smaa Floder forsvinder ofte i en Hule for senere at komme langt vand-
rigere frem igen; saaledes bliver pludselig Reka, der flyder mod NV. borte i St.
Kanzions Huler for atter, som man mener, at komme frem som Timavo, der falder
ud i det nordlige af Triestbugten ved Duino. Til Karstslettens mest besøgte Mærk-
Fra Adelsbergergrotten.
værdigheder hører Zirknitzersøen (550 m o. IL), hvori Vandet falder og stiger, ja
undertiden helt forsvinder, og den 6 km dybe Drypstenshule Adelsbergergrotten;
lidt nordligere ligger Magdalenegrotten, bekendt ved Fundet af Proteus anguineus,
en Salamanderart, om hvilken man i lang Tid troede, at den kun fandtes der.
e, Jurabjærgene og Højsletten ved Alpernes nordlige Fod. Højsletten, der har
Floder og Klima tilfælles med Alperne, strækker sig fra Lac Leman mod NØ., sta-
dig tiltagende i Bredde, indtil den begrænses af Bøhmerwald; ved Rhinens Gen-
nembrud deles den i en sydlig Del, den schweiziske, og en nordlig, den schwabisk-
bayerske Højslette. Mod NV. begrænses disse Højsletter af et omtrent med Alperne
parallelt løbende c. 650 km langt af Jurakalk bestaaende Bjærgdrag, der tilsyne-
ladende skilles fra Alperne ved Rhönedalen, men geologisk set ligger Grænsen syd-
ligere, omtrent ved Iséredalen, Bjærgdraget gaar i nordøstlig Retning og ender ved
Fichtelgebirge; det deles i de egentlige eller de schweiziske Jurabjærge, de schwa-
biske og de frankiske Jura.
1. De egentlige eller schweiziske Jurabjærge strækker sig fra Lac Leman over
150 km med en Bredde af 35—50 km hen ad til Bodensøen. De er en ægte Type
paa Foldebjærge, og da Trykket, der har hævet dem, er kommet fra Alperne, findes
de højeste Dele ligesom de dybeste Længdedale mod S.; Affaldet er ogsaa stejlest
mod SØ., hvorimod Folderne paa den modsatte Side bliver bredere og tilsidst