Geografisk Haandbog

Forfatter: H. Weitemeyer

År: 1893

Forlag: Nordisk Forlag

Sted: Kjøbenhavn og Kristiania

Udgave: ANDEN GENNEMSETE, UDVIDEDE OG ILLUSTREREDE UDGAVE

Sider: 612

UDK: 91

Inklusiv indeks på 128 sider

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1222 Forrige Næste
270 Mellemevropas Natur og Befolkning. efter Istiden opstaaede Søer med fortrinlig Tørvejord, til stor Nytte for disse skov- fattige Egne. Jordbunden bestaar mest af Sand og Kalk, blandet med Rullesten, og er derfor lidet skikket til Agerdyrkning; de højere liggende Flader mellem de fra Alperne kommende Parallelfloder er dog for det meste tørt Græsland, de saa- kaldte „Heder“, saaledes ligger S. for Augsburg Lechfeld, der først i den aller- sidste Tid er blevet oppløjet; dog er der ogsaa enkelte frugtbare Agerdyrknings- distrikter, som Egnen om Augsburg og Strækningen mellem Regensburg og Inn. Kun mod S. hvor Molassedannelsen fra Alperne træder frem over Rullestensdan- nelsen, findes højere Punkter, som Waldburg, 772 in, V. for Iller Auerberg, 1056 ni, og det for sin Udsigt kendte Peissenberg, 989 m, S. for Afnmersø, et af de større „Klarebækner“ ved Alpernes Nordfod; af andre saadanne nævnes Würm- og Chiemsø. * f. Alpefloder og Søer. — 1. Det laveste Punkt i den schweiziske Højslette er det Punkt, hvor Rhinen gennembryder Jura, og til samme Sted søger vifteformig alle Slettens store Vandløb, Rhinens Bifloder. Rhinen (af et keltisk Ord Rin, „den rindende“) opstaar af en Mængde Bække, men som Hovedkilde nævnes Vorderrhein, der kommer fra Tomasø, c. 2345 m o. H. paa den sydøstlige Side af St. Gotthardsgruppen. Den løber som en rivende Gletscherstrøm mod NØ. gennem Tavetschdalen (c. 12 km lang), forstærket ved flere Tilløb, hvoraf de vigtigste er Mittelrhein (eller Medeiser), der kommer fra S. fra Luknianierpasset (1917 m) og forener sig med Vorderrhein ved Dissentis. Ved Rei- chenau (586 m o. H.) forener den sig med Hinterrhein (Tomleschger), der kom- mer fra Rheinwaldgletscheren og selv har flere større Tilløb, deriblandt Albula; Hinterrheins Dal kaldes Rheinwald, Schams og Domleschg. Rhinen er endnu en rivende Strøm; først ved Char (600 ni), hvor den drejer mod N. og optager Pies- sur, bliver den sejlbar for Baade. Paa sin Vej gennem den nordlige Tværdal til Bodensøen optager den atter store Tilløb, navnlig fra højre Side, saaledes Land- quart og Hl; Tværdalen bliver efterhaanden bredere; ved Rheineck, 398 ni, naar Floden Bodensøen (Lacus Brigantinus, senere kaldet Schwabiske Hav eller Bod- mansø, fransk Lac de Constanze), 538 km2, dens Klarebækken; Rhinen fører ikke ubetydelige Masser med sig fra Bjærgene, dens Munding ved Rheineck rykker sta- dig længere mod N. Den fiskerige og med Frugt- og Vinhaver omgivne Sø har som Samfærdselsmiddel stor Betydning for de omliggende Egne, da den sjældent fryser til; Søen danner mod NV. to Bugter: Uberlingersø, den nordlige, og Zeller- eller Untersø, den sydlige, der kun er 20 ni dyb, og til hvilken Indsnævringen ved Konstanz fører; det er gennem den sidste Bugt, at Rhinen fortsætter sit Løb. Ved Stein forlader den 80 m brede Strøm Søen, endnu er den sejlbar for større Baade; men ved Schaffhausen, hvor den naar Jura, begynder den sit rivende, utaalmodige Løb over Kalkstenene, indtil den noget S. for Schaffhausen danner det kendte 20 m høje Vandfald ved Laufen. Efter et kort Løb mod SV. slaar Rhinen ind i den vestlige Hovedretning til Basel, 245 m o. H.; paa denne Strækning danner den atter flere betydelige Katarakter, som afbryder Skibsfarten, saaledes ved Foreningen med Aar, ved Laufenburg og ved Rheinfelden. Paa Vejen fra Bodensøen til Baselknæet op- tager Rhinen kun ubetydelige Tilløb i højre Bred, som Wutach, Alb og Wehrs, medens den i den venstre optager Thur, Töss, Glatt og Aar, Øvrerhinens mægtigste Biflod, endelig ved Baselknæet Ergolz og Birs. Aar (Aare, fransk Ar ole), c. 280 km med et 17,400 km2 stort Opland, udspringer paa Finsteraarhorngruppen, løber først et kort Stykke mod NØ. og drejer derpaa mod NV. i den dybe Haslidal, hvor den ved Handeck danner et af Alpernes skøn-